En af de største bekymringer for rigtig mange kvinder op til en fødsel, ud over at få et sundt og raskt barn er….. brister jeg ved fødslen? Og ja, det hedder brister. Du hverken flækker, sprækker eller revner! Her kan du læse om hvor ofte bristninger forekommer, de forskellige typer bristninger, hvordan de alvorlige bristninger kan forebygges, samt hvordan du skal forholde dig i tiden efter en bristning.
Hvor mange kvinder brister?
Rigtig mange kvinder brister i forbindelse med en vaginal fødsel. For førstegangsfødende får ca. 85% en bristning af større eller mindre grad, mens det kun er ca. 50% af andengangsfødende, der brister. Bristningen sidder typisk i mellemkødet, som er afstanden mellem skedeindgangen og anus, men der kan også opstå rifter inde i vagina eller ved de indre og ydre kønslæber.
Hvilke typer bristninger?
Fødselsbristninger i mellemkødet inddeles i 4 grader afhængig af hvor dyb bristningen er:
- Grad 1: Involverer slimhinden og huden. Syes af jordemoderen, hvis der er behov.
- Grad 2: Involverer de underliggende muskler i mellemkødet. Syes af jordemoderen.
- Grad 3: Involverer de øverste lag af endetarmsmuskulaturen (ringmusklen). Syes af fødselslægen.
- Grad 4: involverer hele endetarmsmuskulaturen (ringmusklen). Syes af fødselslægen.
Ca. 3-4% af førstegangsfødende oplever at få en grad 3 eller 4 bristning, og risikoen øges en smule yderligere, hvis barnet fødes med sugekop (læs mere om sugekop-fødsel her). Som flergangsfødende er risikoen for en grad 3 eller 4 bristning lavere, men hvis man tidligere har haft en grad 3 eller 4 bristning, er der en let øget risiko for ny bristning af samme grad ved næste fødsel. Det er derfor relevant at snakke om fødselsmetode med en fødselslæge ved ny graviditet.
Kan jeg forebygge bristninger?
Alle kvinder er bygget forskelligt, og der er mange faktorer, der har betydning under en fødsel for, om du brister eller ej.. Jordemoderen vil på bedste vis guide dig, så risikoen for bristninger forebygges bedst muligt. Dette gøres blandt andet ved at bruge varme klude på mellemkødet under pressefasen samt langsom fødsel af hovedet. Der er dog enkelte ting, som du selv kan overveje for at mindske risikoen for bristninger:
- Massage af mellemkødet: Studier har vist, at man som førstegangsfødende kan nedsætte risikoen for bristninger med ca. 9% ved at masseremellemkødet i månederne op til fødslen.
Se artikel her
På trods af massage fandt man dog ingen forskel i typen af bristning hos de førstegangsfødende, som alligevel bristede. Hos andengangsfødende fandt man ingen effekt af massagen.
- Langsom fødsel af hovedet: For at vævet i mellemkødet får tid til at strække sig, er det vigtigt at barnets hoved fødes langsomt og kontrolleret. Dette gøres i samarbejde med jordemoderen, som vil fortælle dig hvornår du skal gispe og ikke presse. Derved har jordemoderen mulighed for at beskytte mellemkødet så godt som muligt.
- Valg af fødestilling: Mange har en holdning til hvilken fødestilling, der lægger mindst pres på mellemkødet. Nogle vælger at føde i sideleje eller på alle fire. Generelt er det godt at vælge den stilling, hvor du føler, at du har mest kontrol og kan samarbejde med jordemoderen om at føde hovedet langsomt.
Hvordan forholder jeg mig i tiden efter en bristning??
Det er helt normalt, at have smerter, svie, hævelse og tyngdefornemmelse i underlivet efter at have født vaginalt og efter man er blevet syet.Bristningen heler efter 4-6 uger og syes med tråde, der opløser sig selv med tiden.
Det er normalt at man i den første tid efter fødslen oplever at have svært ved at holde på urin og luft, men det skal gradvist blive bedre. Særligt i takt med man begynder at træne bækkenbunden op igen.
Hos ca. 50% af kvinder med en grad 3 eller 4 bristning af endetarmsmusklen, opstår der komplikationer i form af inkontinens af tarmluft eller afføring på længere sigt. I disse tilfælde er det vigtigt, at du kontakter barselsafsnittet eller din egen læge, hvis du oplever dette. Der findes fysioterapeuter med speciale i disse typer bristninger, der kan hjælpe dig med at genoptræne muskulaturen.
Gode råd til tiden efter fødslen:
- Tagsmertestillende (kan købes i håndkøb), hvis du har ondt.
- Brug isbind mod smerte og hævelse. (Fyld et menstruationsbind med vand og læg det i fryseren. Husk at lægge et viskestykke eller et stykke stof mellem bristningen og bindet for at undgå forfrysninger)
- Støt mellemkødet med en klud eller et bind mens du tisser/har afføring.
- Hold bristningen ren og tør, skyl med bruser eller vandflaske imens og efter toiletbesøg og dup forsigtigt med en klud bagefter
- Hold afføringen lind. Drik masser af vand, spis groft, bevæg dig. Tag evt. et mildt afføringsmiddel, som magnesia (kan købes i håndkøb).
- Undgå for meget belastning af bækkenbunden de første 1-2 uger, skift stilling ofte og stå ikke op for længe.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Hvidovre Hospitals hjemmeside: Mellemkødet og kønslæberne efter syning
Beckmann MM, Stock OM. Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 4. Art. No.: CD005123. DOI: 10.1002/14651858.CD005123.pub3. Accessed 08 September 2022.
Aasheim V, Nilsen ABV, Reinar LM, Lukasse M. Perineal techniques during the second stage of labour for reducing perineal trauma. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issue 6. Art. No.: CD006672. DOI: 10.1002/14651858.CD006672.pub3. Accessed 08 September 2022.
Original forfatter: Læge Hanne Trap Wolf, d. 27. juli 2019
Redigeret af: Læge Margit Bistrup Fischer, d. 13. oktober 2022
Gennemlæst af: Læge Katrine Jørgensen
