-
Molagraviditet
Mola-hvad-for-noget? De færreste har hørt om molagraviditet på trods af, at det hvert år rammer ca. 100 gravide i Danmark. Molagraviditet er en tidlig graviditetskomplikation, som de fleste først lærer at kende, når de får stillet diagnosen. I dette oplæg vil I blive klogere på, hvad molagraviditet er, og hvordan det behandles. Hvad er molagraviditet? Molagraviditet kaldes også drueklasegraviditet, fordi moderkagen har et karakteristisk udseende på en ultralydsskanning som minder nogle om vindrueklaser. Molagraviditet opstår på grund af en fejl i hvordan generne fordeler sig. Fejlen opstår allerede ved befrugtningen. Der findes to former for molagraviditet; I den ene indgår kun kromosomerne fra sædcellen, og i den anden bliver ægget befrugtet…


