Lille højde behøver ikke at være unormalt, men i nogle tilfælde vil manglende højdevækst skyldes sygdom. Med lille højde menes, at barnet på sin vækstkurve har en højde, der er under de 2,5 % laveste for sin årgang. Men hvordan ved du, om lige præcis dit barn er for lav? Enten kan du sammenligne barnets højde med vækstkurven (se link nederst i artiklen), eller du kan følge din mavefornemmelse og tage en snak med barnets egen læge, som vil måle dit barns højde og sammenligne barnets højdevækst med det forventede for barnets alder. Her vil lægen bl.a. også spørge ind til forældrenes højde for at vurdere om barnet vokser korrekt.
Lille højde ses især hos drenge og er sjældnere hos piger. Hos drengene er årsagen oftest en godartet tilstand, mens der hos pigerne er en større risiko for, at den lille højde skyldes en sygdomstilstand.
Hvad skyldes en lille højde?
Genetik
En lille højde skyldes oftest, at man kommer fra en familie, hvor man ikke bliver særlig høj. Barnets højde er forudbestemt ud fra forældrenes og andre slægtninges højde, fordi højden som så meget andet fx øjenfarve nedarves gennem generationer. Er dit barns lille højde genetisk bestemt på forhånd, vil barnet ikke opleve andre symptomer end lav højde. Dit barn vil komme i puberteten, når det rammer teenageårene.
For tidlig fødsel
For tidligt fødte børn kan have en lille højde, selvom deres forældrene har normal højde. Det skyldes, at når barnet fødes for tidligt, vil det have et lille udgangspunkt for sin højde sammenlignet med børn født til termin. Nogle af disse børn indhenter højdevæksten i løbet af barndommen, og andre gør ikke. I vil som forældre opleve, at barnet vokser stødt og roligt, som det skal, og at barnet kommer i puberteten, når det rammer teenageårene. Hvis dit for tidligt fødte barn ikke indhenter den manglende højdevækst i barndommen, vil det også have en lav højde som voksen.
Forsinket pubertet
Lille højde kan også skyldes forsinket vækst og pubertet. Puberteten er forsinket, hvis piger ikke er gået i puberteten, når de fylder 13 år og hos drenge, hvis de ikke er gået i puberteten, når de fylder 14 år. Hos drengebørn er det en almindelig tilstand. I de fleste tilfælde er barnets far også gået sent i puberteten. I disse tilfælde vil I som forældre opleve, at når puberteten så sætter ind, vil barnets vækst også sætte ind, og barnet vil i de fleste tilfælde få en normal højde som voksen.
Sygdom
I sjældne tilfælde skyldes en lille højde sygdom hos barnet. Derfor skal barnets egen læge kontaktes og udelukke sygdom, hvis dit barn vokser dårligt. Det drejer sig om en lang række kroniske sygdomme i tarme, nyrer, hjerte, lunger, hormonsystemet eller sjældne genetiske sygdomme. Alt dette kan barnets praktiserende læge gør jer klogere på, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Som forælder til et barn med lille højde er det vigtigt, at du er opmærksom på, om barnet holder helt op med at vokse, eller om det fortsat vokser men bare langsommere eller senere end sine jævnaldrende. Fortæl om dine observationer til barnets praktiserende læge.
Hvad kan du som forælder gøre?
Det er vigtigt, at du beroliger dit barn. Mange børn er kede af at have en lav højde sammenlignet med deres kammerater. Det er vigtigt, at du som forælder støtter op omkring barnets selvtillid og selvværd i denne situation. Hvis barnets lille højde skyldes, at det er nedarvet gennem familien, er der intet I kan gøre for at undgå, at barnet også får en lille højde som voksen. Er barnets far gået sent i puberteten, kan I berolige barnet og fortælle det, at det også skal komme i puberteten en dag og opnå en normal højde præcis som sine forældre.
Hvornår skal I søge læge?
Hvis du mistænker, at dit barn er påfaldende lille af vækst, skal I opsøge barnets egen læge. Barnets praktiserende læge vil undersøge barnet for at udelukke, at der er tale om et af de få tilfælde, hvor den lille højde skyldes en sjælden sygdom, der skal behandles.
Vækstkurver:
Vækstkurve pige: Vækstkurve, piger 0-20 år
Vækstkurve dreng: Vækstkurve, drenge 0-20 år
Kilder:
Lille højde – Patienthåndbogen
Forfatter: Maria Kirstine Wethelund (læge)
Redigeret af: Kristina Aagaard (læge)
