Læger Formidler
Du læser lige nu

Galdesten

9
Tryg i livet infoblog

Galdesten

Galdesten

Rundt omkring i landets akutmodtagelser kommer der dagligt patienter ind med kraftige mavesmerter på grund af galdestensanfald eller betændelse i galdeblæren. Ikke sjældent er smerterne så kraftige, at personen ender med at ringe efter en ambulance. Men hvad er galdesten egentlig, og hvad gør man ved det? 

Hvorfor opstår galdesten?

Galdeblæren ligger under leveren, bag ribbenene i den øverste højre side af maven. Der opbevarer den galdesaft, som dannes i leveren, og tømmer galdesaften ud i tolvfingertarmen i forbindelse med et måltid. Galdesaften indeholder blandt andet kolesterol og galdesalte, som hjælper til at nedbryde fedt, så det kan optages fra tarmen. Derudover indeholder den bilirubin, som er nedbrydningsproduktet fra hæmoglobin i de røde blodlegemer.

Galdesten opstår når et eller flere af galdesaftens komponenter udfældes som krystaller. I vores del af verden skyldes det oftest et for højt indhold af kolesterol i galdesaften. Risikoen for galdesten stiger med alderen, og op til 40% af de 60-70-årige har sten i galdeblæren. Graviditet og p-piller øger desuden risikoen, og kvinder har generelt en tre gange forøget risiko for galdesten i forhold til mænd. Derudover er man i øget risiko hvis man er overvægtig, har forhøjet kolesterol eller type 2-diabetes, har familiemedlemmer med galdesten, eller hvis man taber sig meget på kort tid.

Galdestensanfald

I langt de fleste tilfælde mærker man ikke at man har sten i galdeblæren, og stenene passerer af sig selv til tarmen. Selvom man har galdesten, er risikoen for at få symptomer kun 1-2% per år.  

Symptomerne opstår når en større galdesten skal passere ud gennem den snævre udførselsgang til tarmen. Det klassiske galdestensanfald kommer efter et stort måltid med et højt fedtindhold. Man får pludseligt rigtig ondt i den øverste højre side af maven, og smerterne kan stråle om til ryggen eller op til højre skulderblad. Mange får også kvalme og kaster op. Smerterne er konstante, og topper i løbet af en halv til en hel time, hvor de kan være meget kraftige og nærmest uudholdelige – ikke sjældent ender personen med at ringe 112! 

På trods af de kraftige smerter er et simpelt galdestensanfald ikke farligt i sig selv, og behandles i udgangspunktet med smerte- og kvalmestillende medicin. Ofte klinger smerterne af af sig selv i løbet af et par timer. Lægen kan stille diagnosen alene på symptomerne, eller man kan se galdestenene på en ultralydsscanning. Hvis man har fået påvist galdesten, og er meget generet af hyppige galdestensanfald, er den bedste løsning for nogle at få fjernet galdeblæren ved en kikkertoperation.

Betændelse i galdeblæren

Af og til kan man være uheldig at en galdesten sætter sig fast et sted i galdeblærens udførselsgang. I så fald kan galdesaften ikke tømmes ud, og der opstår en irritationstilstand i galdeblæren – galdeblærebetændelse, eller cholecystitis på latin. Symptomerne kan minde om galdestensanfald, men smerterne går ikke over, og man kan få feber. På blodprøverne kan man se forhøjede infektionstal og forhøjet bilirubin. Med en ultralydsundersøgelse kan man se at galdeblæren er inflammeret. Behandlingen af galdeblærebetændelse er fjernelse af galdeblæren, helst inden for 4 døgn efter man har fået symptomer. 

Sten i de dybe galdegange

I sjældne tilfælde kan der dannes galdesten i de dybe galdegange i leveren, som sætter sig fast så galdesaften ikke kan løbe ned til galdeblæren og ud i tarmen. Symptomerne kan være gulsot, altså at man bliver gul i huden og i øjnene, afføringen bliver hvidlig og urinen bliver colafarvet. Sten i de dybe galdegange skal fjernes ved en såkaldt ERCP, en procedure hvor en bøjelig kikkert føres igennem munden, ned til tolvfingertarmen, hvor man med et instrument kan fjerne galdestenen. 

Forfatter:

Anneline Seegert, læge

Redaktion:

Laura Kverneland, læge

Kilder: 

Kirurgi, 2. udgave, FADLs Forlag

http://Lægehåndbogen.dk