Aaah, solen skinner fra en blå himmel og man kan mærke foråret komme snigende – endelig kan vi komme ud i haverne og parkerne og nyde det dejlige vejr! Men forår og strålende sol betyder også kløende, røde øjne, nys og løbenæse for nogle børn og voksne. I år starter pollensæsonen tidligt og ugens tirsdagsinfo handler om høfeber med fokus på pollenallergi.
Hvad er høfeber?
Høfeber er allergisymptomer, der især rammer øjne og næse. Allergi skyldes kort fortalt, at kroppens immunsystem tolker nogle ellers helt fredelige stoffer, som værende farlige og derfor overreagerer. Ved høfeber kan de fredelige stoffer fx være pollen fra græs, træer, dyr eller støvmider. Immunforsvarets fejlreaktion kan give symptomer flere steder på kroppen: røde, kløende øjne, kløende næse, stoppet næse, løbenæse og nysen, udslæt på huden og hovedpine.
Ved allergi overfor pollen, vil symptomerne komme i takt med at pollentallene stiger. Man kan følge de daglige pollental hos Astma-Allergi Danmark her: Dagens pollental.
Ved allergi overfor fx dyr eller husstøvmider kan man have symptomerne året.
Høfeber er ufarligt og meget almindeligt blandt skolebørn, men kan alligevel være ganske generende.
Hvorfor får man høfeber?
Årsagen til at nogen får allergi er sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer, herunder fx arv og miljø. Allergi kan være arveligt og er derfor hyppigere hos børn, hvor en eller begge forældre også har allergi. Høfeber ses oftere hos børn med astma og børneeksem.
Krydsallergi – hvad er det?
Det overfølsomme immunsystem kan også finde på at reagere på ellers fredelige fødevarer, som ligner de stoffer man er allergisk overfor. Det kaldes krydsallergi. Det kan give kløe og irritation i munden og på læberne, når de bestemte fødevarer spises. Mange birkepollenallergikere oplever fx, at det klør i munden eller ganen, når de spiser nødder eller æbler. Sundhed.dk har lavet en fin oversigt over de typiske mønstre for krydsallergi, dem kan du se her.
Hvordan kan man undersøge for pollenallergi?
For at stille diagnosen, er det vigtigt for lægen at vide, hvilke symptomer barnet har, og hvornår de kommer.Derfor kan det være en god idé at føre dagbog over netop dette. Der findes nogle gode apps, som både fungerer som pollendagbog og viser dagens pollental. Hvis barnets symptomer passer helt med, hvornår der fx er birkepollen, er det som regel unødvendigt at lave yderligere undersøgelser.
Hvis symptomerne er meget slemme, behandlingen ikke virker som ønsket, eller lægen er i tvivl om diagnosen, kan man lave en allergitest. Det gør man ved en såkaldt ”priktest” eller en blodprøve. Hos børn vil man altid nøje overveje, om det er nødvendigt og ubehaget værd. Hverken priktesten eller blodprøven kan stå alene, men skal altid sammenholdes med hvad I oplever af symptomer hos barnet.
Hvad kan man gøre?
Det vigtigste middel mod allergi er at sørge for, at barnet har så lidt kontakt som muligt med det, der giver allergisymptomer. Det er nemmere sagt end gjort!
- Hold øje med pollentallet. Det kan man f.eks. gøre på Dagens pollental.
- De dage pollentallet er allerhøjest, kan man forsøge at holde barnet indendørs.
- Vask barnets hår om aftenen, så der ikke kommer for meget pollen med i seng.
- Tør vasketøjet indendørs (husk at lufte ud, så du ikke får fugtproblemer i stedet).
- Luft ud tidligt morgen eller sen aften, når pollentallet er lavest.
Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, starter man med at behandle de værste symptomer – øjendråber ved øjensymptomer, næsespray ved næsesymptomer. Man kan også give en allergipille eller -mikstur, kaldet antihistamin, hvis det andet ikke er nok. Læg en plan for behandlingen med jeres læge. I svære tilfælde kan man overveje at give en ”allergivaccine” også kaldet hyposensibilisering.
Er høfeber farligt?
Høfeber er i sig selv ufarligt. Børn med høfeber kan udvikle astma, og hvis der opstår åndenød eller pibende hvæsende vejrtrækning, skal du kontakte lægen.
Selvom om det hedder høfeber, er feber ikke et symptom. Hvis dit barn får feber er det et tegn på infektion.
Vil du vide mere?
Læs også vores indlæg om astma, børneeksem og hyposensibilisering eller hør vores podcasts om astma hos børn hvis du vil vide mere om allergiens familiemedlemmer.
Kilder:
Patienthåndbogen: allergi – hvad er det?
Patienthåndbogen: høfeber – allergisk snue
Patienthåndbogen: krydsallergimønstre
Astma-Allergi: dagens pollental
Dr.dk: pollensæsonen er startet tidligt i år
Forfatter: Stine Foss (læge)
Opdateret af: Cecilie Clemmesen (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge), Malene Toft (læge), Stine Schaldemose (læge)
