Er du i tvivl om det kløende udslæt på dit barn kunne være fnat? Eller har du fået et opkald fra dit barns bedste kammerat om, at de har fnatmider i hjemmet? Så fortvivl ej. Her følger lidt om, hvornår du skal tænke på fnat og ikke mindst, hvordan du behandler fnat, så du slipper helt af med de kløende bæster. Sidst i indlægget er der også et link til en god fnat-film!
Hvad er fnat?
Fnat er en kløende hudlidelse, som skyldes fnatmiden (også kaldet Sarcoptes scabiei), der graver gange og lægger æg i huden. Fnat er ufarligt, men giver ofte en meget generende kløe. Fnatmiden er under 0,4 mm, så den kan knapt ses med det blotte øje. Midegangene kan derimod ofte ses som gråhvide, tynde og slyngede gange på op til 10 mm og er karakteristiske for fnatmider. Fnatmider kan ikke hoppe men overføres ved tæt hudkontakt, fx hvis man bor sammen, sover sammen eller leger tæt sammen. Der går ca. 3-6 uger fra man smittes, til man får symptomer på fnat. Hvis man tidligere har været smittet med fnat, kan symptomerne dog komme hurtigere – allerede efter få dage.
Hvordan er det at have fnat?
Fnat giver en ulidelig kløe og ofte også små væskefyldte, rødlige blærer på huden. Kløen er mest udtalt om natten og er stærkest de steder, hvor fnatmiden er. Efterhånden kan man dog udvikle et slags eksem pga. fnatmiden, og kløen kan brede sig til hele kroppen. Ofte ses midegangene mellem fingre, tæer, baller eller på håndled og fødder (kroppens varmeste steder). Børn under 1 år kan også blive angrebet i ansigtet og hårbunden. Hvis du tror, at du eller dit barn har fnat, skal I gå til lægen for at få stillet diagnosen og starte behandling. Fnat går ikke væk af sig selv!
Hvordan finder jeg ud af, om jeg har fnat?
For at stille diagnosen skal lægen identificere en fnatmide eller æggene ved undersøgelse i et mikroskop. I praksis kan dette være tidskrævende og vanskeligt. I enkelte tilfælde kan den typiske sygehistorie og udslættet være tilstrækkeligt til at stille diagnosen med stor grad af sikkerhed.
Billede fra sundhed.dk
Hvordan slipper jeg af med fnatmiderne?!
Fnat behandles primært med Permethrin-creme, der slår de levende fnatmider ihjel. Cremen fås i håndkøb, men med en recept fra lægen opnår man tilskud. Cremen gnides grundigt ind i huden på hele kroppen fra kæben og ned – også mellem balder og i skridtet. Behandlingen er effektiv, hvis man er omhyggelig. Cremen smøres på om aftenen og virker over natten, hvorefter den kan vaskes af i badet morgenen efter. Efter en uge gentages behandlingen. Man skal være opmærksom på, at man stadig smitter i 8-12 timer efter, at man er opstartet behandling.
Hvis der er fundet fnat i familien, skal alle nære kontakter behandles! Det indebærer alle i husstanden men også kærester, værelseskammerater, børnebørn og lignende. Det er vigtigt, at alle behandles samtidigt (da man kan være smittet uden at have udviklet symptomer).
Derudover skal:
- Alt, der kan vaskes ved min. 60°C, vaskes i forbindelse med behandlingen.
- Alt, der ikke tåler vask, gemmes i lukkede plastikposer i en uge.
- Senge og stofmøbler støvsuges.
- Derudover gøres hjemmet rent med almindelige rengøringsmidler (husk iPad, mobiltelefoner, computere osv.)
Det anbefales ikke at fryse genstande, da det er usikkert, hvornår fnatmiden dør i almindelige frysere. Miden dør efter 4 døgn uden kontakt med hud.
Hvis der ikke er effekt af ovenstående behandling, kan man i nogle tilfælde også behandle fnatmider med andre cremer eller med tabletbehandling. Tabletbehandling er ikke mere effektivt, end hvis man smører omhyggeligt med creme.
Hvornår må mit barn komme i institution?
Man er smittefri 8-12 timer efter påbegyndt behandling, men kløen kan alligevel blive ved i op til seks uger. Dit barn kan derfor komme i institution dagen efter påbegyndt behandling. Kløen skyldes nemlig en allergisk reaktion på ikke alene miden, men også dens efterladenskaber. Aftager kløen ikke, bør I søge læge igen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Undgå tæt kropskontakt med personer, der er smittet med fnat. Og følg ovenstående behandling, hvis nogen i din husstand bliver smittet.
SE MED HER!
Afdelingen for hud og allergi på Herlev/Gentofte Hospital har produceret en film om fnat.
Hvis du vil vide mere om rødt udslæt, kan du lytte til vores podcast om det røde udslæt.
Kilder
Sundhedsstyrelsen (om håndtering af fnat, januar 2020)
Sundhed.dk (patienthåndbogen, juni 2022)
Statens Serum Institut (om fnat, august 2019)
Dansk Dermatologisk Selskab (klinisk vejledning, marts 2020)
Skrevet af: Anna Amalia Jepsen (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge), Malene Toft (læge), Stine Schaldemose (læge)
