’’Jeg føler mig som en splittet person, splittet mellem to verdener. Jeg er ofte usikker på, om det jeg oplever sker i virkeligheden. Jeg kan ikke altid mærke mig selv eller holde styr på mine tanker. Uanset hvad, så gør det mig helt vildt utryg og bange’’ – Kunne være citat fra patient med skizofreni.
Mange har nok hørt om sygdommen skizofreni, men det er de færreste, som er klar over, hvad sygdommen egentlig indebærer. I anledning af vores temamåned om psykiatri på vores platform, vil vi i denne artikel komme nærmere ind på diagnosen skizofreni, herunder årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.
Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en psykisk lidelse, som har flere kendetegn. Lidelsen påvirker personens tanker og følelsesliv, herunder evnen til at forstå og interagere med andre mennesker. De kan opleve sig grundlæggende anderledes end omverdenen, som om de er udenfor, eller ved siden af den verden, som ”alle andre” befinder sig i.
Mennesker med skizofreni kan opleve en manglende forståelse for, hvordan mennesker agerer, og hvordan verden fungerer. Ting som andre mennesker tager for givet, f.eks. at himlen er blå eller døre åbner udad, kan være en kilde til enorm forundring hos mennesket med skizofreni.
I Danmark lever omkring 40.000 mennesker med diagnosen, hvilke svarer til 0,8 % af befolkningen. For at kunne få diagnosen skizofreni, da skal man opfylde nogle helt konkrete kriterier, som ens egen læge eller en psykiater forholder sig til ved samtaler. Læs evt. vores tidligere indlæg ’’Hvordan går man til psykiater’’.
Der findes flere undertyper og grader af skizofreni. Selvom lidelsen oftest betegnes som kronisk, er der mange udgaver og forløb af den. Nogle er svære at behandle og har i perioder brug for mere intensiv behandling, eventuelt under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, imens andre kommer sig helt og lever uden alvorlige symptomer og behov for behandling.
Symptomer på skizofreni
Som nævnt tidligere påvirker skizofreni ens evne til at tænke, føle og handle. Det betyder, at patienter med skizofreni f.eks. kan have en oplevelse af, at:
- Andre personer kan påvirke deres tanker (tager dem, ændrer dem, aflæser dem).
- Nogle er efter dem og/eller, at de bliver overvåget.
- Deres fantasi flyder sammen med virkeligheden, hvilket bevirker, at de f.eks. hører stemmer eller ser ting/personer, som ingen andre kan høre eller se.
- At nogle påvirker deres bevægelser og/eller kropsdele.
Overstående symptomer kan samlet kategoriseres under begrebet psykose. At være psykotisk er en del af lidelsen. Det er dog vigtigt her at nævne, at man kan blive psykotisk af mange andre årsager, fx hvis man har taget stoffer (hash, amfetamin, kokain) og/eller hvis man lider af andre psykiatriske lidelser.
Selvom skizofreni ofte kun forbindes med de ovenstående beskrevet psykotiske symptomer, da er lidelsen også karakteriseret ved de såkaldte negative symptomer. Man kan overordnet inddele de negative symptomer i to grupper:
- Formindsket udtryk (f.eks. ses nedsat ansigtsmimik, manglende kropssprog, tale uden rød tråd, og at vedkommende går i stå midt i samtalen).
- Motivationstab (f.eks. initiativløshed, manglende overskud og social tilbagetrækning).
De negative symptomer kan isoleret set være udtryk for andre lidelser, herunder autisme eller depression.
Hvem får skizofreni?
Skizofreni debuterer oftest i de unge år (16-25-års-alderen) og kan i princippet ramme alle. Forskningen tyder på, at årsagen til lidelsen er en kombination af arv (gener) og miljø. Rent genetisk tyder det på, at personer, som har sygdommen i familien, har en øget sårbarhed og dermed øget risiko for at udvikle skizofreni. Af miljøfaktorer peger forskningen på øget risiko hos personer med lav fødselsvægt, iltmangel under fødslen, brug af cannabis og høj alder hos faren.
Det er her vigtigt at understrege, at blot fordi skizofreni forekommer i ens familie, er det ikke ensbetydende med, at man selv får sygdommen.
Behandlingsmuligheder
Der findes efterhånden en del behandlingsmuligheder til skizofreni, som både inkluderer terapi (individuel- og familieterapi) og medicin. Af medicinsk behandling bruges især gruppen antipsykotisk medicin, som virker dæmpende på de tidligere beskrevet psykotiske symptomer.
Et vigtigt element i behandlingen af lidelsen, er muligheden for at blive fulgt af professionelle, som kan udøve den rigtige terapi, hjælpe med at justere medicinen og støtte i svære perioder. Derfor vil de fleste med diagnosen blive fulgt ambulant med en tværfaglig indsats fra både læger, sygeplejersker og andre faggrupper. Det kan blive nødvendigt, at man i perioder behandles mere intensivt under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
I de næste par uger vil vi komme ind på flere områder af psykiatrien, bl.a. hvordan det er at være pårørende til en person med en psykiatrisk lidelse. Følg med!
Forfatter
Camilla Uhre Jørgensen, Læge
I samarbejde med Simon Gartner, speciallæge i psykiatri
Kilder
Psykiatri Fonden: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/skizofreni-og-andre-psykoser/skizofreni.aspx
Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/psykoser/skizofreni/
Best Practice Nordic: https://bpno.dk/artikler/negative-symptomer-og-mentalisering-ved-nydiagnosticeret-skizofreni/
