Molagraviditet

Mola-hvad-for-noget? 
De færreste har hørt om molagraviditet på trods af, at det hvert år rammer ca. 100 gravide i Danmark. Molagraviditet er en tidlig graviditetskomplikation, som de fleste først lærer at kende, når de får stillet diagnosen. I dette oplæg vil I blive klogere på, hvad molagraviditet er, og hvordan det behandles.    

Hvad er molagraviditet? 

Molagraviditet kaldes også drueklasegraviditet, fordi moderkagen har et karakteristisk udseende på en ultralydsskanning som minder nogle om vindrueklaser. Molagraviditet opstår på grund af en fejl i hvordan generne fordeler sig. Fejlen opstår allerede ved befrugtningen. Der findes to former for molagraviditet; I den ene indgår kun kromosomerne fra sædcellen, og i den anden bliver ægget befrugtet af to sædceller på én gang, og har derfor for mange kromosomer, altså for meget arvemateriale. 
 
Molagraviditet er aldrig forenelig med et levedygtigt foster.  
 
Molagraviditet opstår helt tilfældigt og ikke fordi, at der er noget i vejen med hverken din eller din partners arvemateriale eller gener! Det opstår i cirka 1 ud af 1000 graviditeter. 

Hvad er symptomerne på molagraviditet? 

Symptomerne på molagraviditet  er oftest uklare – mest af alt fordi mange af symptomerne er svære at skelne fra helt almindelige graviditetssymptomer. Som tommelfingerregel er symptomerne på molagraviditet magen til dem som ved en normal graviditet, men symptomerne er kraftigere end ved en normal graviditet. Dette skyldes, at niveauet af graviditetshormonet hCG er meget højere end normalt. Derudover vil mange opleve blødning og smerter tidligt i graviditeten. 
 
Symptomerne på molagraviditet er: 
– Blødning fra skeden. 
– Positiv graviditetstest. 
– Ømme bryster. 
– Kvalme. 
– Smerter i underlivet. 

Hvordan stiller man diagnosen molagraviditet? 

Diagnosen molagraviditet stilles i første trimester og senest ved nakkefoldsscanningen i slutningen af første trimester. På en ultralydsscanning af livmoderen vil man kunne se en masse væskefyldte rum, som ligner blærer eller drueklaser. Ved en komplet mola vil hele moderkagen være omdannet til blærer, og der er ikke noget foster. Ved en delvis mola vil kun dele af moderkagen være omdannet, og der vil også være områder med normalt graviditetsvæv og eventuelt fosteranlæg. Hverken komplet eller inkomplet molagraviditet vil dog have et levedygtigt foster. 
Ved en ultralydsscanning (eventuelt suppleret med en blodprøve) kan diagnosen stilles sikkert nok til at man bør påbegynde behandling. Den endelige diagnose stilles først, når man har undersøgt kromosomerne i graviditetsvævet, – læs mere nedenfor. 

Hvordan behandler man molagraviditet? 

Molagraviditet behandles altid med en udskrabning i fuld bedøvelse. Udskrabningen bliver først lavet, hvis der med sikkerhed ikke er tale om et levende foster. Efter udskrabningen bliver der lavet en kromosomundersøgelse af graviditetsvævet. Her kan man afgøre, om der er tale om en diploid eller triploid mola. 
Ved en såkaldt “diploid” mola, har cellerne det normale antal kromosomer (46 stk), men der er kun kromosomer, altså DNA, fra sædcellen. Når æggets kromosomer ikke er til stede i cellerne, kan graviditeten ikke udvikle sig normalt. Ved en såkaldt “triploid” mola er der et helt sæt kromosomer for meget (69 stk). En triploid mola opstår nemlig, når et æg befrugtes af to sædceller på én gang. Cellerne indeholder kromosomer fra ægget og fra to forskellige sædceller, og graviditeten kan ikke udvikle sig normalt.  

Efter udskrabningen kontrolleres udviklingen af molagraviditeten med gentagne blodprøver hvori der måles graviditetshormonet hCG. 
Ved diploid mola: hCG måles hver 2. uge, indtil hCG er umålelig 2 gange. Herefter måles hCG 1 gang om måneden i 6 måneder. Er hCG fortsat umålelig efter 6 måneder, kan kontrolforløbet afsluttes. 
Ved triploid mola: hCG måles hver 2. uge, indtil hCG er umålelig to gange i træk. Herefter kan kontrolforløbet afsluttes.  

Hvis udskrabningen ikke er nok 

Hos 90% af molagraviditeter er udskrabning og efterfølgende kontrol af hCG tilstrækkelig behandling, men hos ca. 10% vil molagraviditeten vokse videre på trods af udskrabningen. I så fald vil det være nødvendigt at behandle med en form for kemoterapi, som får cellerne til at stoppe med at vokse. Når behandlingen er afsluttet, skal man følges med blodprøver for hCG i 12 måneder.   

Er molagraviditet kræft? 

Nej, molagraviditet er som udgangspunkt en godartet sygdom, selvom den i nogle tilfælde skal behandles med kemoterapi. I ekstremt sjældne tilfælde kan molagraviditeten udvikle sig til en form for kræftsygdom – men helbredelsen er tæt på 100%!  

Kan jeg blive gravid igen efter en molagraviditet? 

Ja, så snart du har afsluttet dit kontrolprogram (se afsnittet “Hvordan behandler man molagraviditet?”) kan du forsøge at blive gravid igen. Det påvirker ikke din fertilitet at have haft en molagraviditet – heller ikke, hvis du har været i medicinsk behandling med kemoterapi. Efter en molagraviditet har du ca. 1-2% risiko for at få en molagraviditet igen.  
Har du tidligere haft en molagraviditet, vil du blive tilbudt en tidlig graviditetsscanning omkring 8. graviditetsuge for at sikre, at der er tale om en normal graviditet.  

Få mere inspiration og viden 

Læs en personlig beretning fra en kvinde, der selv har haft en molagraviditet her: Min molagraviditet.  

En graviditet efter en molagraviditet kan være forbundet med stor bekymring for at miste igen. Her kan du høre podcasten Tidlig graviditet – bekymringen for at miste. 

Nyttige links med mere information om molagraviditet:  

Patienthåndbogens vejledning om Molasygdom. 

Herlev Hospital patientinformation om Molagraviditet. 

Forfatter 

Læge Pauline Kromann Reim 

Redigeret af: Læge Katrine Jørgensen 

Fagligt opdateret d. 11. september 2025 af: Læge Marc Seidler og læge Maria Guldbrandt Hauge 

Kilder 

DGCG – persisterende trofoblastsygdom 

DGCG – Molagraviditet 

Lægehåndbogen – Molasygdom 

Herlev Hospital – Molagraviditet 

Billede af Matthias Böckel fra Pixabay