”Det er bare et lille prik, det er hurtigt overstået…”
Du har sikkert hørt eller sagt noget lignende i forbindelse med en vaccination eller blodprøvetagning. Men er det bare et lille prik? Og er det virkelig hurtigt overstået?
Alle børn kommer i løbet af deres opvækst til at skulle gennemgå nogle smertefulde eller ubehagelige ting som fx at skulle have renset et sår, vaccineres eller have taget blodprøver. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du bedst hjælper dit barn gennem smertefulde indgreb, så læs med her.
Hvad er smerte?
Smerte er både fysisk og psykologisk. Det er et fysisk faresignal fra vores krop til vores hjerne om, at vi er kommet til skade eller blevet syge. Det gør ikke ondt, før hjernen genkender signalet som smerte. Måden man selv og ens omgivelser håndterer smerten på, har stor betydning for, hvordan smerten opleves.
Når børn udsættes for noget smertefuldt, vil de naturligt søge hjælp hos deres forældre til at forstå og håndtere smerten. Som forældre kan vi gøre en stor forskel. Det vi siger og gør påvirker barnets smerteoplevelse.
”De fire obligatoriske”
Med tanke på ovenstående bruger personalet i samarbejde med forældrene ofte fire metoder til lindring ved smertefulde procedurer:
– Lokalbedøvelse (”tryllecreme”, fås på apoteket)
– Sukkervand eller amning (op til 1-årsalderen)
– En tryg stilling for barnet under proceduren
– Afledning (men ingen bagholdsangreb!)
Hvordan hjælper jeg så bedst mit barn?
Som forældre er vores sprog og adfærd vigtig for, hvordan vores børn oplever en smertefuld og ubehagelig procedure. Selv ved meget simple tiltag, kan vi være med til at mindske barnets smerteoplevelse.
Før en smertefuld procedure
– Brug lidt tid på – i et alderssvarende og udramatisk sprog – at fortælle barnet, hvad der skal ske. Vis eventuelt billeder eller videoer af, hvad der skal foregå. Tal med personalet, hvis du selv er i tvivl.
– Spørg om barnet har spørgsmål til det, der skal ske – uvished eller misopfattelser kan nemlig være med til at forværre smerteoplevelsen.
– Vær ærlig! Hvis barnet spørger, om det gør ondt, kan du svare, at det kan være ubehageligt, men at du og personalet gør alt for at hjælpe. Lov ikke barnet noget du ikke kan holde, fx at det slet ikke gør ondt.
– Vis dit barn tillid; det har stor betydning for smerteoplevelsen, hvis du tydeligt giver udtryk for, at du er sikker på, at dit barn kan klare det.
– Vær rolig; din ro vil også berolige barnet. Det er i orden selv at være ked af det, men prøv om du kan undgå at vise det over for barnet i situationen.
– Vær positiv; dit ansigtsudtryk, kropssprog og sprog har betydning for, hvordan dit barn oplever en ubehagelig procedure. Prøv at vende negative tanker og sætninger til positive. I stedet for ”du skal ikke være bange”, kan du sige ”du kan klare det”.
– Fortæl gerne personalet om tidligere erfaringer; personalet kender procedurerne, men du kender dit barn bedst og ved, hvordan det reagerer, når det har ondt eller bliver bange. Et godt samarbejde er vigtigt for en god oplevelse.
Under en smertefuld procedure
– Få fysisk kontakt med dit barn (hav det fx siddende på dit skød eller hold i hånd) og forsøg at opmuntre barnet til at samarbejde med personalet. Hav fokus på dit barn frem for proceduren.
– Lad barnet få indflydelse på – og støt det i – hvordan det vil klare proceduren. Nogle børn vil gerne se på, mens andre hellere vil tænke på noget andet fx have fortalt en historie, spille spil eller blæse sæbebobler.
– Bevar roen og vær opmærksom på dit kropssprog; få øjenkontakt, slap af i kroppen, tænk på, hvilket kropssprog der gør dit barn trygt.
– Hvis barnet bliver ked af det, så lad det vide, at det er helt i orden. Undgå at kritisere, undskylde eller forhandle under proceduren.
– Afled; brug fx musik, telefon/tablet, virtual reality-spil eller gør brug af dit barns egen fantasi til at komme på en ”fantasirejse” til et dejligt sted – en fortælling som du starter på og som dit barn deltager i og fortsætter på.
Efter en smertefuld procedure
– Ros dit barn for at være kommet igennem proceduren og fortæl, hvor stolt du er.
– Bevar altid en positiv attitude og tilgang over for dit barn – også selvom det ikke gik helt efter planen. Både børn og forældre kan lære at ændre adfærd.
– Nogle gange kan barnet have brug for at tale proceduren igennem. Tal om hvad der gik godt, og hvordan I kan bruge det en anden gang.
– Procedurer kan være en tilbagevendende del af dit barns kontakt med sundhedsvæsnet, så lad det ikke fylde for meget. Vend hurtigt tilbage til at tale om dagligdagsemner og ting I glæder jer til.
Positive og trygge forældre giver trygge børn.
Udgivet første gang september 2021. Forfatter: Kim Foss (læge) og redigeret af: Malene Toft (læge) og Camilla Palmquist (læge).
Opdateret september 2023 af Mette Nonboe (læge) og redigeret af: Maria Kirstine Wethelund (læge).
Kilder:
“Hjælp dit barn med at klare smertefulde indgreb” – Pjece til forældre fra Videnscenter for Børnesmerter.
Akutte smerter hos børn, retningslinje fra Videnscenter for Børnesmerter m.fl.
Foto: Photo by Julie Laiymani on Unsplash
