Du kender sikkert følelsen af, at du bare MÅ klø på huden. Det kan for eksempel være efter et insektstik, på grund af eksem og tør hud, eller måske fordi huden på maven er irriteret af metalspændet i bukserne. Men hvad er kløe egentlig for en størrelse, og hvad kan man gøre for at afhjælpe det?
Hvad er kløe?
Kløe er et udtryk for en tilstand i huden, hvor frie nerveender aktiveres og sender besked til hjernen om, at der er noget, der klør. Kløe er en kompliceret sag, hvor der frigives forskellige stoffer til blodbanen, f.eks. frigives histamin bl.a. i forbindelse med allergi og nældefeber. Rent evolutionært er det smart, at vi registrerer, at noget klør, så vi får trang til at kradse i huden for at fjerne for eksempel insekter eller splinter. Det er dog ikke smart at blive ved med at kradse, for så risikerer man, at man kommer ind i en ond kløe-kradse-cirkel, hvor kradsen i huden ender med at få huden til at klø endnu mere.
Hvad kan fremkalde hudkløe?
Kløe ses ved tør hud og ved mange forskellige sygdomme. Hos børn ses kløe ofte ved børneeksem, udslæt ved virusinfektion (f.eks. skoldkopper), nældefeber og fnat, men også ved andre hud- og organ-sygdomme. Kløe kan også ses ved kontaktallergi over for f.eks. nikkel. På trods af lovgivningsmæssige begrænsninger for, hvor meget nikkel, der må frigives fra et produkt af metal, f.eks. en bukseknap, kan man være uheldig på et marked at finde f.eks. smykker, som frigiver for meget nikkel. Man kan også udvikle kontaktallergi over for parfume, som findes i mange forskellige cremer, sæber og shampooer.
Kløe kan også være en bivirkning ved forskellige slags medicin – det ses dog mest hos voksne.
Hvorfor skal man forsøge at mindske kløen?
Kløe kan udfordre nattesøvnen hos små børn (og deres forældre!), og god søvn er vigtig for børns udvikling. Kløe kan også påvirke barnets appetit og humør samt medføre koncentrationsbesvær.
Når barnet klør sig igennem længere tid, kan det medføre sår og kradsemærker i huden. Sår kan fungere som en åbning for bakterier og øger risikoen for at udvikle betændelse i huden, for eksempel børnesår (impetigo). Dette kan især være et problem hos børn, der i forvejen har børneeksem.
Hvad kan man gøre ved kløe hos børn?
Kløe kan have mange årsager og desværre findes der ikke et vidundermiddel mod kløe. Eksem og andre sygdomme, der fremkalder kløe, skal ofte behandles af en læge, men hvis barnet ellers har det godt, er kløe i sig selv sjældent noget, der haster. Ring til din læge, hvis dit barn er generet.
Den vigtigste behandling af kløe på grund af tør hud eller børneeksem er at bruge fugtighedscreme med et højt fedtindhold (minimum 70 % fedt) morgen og aften. For at undgå kradsemærker og betændelse i huden er det vigtigt, at barnets negle klippes korte. Man kan derudover forsøge at ”snyde” hjernens kløesignal med kulde, og man anbefaler derfor, at børn med børneeksem sover i et køligt rum. Modsat forværrer varme ofte kløen, så barnet skal ikke have for meget tøj på om natten. Derudover anbefaler man korte, kølige bade uden brug af for meget sæbe samt at undgå påklædning i grove uld-typer, som kan forværre kløen.
Hvis du mistænker, at kløen skyldes allergi over for f.eks. nikkel eller et plejeprodukt, så undgå produktet. Hvis det drejer sig om f.eks. et smykke, er det muligt at købe en nikkel-test på apoteket, som skifter farve, hvis produktet frigiver for meget nikkel. Hvis du mistænker allergi over for et produkt med parfume, så kan du se på produktets indholdsdeklaration, om det indeholder parfume, fragrance eller aroma. Generelt anbefales det at bruge så få parfumerede produkter som muligt for at nedsætte risikoen for at udvikle parfumeallergi.
Hvis kløen skyldes nældefeber og høfeber, kan den muligvis behandles med antihistaminer. Tag en snak med din læge, hvis du tænker, at dette kunne være årsagen.
Vil du vide mere?
Patienthåndbogen om kløende hud
Patienthåndbogen om udslæt med kløe
Videncenter for Allergi og Sundhedsstyrelsen om kontaktallergi
Kilder:
”Transmission og modulation af kløe” af Jesper Elberling & Lars Arendt-Nielsen. Ugeskrift for Læger, 2014;176:V01140014.
”Klassifikation og behandling af kronisk kløe” Hjalte H. Andersen & Jesper Elberling. Ugeskrift for Læger, 2019;181:V03180214.
Lægehåndbogen om atopisk eksem
Forfatter: Viktoria Helt Hansen (medicinstuderende, forsker i allergi og hudsygdomme)
Redigeret af: Malene Toft (læge), Stine Foss (læge) og Trine Gerner (læge og PhD-studerende inden for allergi og hudsygdomme) og Kristina Aagaard (læge)
Foto af Dakota Corbin, unsplash
