Læger Formidler
Du læser lige nu

Laktoseintolerans

9
Trygge Forældre Infoblog

Laktoseintolerans

Laktoseintolerance

Perioder med mavesmerter, prutter og tynde afføringer. Øv. De fleste børn har det engang imellem. Måske har du været bekymret for om dit barn kunne have laktoseintolerance? Læs med i ugens tirsdagsinfo om laktoseintolerance hos børn.

Hvad er laktoseintolerance?

Laktose er mælkesukker, og findes derfor i mælkeprodukter. Ved laktoseintolerance mangler man helt eller delvist det enzym, laktase, der sidder i tyndtarmens slimhinde og nedbryder laktose. Det kan enten skyldes en genetisk betinget enzymdefekt eller en forbigående enzymdefekt f.eks. efter en maveinfektion med diarré. Hvis laktose ikke kan nedbrydes, hiver det væske med sig ud i tarmsystemet og laver rod i bakteriekulturen, hvilket giver luft i maven og tynde afføringer. Symptomer på laktoseintolerance kan derfor være, at man bliver oppustet, prutter mere, har rumlen i maven og tynde afføringer. Det er forskelligt hvor lang tid der går fra indtag af mælkeprodukter og til symptomerne viser sig. Det kan være alt fra minutter til timer efter.

Laktoseintolerance er ikke en allergi og man vokser ikke fra det. I Danmark er ca. 5 % af befolkningen laktoseintolerante. I andre dele af verden er det op mod alle voksne. Hos børn starter laktoseintolerance sjældent før 3-årsalderen og som regel først i 8-12-års alderen. Nogle opdager det også først i voksenalderen. 

Hvornår skal jeg søge læge?

Hvis du mistænker, at dit barn kan have laktoseintolerance, er det en fin idé at prøve helt at udelukke laktose fra kosten i f.eks. 14 dage. Det kan man gøre ved at undgå mælkeprodukter og produkter med mælk i, eller bruge laktosefrie produkter. Hvis maveproblemerne bedres eller ophører, kan man efterfølgende prøve at spise mælkeprodukter igen; hvis maveproblemerne bliver bedre uden mælkeprodukter, og forværres når man spiser dem igen, så skyldes det sandsynligvis laktoseintolerance. Hvis dit barn vedvarende har mavesmerter, er det en god idé at gå til sin egen læge, også for at udelukke andre årsager til problemerne. Nogle gange ser man kortvarigt laktoseintolerance efter en maveinfektion og nogle gange ser man laktoseintolerance i forbindelse med en udiagnosticeret glutenintolerance. Hvis I er i tvivl, så skal I tale med jeres læge. I skal også søge læge hvis barnet er alment påvirket, taber sig i vægt eller mistrives på grund af mavegenerne.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du erstatter mælkeprodukterne med laktosefrie varianter, er der ingen grund til at tage kosttilskud, da de indeholder samme mængde kalk, protein og vitamin B2 som de konventionelle produkter. Ofte er laktosefri produkter et konventionelt produkt, hvor man først filtrerer en del af laktosen fra og derefter tilsætter enzymet laktase, så den resterende laktos bliver nedbrudt. Hvis mælkeprodukter – eller de laktosefrie alternativer – helt udelades, bør barnet have tilskud af kalk. Det er meget forskelligt, hvor meget laktose man som laktoseintolerant kan tåle. Prøv jer frem. Start med helt laktosefri diæt til der ikke er symptomer mere, og øg herefter gradvist og kontrolleret mængden af laktose, til der begynder at komme symptomer. Faste, hvide oste og smør indeholder kun spor af laktose. Husk at fortælle institutionen om jeres mistanke.

Hvis dit barn brændende ønsker sig en softice eller I f.eks. skal ud at spise og ikke ønsker at være hæmmet af intolerancen, kan man få kapsler med laktase, som man kan tage inden måltidet. De må bruges fra 3 års-alderen og fås i håndkøb på apoteket. Det er individuelt hvor godt de virker, så det kan være en god idé at teste det på forhånd, så I ikke akut skal låne havne-isens personaletoilet. 

Hvad er så mælkeallergi?

Mælkeallergi er en rigtig allergi, hvor kroppens immunforsvar tolker proteinet i mælken som farligt, og reagerer imod det. Mælkeallergi er altså pga. proteinet, mens laktoseintolerance er pga. sukkeret. Mælkeallergi rammer mest små børn omkring 1-års alderen. De fleste vokser fra det inden skolealderen.

Kilder

Patienthåndbogen

Lægehåndbogen

Fødevarestyrelsen

Forfatter: Stine Foss (læge)

Redigeret af: Kim Foss (læge), Malene Toft (læge)

Om forfatteren

Læge siden 2015, skal være praktiserende læge. Har læge-erfaring fra lungeafdeling, psykiatri, demensudredning og almen praksis samt rigeligt mor-bekymringserfaring. Mor til to.

Følg os