Vi har sikkert alle sammen mødt et menneske, der stammede – børn eller voksne – i løbet af vores liv. Det kan fx være, når vores barn bliver ivrig og gerne vil fortælle om dagens spændende oplevelser, og måske har du været i tvivl om, det var stammen eller en normal del af sprogudviklingen.
Før i tiden sagde man, at forældrene bare skulle se tiden an, og at det som oftest ville gå over af sig selv. Det går da også over af sig selv for de fleste børn, men man ved ikke på forhånd, hvem, der stopper, og hvem der fortsætter. Stammen kan have negative konsekvenser især med kommunikation og sproglig udvikling for barnet fremadrettet, hvorfor tidlig indsats er vigtig.
Stammen eller ikke-flydende tale?
Definition af stammen beskrevet af WHO lyder: “En forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han vil sige, men i det angivne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse, forlængelse eller blokering af en lyd”. Modsat ses ved ikke-flydende tale, at barnet tøver, som om det leder efter ordene, eller stopper op midt i en sætning, begynder forfra eller gentager de første ord i sætningen et par gange. Ikke-flydende tale forekommer som en del af den normale tale-sprogudvikling hos mange børn.
Stammen begynder ofte ved 2-5 års alderen. Det ses, at dobbelt så mange drenge som piger stammer, og en større andel af piger holder op med at stamme og typisk meget tidligere end drenge. Der er en klar arvelig faktor til udvikling af stammen. Nogen kan måske tro, at barnet er mindre intelligent pga. stammen, men det har intet med intelligens at gøre.
Hvad kan man gøre?
Man anbefaler tidlig kontakt til talepædagog, hvis man er bekymret for stammen, da det kræver et trænet øre at høre forskel på normal ’ikke-flydende tale’ og stammen, ligesom det også kræver lidt baggrundsviden i forhold til udsigterne for barnet. Sammen med børnehave eller skole kan forældre skrive en henvisning til kommunens talepædagog.
Hvad kan man i øvrigt gøre som forældre til et barn med stammen?:
- Søg behandling fra talepædagog via kommunen – tidlig indsats er vigtig
- Søg viden om stammen og spørg i institutionen, hvad de oplever. Jo mere man ved, desto bedre kan man hjælpe.
- Vis barnet, at der er tid til at lytte – og skab ro omkring samtalen
- Fokuser på det, barnet siger, når I taler sammen, også selvom der er stammen
- Undgå at korrigere stammen eller fuldføre sætningen, selvom det er ment som hjælp
- Tal åbent om stammen med jeres barn og omgivelserne, så det ikke opfattes tabubelagt (særligt når barnet er bevidst om sin stammen).
- Være en god talemodel, fx ved at undgå at afbryde barnet, holde øjenkontakt, anvende enkelt sprog og korte sætninger og undgå for mange spørgsmål
Udover at søge hjælp og følge råd, kan der også være et mentalt arbejde til os som forældre. Som med alt andet anderledes eller udfordrende hos vores børn er det vigtigste at forsøge at acceptere det. Accept smitter, og barnet føler sig mindre forkert og kan forhåbentlig lettere være i det.
Forfatter: Trine Witzner Hessel (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge), Malene Jepsen (læge), Alexandra Frydkjær (læge)
Opdateret dec. 24 af: Ida A. Staby (læge).
Kilder:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/vaekst-og-udvikling/stammen/
Pjece: “Når det lille barn stammer” af Per Knudsen og Hermann Christmann
Foto af Saeed Karimi fra Unsplash.com
