Måske løber næsen, og huden klør helt vildt? Vinterens mange vira kan give anledning til mange udslæt, herunder nældefeber (urticaria). Det kan se voldsomt ud, men er heldigvis langt oftest harmløst. Men hvad er nældefeber egentlig? Og kan man slippe af med det? Læs med og bliv klogere i dennes uges tirsdagsinfo.
Hvad er nældefeber?
Nældefeber kaldes også for “urticaria”. Det er et udslæt, der opstår hurtigt – ofte i løbet af minutter – og som er stærkt kløende og generende. Udslættet ligner det man får, hvis man kommer i kontakt med brændenælder – deraf navnet. Udslættet viser sig ved blege eller lyserøde “plamager” i huden, der på fagsprog kaldes kvadler. Det er områder med forskellig størrelse, hvor udslættet tydeligt hæver sig over den øvrige huds niveau. Nældefeber er også kendetegnet ved, at de enkelte elementer (kvadler) forsvinder inden for 24 timer. Men der kan godt opstå nye kvadler/elementer andre steder på huden. Derfor kan man have fornemmelse af, at elementerne “flytter sig rundt”, når man kigger på huden.
Nældefeber betegner udslættet og giver ikke feber. Man kan dog godt opleve, at barnet har feber og får et udslæt med nældefeber samtidigt. I sådanne tillælde vil feberen ofte være pga. en samtidig infektion.
Hvorfor får mit barn nældefeber?
Nældefeber er et meget hyppigt udslæt, som op mod 20% af befolkningen oplever mindst én gang i livet. Hvorfor nældefeber opstår vides ikke helt præcist. Nældefeber kan komme i forbindelse med infektioner, insektstik, indtag af madvarer eller medicin samt pga. fysiske påvirkninger som kulde, varme, sollys, tryk af huden eller ved aktivitet/motion. Hos små børn er det oftest virusinfektioner og dernæst madvarer, der giver nældefeber.
Hvad skal jeg gøre som forælder?
I de fleste tilfælde kan du som forælder ikke gøre noget for at undgå nældefeber. Det kan være meget svært at finde den udløsende årsag til nældefeber. Lykkes det at finde den udløsende årsag, bør man forsøge at undgå denne. Derudover er behandlingen af nældefeber at behandle symptomet, nemlig kløen. Kløen kan blive mindre genererende ved brug af antihistamin. Antihistamin hjælper med at dæmpe både udslættet og kløen og fås både som tabletter til større børn og mikstur til mindre børn. De fleste kan købes på apoteket uden recept, mens nogle typer antihistamin kræver recept. Kontakt din læge hvis du er i tvivl om, om du kan/må give antihistamin til dit barn. Typen af antihistamin som anvendes mod nældefeber, er ikke noget som sløver barnet/gør barnet træt.
Hvor længe varer nældefeber?
Selvom nældefeber er stærkt kløende, går det går som regel over i løbet af ca. 1-3 døgn. Denne form for nældefeber kaldes akut nældefeber og er den hyppigste form. Dog kan der gå op til to uger, før udslættet er helt forsvundet. I sjældne tilfælde kan man opleve, at enkelte elementer ikke forsvinder på 24 timer, men består på præcis samme sted på huden i mere end et døgn. Sker det, bør man kontakte sin læge og evt. have taget en hudbiopsi.
Hvad gør jeg, hvis nældefeberen kommer igen eller varer ved?
Nældefeber kommer oftest én til få gange i livet. Skulle det ske, at dit barn gentagne gange får udbrud af nældefeber, bør I kontakte jeres praktiserende læge mhp. at få barnet undersøgt. Hvis nældefeberen varer ved i mere end 6 uger, taler man om kronisk nældefeber. Ved kronisk nældefeber skal man kontakte sin læge og henvises til en hudafdeling til nærmere undersøgelse og behandling.
Hvornår skal jeg være bekymret?
Nældefeber er for det meste helt ufarligt. Har du mistanke om, at dit barn får nældefeber i forbindelse med indtag af f.eks. nødder eller æg, er det en god idé at spørge jeres praktiserende læge til råds og evt. få det undersøgt. Lægemidler kan også udløse nældefeber. Det kan f.eks. være antibiotika eller visse typer af smertestillende medicin. Ved mistanke om medicin, som udløser nældefeber, skal man kontakte sin læge og stoppe med at bruge medicinen.
I sjældne tilfælde kan man få nældefeber med samtidig hævelse af f.eks. øjenlåg, mund, tunge, læber, kønsdele samt slimhinder i luftvejene. Hævelse af mundhule og læber kan påvirke vejrtrækningen. Hvis du eller dit barn har både nældefeber og tydelig hævelse i området omkring munden eller besværet vejrtrækning, kan det være akut og behandlingskrævende. I sådanne tilfælde skal man altid ringe 112.
Det kan være svært at vurdere ens barns helbred. Hvad skal man som forælder være særligt opmærksom på ved sygdom? Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal vurdere dit barn, kan du bruge vores SAFE!-cirkel. Kontakt altid en læge, hvis du bliver bekymret.
Vil du vide mere? Lær mere om nældefeber på Patienthåndbogen eller læs f.eks. vores indlæg om overfølsomhedsreaktion og anafylaksi.
Kilder:
Lægehåndbogen – Urticaria og angioødem
Billede: Photo by Paul Morley on Unsplash
Opdateret 8/3/22 af: Malene Toft (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge) og Cecilie Clemmesen (læge)
Opdateret 9/1/2025 af: Mette Soelberg Schjødt (læge)
Redigeret af: Maria Kirstine Wethelund (læge) Marc Seidler (læge)
