-
Fødselsbristninger
Mange gravide er bekymret for smerter i forbindelse med fødslen, og lige i hælene på denne bekymring kommer ofte en anden: Hvad hvis jeg brister? Hvis du har tænkt den tanke, er du langt fra alene. Faktisk er fødselsbristninger noget af det, gravide spørger mest til. Heldigvis er de fleste bristninger små, heler fint og giver ingen gener på længere sigt. Hvor almindeligt er det at briste? Det korte svar er: Det er ret almindeligt. Når barnet fødes vaginalt, bliver vævet i underlivet udsat for et stort stræk, og i mange tilfælde medfører dette stræk en bristning. De fleste førstegangsfødende får en mindre eller større bristning. Bristningen sidder oftest i mellemkødet, altså…


