Læger Formidler
Du læser lige nu

Overfølsomhedsreaktion og anafylaksi

13
Trygge Forældre Infoblog

Overfølsomhedsreaktion og anafylaksi

Hvad er en overfølsomhedsreaktion?

En overfølsomhedsreaktion, er en tilstand, hvor kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på stoffer, der normalt er ufarlige. Det kan være stoffer fra medicin (fx penicilliner), fødevarer (fx nødder, mælk, æg og skaldyr) eller insektstik (fx bi- eller hvepsestik).

Det er en tilstand, som både ses  hos børn og voksne. Når børn udviser overfølsomhed over for et stof første gang, er man ikke altid klar over – og er forberedt på – hvad det skyldes, og hvordan man skal reagere.

Når man kommer i kontakt med det, man er overfølsom over for, udløses en kraftig reaktion i kroppen. Reaktionen begynder med, at nogle bestemte celler i blodet (mastcellerne) frigiver et stof (histamin), som sætter gang i symptomerne. 

Det kan variere meget fra person til person, hvor kraftig reaktionen er. Den mest alvorlige kaldes “anafylaktisk shock”. Det er en sjælden tilstand, hvor kredsløbet bliver så påvirket, at kroppens organer stopper med at fungere normalt. Hvis ikke det behandles akut, kan det være livstruende. 

Hvad er symptomerne?

Symptomerne og deres sværhedsgrad, kan variere meget fra person til person. Symptomerne begynder ofte få sekunder til minutter efter man er blevet udsat for det man er overfølsom overfor. I nogle tilfælde kan der gå et par timer. Jo langsommere symptomerne er om at opstå, jo milderer er forløbet typisk. Symptomerne kan stamme fra forskellige organsystemer som fx huden, luftvejene, kredsløbet, mave-tarmkanalen og hjernen. 

De tidlige symptomer kan være: varmefølelse, kløe på huden eller i mund/svælg, almen sygdomsfølelse, uro eller angst.

Symptomer fra huden er hyppigste og ses som rødme, nældefeber og hævelse af ansigtet (angioødem). Fra luftvejene vil typiske symtomer væreløbenæse, kløen i mund og hals, tæthed i halsen, i svære tilfælde også åndenød, stridor (pibende lyd ved indånding) og astma. Fra mave-tarmkanalen kan man se opkast og diarré. Bliver hjernen påvirket, vil man typisk se bevidsthedspåvirkning, kramper og koma. Uden hurtig behandling, kan man få anafylaktisk shock, hvilket kan være livstruende.  

Hvad er behandlingen?

Ved milde tilfælde af overfølsomhedsreaktioner, kan det være tilstrækkeligt at behandle med antihistaminer eller binyrebarkhormon i tabletform. 

Ved svær anafylaksi, er det vigtigt, at der hurtigt bliver igangsat den rette behandling, så man kan bremse reaktionen og dermed risikoen for alvorlige komplikationer. Derfor skal man altid ringe 112, ved symptomer på overfølsomhedsreaktion.

Adrenalin er først del af behandlingen ved svær anafylaksi. Denne gives som en indsprøjtning i en stor muskel, fx i låret. Derudover skal patienten have ilt og gerne placeres liggende med hovedet lidt nedad og benene opad. På den måden sikres blodtilførsel til hjernen. Derudover skal man selvfølgelig fjerne den udløsende årsag, hvis muligt. Den videre behandling på sygehuset kan består bl.a. af væskebehandling, medicin-inhalationer, antihistamin og binyrebarkhormon.

Alle der har haft overfølsomhedsreaktioner, skal henvises til udredning hos en allergispecialist. 

Hos børn som får konstateret overfølsomhed over for medicin, fødevarer eller insektstik, er det meget vigtigt, at barnets institution eller skole ved besked, så de kan reagere hurtigt ved tegn på begyndende anafylaksi. Børn som har haft anafylaksi, som ikke er medicinudløst, udskrives med en adrenalin-pen, der kan gives i låret når og hvor som helst. Denne skal bruges allerede ved de første symptomer på anafylaksi, hvis man er blevet udsat for det man er allergisk overfor.

Vi håber I er blevet lidt klogere på hvad overfølsomhedsreaktioner og anafylaksi er for noget, og hvornår I skal reagerer. Kontakt altid læge, hvis I som forældre er i tvivl om jeres barn er syg.  

Kilder:

Lægehåndbogen

Patienthåndbogen

Skrevet af : Emilie Damgaard Brünner (læge)

Redigeret af: Kim Foss (læge)  og Mimmi Torp (læge)

Billede af: Boris Smokrovic fra Unsplash

Om forfatteren

Læge siden 2016. Næsten 3 års erfaring fra arbejde på forskellige børneafdelinger. Skal være børnelæge, arbejder lige nu i almen praksis. Er meget bekendt med de bekymringer som forældre kan opleve, er nemlig mor til to drenge på 4 og 7 år.