Forårets mange virusinfektioner kan give anledning til mangeartede udslæt, herunder nældefeber. Det kan se skræmmende ud, men er heldigvis langt overvejende helt og aldeles harmløst. Men hvad er nældefeber egentlig? Og hvad kan man gøre ved det? Denne uges tirsdagsinfo handler om nældefeber!
Hvad er nældefeber?
Nældefeber kaldes også for “urticaria”. Det er et udslæt der opstår hurtigt – ofte i løbet af minutter – og som klør. Udslættet ligner det man får, hvis man bliver stukket af en brændenælde – deraf navnet. Det består af blege eller lyserøde afgrænsede hævelser i huden, der kaldes kvadler. Det er områder af varierende størrelse, hvor huden tydeligt hæver sig over den øvrige huds niveau. Udslættet er flygtigt og kan blusse op og ned over minutter. Det er et kendetegn for nældefeber, at de enkelte elementer går væk igen inden for 24 timer – men der kan godt opstå nye andre steder på huden.
Hvad skyldes det, og hvordan slipper man af med det igen?
Nældefeber er en meget almindelig form for udslæt, som hver femte vil opleve en eller flere gange i løbet af livet. Nældefeber kan fremkaldes af et hav af forskellige ting; bl.a. virusinfektioner, allergiske reaktioner, eller fysiske påvirkninger som kulde, varme og sollys. Man kan også få nældefeber efter insektstik, eller hvis man er blevet brændt af en brændenælde. Hos små børn er det oftest virusinfektioner, der udløser udslættet.
Som regel går nældefeber over af sig selv i løbet af timer til dage. Hvis nældefeberen er generende, kan antihistamin – “høfebermedicin” – være gavnligt. Det hjælper både på udslættet og kløen, men får det ikke nødvendigvis til at forsvinde helt. Antihistamin kan fås både som tabletter og mikstur. De fleste kan købes på apoteket uden recept, mens nogle typer kræver recept. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl om du kan/må give det til dit barn.
Det er sjældent man kender den udløsende årsag, men hvis man gør, så skal man selvfølgelig forsøge at undgå dette.
Hvornår skal jeg være bekymret?
Nældefeber er for det meste helt ufarligt. Sjældent kan nældefeber være et tegn på allergi. Har du mistanke om, at dit barn reagerer på noget specifikt som f.eks. nødder eller æg, er det en god idé, at spørge jeres læge til råds og evt. få det undersøgt. Lægemidler kan også give allergisk nældefeber. Det kan fx være antibiotika eller visse typer af smertestillende. Får man nældefeber efter indtag af lægemidler, skal man tale med sin læge om det.
I sjældne tilfælde, når der er tale om allergisk nældefeber, kan tilstanden brede sig til læber, mund og slimhinderne i luftvejene, hvilket kan besværliggøre vejrtrækning. Hvis du eller dit barn har både nældefeber og besværet vejrtrækning, kan det være akut og behandlingskrævende. I sådanne tilfælde skal man ringe 112.
Hvis du er i tvivl om hvordan du skal vurdere dit barn, kan du bruge vores SAFE!-cirkel. Kontakt en læge, hvis du bliver bekymret.
Vil du vide mere? Hør vores podcast om det røde udslæt eller læs fx vores indlæg om anafylaksi.
Kilder:
Billede: Photo by Paul Morley on Unsplash
Opdateret 8/3/22 af: Malene Toft (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge) og Cecilie Clemmesen (læge)
