Læger Formidler
Du læser lige nu

Hjernerystelse

11
Tryg i livet infoblog

Hjernerystelse

Lad os starte med at sige, at hjernerystelse er en lidelse med rigtige gode prognoser. Langt størstedelen kommer sig hurtigt igen – og selv folk der har haft vedvarende symptomer i mange år kan komme sig.

En hjernerystelse er et slag til krop eller hoved, der giver komplekse, men forbigående, ændringer i hjernen. Skaden skyldes at hjernen bliver trukket i flere forskellige retninger på samme tid, hvorfor blodkar og nervebaner beskadiges. Dette giver betændelsestilstande og metaboliske ændringer i hjernen – og det er formentlig disse der er skyld i mange af de symptomer der opleves.

Det nævnes ofte at der i Danmark er cirka 25.000 mennesker, som rammes af hjernerystelse om året, men det reelle tal er formentlig højere, nærmere 1% af befolkningen eller derfor ca. 50.000 årligt. Langt de fleste tilfælde er meget milde, og kommer derfor ikke på skadestuen og registreres ikke – de såkaldte mørketal.

De hyppigste symptomer ved hjernerystelse drejer sig om hovedpine (>90 %), svimmelhed (70-75 %), og koncentrationsbesvær (50-60 %), men der findes en lang række af symptomer der er typiske for hjernerystelse, herunder lys- og lydfølsomhed, balanceproblemer mm. Disse symptomer opleves dog også ved et væld af andre lidelser, og det kan derfor være svært at vide om man har hjernerystelse eller ej. Derfor opfordres du til altid at kontakte en læge hvis du har mistanke om hjernerystelse.

Symptomer

Du bør især kontakte en læge hvis du oplever et af følgende, efter et slag:

  • Smerter eller ømhed i nakken
  • Dobbeltsyn
  • Tiltagende rastløshed eller irritabilitet
  • Voldsom eller tiltagende hovedpine
  • Anfald eller krampeanfald Tab af bevidsthed
  • Forværret mental tilstand
  • Opkastning
  • Svækkelse eller prikkende/brændende fornemmelse i arme/ben

På hospitalet vil dine symptomer blive vurderet ud fra hvad du eller dine pårørende fortæller om ulykken og en grundig undersøgelse, hvor omfanget af den fysiske skade vurderes ved at se efter sår, blå mærker, bevægelighed af nakke, undersøgelse af øjenbevægelser og pupiller etc.

Typiske alvorlige tegn associeret med hjernerystelse som bevidstløshed og hukommelsestab er yderst sjældne. Faktisk er det formentlig kun 2-3% af folk med hjernerystelse som mister bevidstheden og cirka 10% der oplever hukommelsestab.

Hvordan skal du forholde dig efter en hjernerystelse

De første 24-48 timer efter en hjernerystelse kaldes den akutte fase. Her anbefales du at holde dig i ro, og sove så meget som muligt. Vi ved f.eks. at hjernerystelsesramte der sover mindre end de plejer at gøre, oplever værre symptomer, end ramte der sover længere.

Der er desuden ikke evidens for at vækning i den akutte fase har nogen gavnlig effekt. Når du sover, giver du hjernen de bedste betingelser for at reparerer sig selv. Det generelle råd med periodevis vækning den første nat er derfor ikke hensigtsmæssigt i denne sammenhæng, da du her afbryder søvncyklus. Vi ved også, at hjernerystelsesramte der sover mindre end de plejer at gøre, oplever værre symptomer, end ramte der sover længere.

Oprindeligt har hensigten med anbefaling om vækning gennem natten været at undgå at man overser en hjerneblødning, men har du været på skadestuen og er blevet vurderet af en sundhedsfaglig er risikoen for dette minimal. På skadestuerne og på neurologiske afdelinger kan de tage en blodprøve, for at vurdere risikoen for hjerneblødning. Vurderes den til at være høj, sendes du i CT-scanner.

Men at du skal sove meget, betyder ikke at du skal ligge for nedrullede gardiner. Derimod anbefales det at du laver det du kan holde til når du er vågen. Du må sådan set gerne se på skærme (tv, telefon, computer), men du må ikke opleve at dine symptomer forværres. Det anbefales dog at du holder dig fra alkohol og koffein i de første to døgn.

Efter den akutte fase

Når de første 24-48 timer er overstået, er det vigtigt at du stille og roligt prøver at komme i gang igen. Hvis du er inaktiv, peger forskning på at du får et længere forløb, med flere symptomer. Hvis du derimod er aktiv, uden at gå for meget over din grænse, så vil du stille og roligt opleve en bedring.

Bemærk at aktivitet ikke nødvendigvis er hård fysisk aktivitet, men også kan være gåture, støvsuge eller lignende. Belastningen skal gradvist øges, sådan at du kun belaster dit system en lille smule. Det er derfor også vigtigt at du sørger for at indlægge pauser i løbet af dagen. I takt med du får det bedre, vil behovet for pauser forsvinde, og du kan derfor holde færre af dem. 

Man anbefaler ikke brug af specifik behandling i de første 14 dage på dette stadie, da du groft sat op er i en genoptræningsfase. Det anbefales at tale med lægen i den akutte fase og få en tid to uger efter for at se hvor du så er henne i forløbet.

Vedvarende symptomer efter hjernerystelse

Hos en lille del af folk med hjernerystelse, kan der desværre opstå vedvarende symptomer – også kaldet postcommotionelt syndrom. Det er forskellige hvornår man taler om symptomerne er vedvarende. Nogle taler om det allerede efter 14 dage, nogle efter tre måneder og atter nogle efter et år. Fælles for alle tre er, at symptomerne ikke er forsvundet inden for den tid, man normalt ville forvente.

Behandling af vedvarende symptomer

Der findes desværre ikke mange behandlinger med solid evidens bag sig. Derfor er der også mange behandlere derude, der påstår at netop deres behandling er den rigtige. Det der giver de mest positive resultater, er aerob træning såsom cykling, løb eller roning med gradvis øgning af belastningen. Vær dog opmærksom på at især løb er hårdt for kroppen, og det anbefales at konsultere en fysioterapeut eller fysiolog for hjælp til bedst muligt at øge belastningen.

Hvis du går med symptomerne i længere tid, anbefales også brugen af psykolog, da negative tanker og blandt andet depression og angst ikke er unormalt at opleve i denne fase.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du at du i livet såvel som under en egentlig behandling vil opleve både frem- og tilbagegang, og dette er en naturlig del af processen. Hav derfor fokus på de ting du kan og de ting du bliver bedre til, fremfor de ting du ikke kan.

Kilder

http://commotio.dk

Forfattere

Ronni Lykke Bødker, M.Sc., fysiolog

Martin Siim Ruager, Læge, PMT, idrætsmassør, sosu-hjælper

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os