Læger Formidler
Du læser lige nu

Forstoppelse

0
Tirsdagsinfo

Forstoppelse

Forstoppelse

Kan man virkelig få tynd afføring af forstoppelse?

Mindst hver 5. barn over 4 år antages at have haft forstoppelse. 

Hvis man har afføring under 1 gang dagligt og oplever det som et problem, kan man kalde det forstoppelse. Man kan opleve mavesmerter, dårlig appetit, smerter ved afføring og vandladningsproblemer. Selvom det virker ulogisk kan man tilmed opleve sivning med tynd afføring og diarre ved forstoppelse, da der kan sidde en ’prop’ i tarmen som kun kan passeres af flydende væsker. Barnet kan i den forbindelse pludselig begynde at have ’uheld’ og have svært ved at holde på afføringen.

Årsagerne til forstoppelse er mange: 
Dårlige toiletvaner, modvilje mod at komme på toilet (fx ”har ikke tid”), for meget mælk, fiberfattig kost, nedsat fysisk aktivitet, en rift i endetarmen, for lidt væske osv.
Børn kan komme ind i en ond spiral hvor en forstoppelse har givet en rift og hvor en rift holder forstoppelsen ’ved lige’ fordi barnet har modvilje mod at komme på toilet, da det gør ondt.

Hvad kan man gøre? 
Få først et overblik. En lille afføringsdagbog med dato og angivelse af afføringens hyppighed, form og konsistens (se vores billede med Bristol Skalaen herunder) samt eventuelle ’uheld’ eller smerter fra mave eller endetarm. En sådan dagbog kan være en god ide inden man går til læge med mindre det er akut.

Derudover skal man forsøge at lave gode afføringsvaner med afføring ca 1 x dagligt, øget aktivitets niveau, grov og fiberrig kost, mere vand og mindre mælk (hvis man drikker store mængder), væske (op til 1,5 liter dagligt for børn over 20 kg) og evt. afføringsmiddel.

Hvis du vil læse mere om forstoppelse så kig forbi:
https://www.sundhed.dk/…/…/mave-tarm/forstoppelse-hos-boern/

Vores podcast findes på Soundcloud og Itunes, og her kan du høre garvede børnelæger fortælle om emner indenfor deres speciale samt få direkte adgang til deres bedste råd.

God fornøjelse!

Billedresultat for bristol skalaBristol skalaen

Follow @ Instagram

Følg os