Kender du udtrykket “at tisse glasskår”? Hvis du tidligere har haft blærebetændelse, har du sikkert stiftet bekendtskab med både svie ved vandladning og følelsen af at skulle tisse igen og igen. Hos større børn kan blærebetændelse give lignende symptomer, men de mindre børn kan have helt andre og mere uspecifikke symptomer end voksne. Derfor kan det være svært at vide, at der er tale om blærebetændelse. I dagens indlæg kan du blive klogere på både blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse hos børn.
Hvad er urinvejsinfektioner?
Urinvejsinfektioner inddeles i øvre og nedre infektioner.
De nedre infektioner er dem, vi kender som blærebetændelse. Blærebetændelse er en infektion i blærens eller urinrørets slimhinde. Flere forskellige bakterier kan give blærebetændelse, men oftest kommer bakterierne fra barnets tarmsystem, hvorfra de vandrer op gennem urinrøret til blæren. Nogle vira og svampe kan også give blærebetændelse, men det sker sjældent.
De øvre infektioner kaldes nyrebækkenbetændelse. Her er der tale om en infektion længere oppe i urinvejene. Det kan være i urinlederne, som fører urinen fra nyrerne til blæren, eller i selve nyrerne. Øvre urinvejsinfektioner skyldes oftest også bakterier fra tarmen, men de kan også stamme fra bakterier, som er blevet transporteret med blodet til nyrerne.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne på urinvejsinfektion hos børn afhænger af barnets alder, og om der er tale om blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse.
Hos større børn er symptomerne på blærebetændelse som hos voksne: hyppig vandladning og svie ved vandladning. Desuden påvirket almen tilstand, mavesmerter eller inkontinens. Urinen kan ændre lugt, men det kan også skyldes fødevarer og medicin.
Mindre børn kan have mavesmerter, opkastninger, manglende vægtstigning og nedsat appetit. Ofte er barnet mere påvirket, hvis infektionen har spredt sig til nyrerne. Her kan der opstå smerter i flanke og ryg, feber og påvirket almen tilstand.
Hos nyfødte og spædbørn er symptomerne ofte ukarakteristiske. De kan få symptomer som påvirket almen tilstand, gulsot, pirrelighed, opkastninger, løs afføring, slaphed, bleghed og dårlig trivsel. Især hos spædbørn kan feber mangle, men feber kan også nogle gange være det eneste symptom på en urinvejsinfektion.
Ved både blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse kan der i sjældne tilfælde ses blod i urinen.
Hvorfor får man det?
Langt de fleste tilfælde af blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse skyldes, at bakterierne fra endetarmen ved et tilfælde finder vej til urinrøret.
Derudover er der et par ting, der kan øge risikoen for urinvejsinfektioner. Man ved bl.a., at sjælden vandladning øger mængden af bakterier i blæren og lettere giver en infektion. Der kan også være anatomiske forhold, som øger risikoen f.eks.: forhudsforsnævring, urinrørsforsnævring og tilbageløb fra blæren op i urinlederne er nogle velkendte årsager til urinvejsinfektioner
Efter spædbarnsalderen er det hyppigst piger, der rammes af urinvejsinfektioner, fordi deres urinrør er kortere og tættere på endetarmen. Man anbefaler derfor piger at tørre sig forfra og bagud for at undgå at få bakterier fra numsen frem mod urinrøret.
Nogle urinvejsinfektioner skyldes forstoppelse, som påvirker tømningen af blæren, fordi den ophobede afføring “blokerer” for afløbet. Når blæren ikke bliver tømt ordentligt, sker det samme som ved sjælden vandladning – at mængden af bakterier i blæren øges. I disse tilfælde kan man som forældre hjælpe med at optimere væske- og vandladningsvaner. Læs evt. vores indlæg om forstoppelse.
Hvordan undersøger og behandler man?
Får man mistanke om, at et barn har en urinvejsinfektion, starter man med at undersøge urinen. At indsamle en urinprøve kan dog være en udfordring, særligt hos de mindste børn. Når det lykkes at få skaffet urinprøven, undersøges urinen ofte først med en urin-stix. En urin-stix er en lille strimmel papir, som dyppes i urinen, og efter få minutter kan man se, om der er tegn på infektion. Urinen kan desuden blive sendt til undersøgelse på laboratoriet, hvor man kan se, om der er bakterier i urinen, og præcis hvilken bakterie der er tale om.
Har barnet feber eller udviser andre symptomer, kan det være nødvendigt at tage blodprøver på hospitalet.
Behandlingen af en blærebetændelse består af en antibiotikakur, som hos de fleste kan tages som mikstur eller tabletter hjemme. Ved mistanke om nyrebækkenbetændelse indlægges barnet på hospitalet og behandles med antibiotika enten som mikstur/tabletter eller direkte i blodårerne via et drop afhængigt af alder, og hvordan barnet har det.
Børn under 2 år behandles altid via hospitalet, uanset om der tale om blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse.
I nogle tilfælde vil der også blive lavet andre undersøgelser på barnet for at finde en mulig forklaring på, hvorfor infektionen er opstået, samt vurdere om der er kommet arvæv eller anden skade på nyrerne.
Blærebetændelse hos børn forløber oftest fredeligt. Det kan ske, at barnet får en ny infektion indenfor 6-12 måneder. Det sker primært hos piger og de børn, hvor de anatomiske forhold er medvirkende årsag. I sidstnævnte tilfælde vil børnene blive undersøgt nærmere på hospitalet.
Må barnet komme i institution eller skole?
Urinvejsinfektioner smitter ikke. Derfor skal børn kun holdes hjemme fra institution, hvis de har feber eller kræver ’særlig pleje’, som de fleste institutioner formulerer det. Størstedelen af institutionerne vil/må heller ikke give barnet antibiotika.
Kilder:
Skrevet af: Emilie Damgaard Brünner (læge)
Redigeret af: Ole Haubjerg Nielsen (læge) og Mimmi Torp (læge)
Opdateret april 2024 af: Stine Schaldemose (læge)
Redigeret af: Ida Staby (læge)
Billede af Ingo Jorga fra Pixabay
