Næseborene er en herlig opdagelse for de små, og især i vintermånederne kan der gemme sig godter i næsen til udgravning. De meget aktive pilfingre kan forvandle de glinsende snot-ellevetaller til en mere blodig slags, men hvilke andre grunde kan der være til næseblod, og hvordan stopper man det igen?
Hvorfor får man næseblod?
Næseblødninger kommer, fordi der går hul på et eller flere af de overfladiske blodkar i næseslimhinden. Det ses i alle aldre. Hos børn skyldes næseblod oftest næsepilleri. Det kan også skyldes uheld, hvor barnet falder på næsen, slag mod næsen, flittig brug af næsespray og koldt vejr. Nogen har mere tendens til næseblod end andre og kan få det spontant, altså uden at have slået sig eller pillet næse. Det skyldes typisk et mere veludviklet netværk af blodkar fortil i næsen, som let kan begynde at bløde. Har man lige haft næseblod, kan man også lettere få det igen. Det skyldes at såret efter næseblødningen kun er dækket af en tynd skorpe.
Hos voksne skelner man mellem forreste og bageste blødninger i næsen. De bageste blødninger (typisk udløst af forhøjet blodtryk) er lidt kraftigere og kan være mere vanskelige at standse. Hos børn vil det så godt som altid være en blødning forrest i næsen, der giver næseblod. Det er helt ufarligt. Selv få dråber blod kan få det til at se dramatisk ud, og det er godt at huske på, hvis man ikke er helt glad ved synet.
At stoppe en næseblødning
Engang så man altid klassekammeraterne læne hovedet tilbage med rigelige mængder køkkenrulle for at stoppe næseblødningen. Imidlertid er det bedre at sætte sig ned, læne sig frem og bøje hovedet lidt forover. Med tommel- og pegefinger klemmer man fortil på hver side af den bløde bevægelige del af næsen i 5-10 minutter for at standse blødningen. Du kan hjælpe dit barn ved at sætte det på dit skød og klemme det på næsen. De fleste næseblødninger stopper efter et par minutters tryk, men det er vigtigt ikke at slippe grebet, før tiden er gået.
Den foroverbøjede stilling af hovedet forhindrer, at blodet kommer i luftrøret og i mavesækken. Blod smager dårligt, og slugt blod kan irritere mavesækken og give kvalme, hvorved man risikerer et nyt problem oveni.
Kulde hjælper yderligere ved at få blodkarrene til at trække sig sammen, så et viskestykke vredet op i koldt vand oven på næseryggen og evt. en isterning eller ispind i munden kan være en god idé. Det kræver selvfølgelig, at dit barn er stort nok til at holde en isterning i munden og ikke får den galt i halsen.
Er der hyppigt næseblod, kan man ætse blodkarrene i næsen. Det kræver en tur forbi egen læge, som da vurderer, om barnet skal henvises til behandling.
Bør man søge læge?
Størstedelen af næseblødninger kan let standses i hjemmet. Hvis blødningen ikke vil standse efter ovennævnte behandling, skal man søge læge. Det gælder også, hvis dit barn har været ude for en større ulykke, for så kan næseblod være tegn på dybereliggende blødning. Se i øvrigt vores blog om hovedskader.
Hovedbudskabet skal dog være, at næseblod oftest er helt ufarligt og let at håndtere.
Kilder
Patienthåndbogen: Næseblødning
Skrevet af Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af Malene Jepsen (læge) og Kim Foss (læge)
