Aaah, solen skinner fra en blå himmel, og træerne og blomsterne er for alvor sprunget ud – det gælder bare om at komme ud og nyde de varme dage, når de endelig er der! Men forår og sommer med strålende sol betyder også kløende, røde øjne, nys og løbenæse for nogle børn og voksne. Pollensæsonen er allerede godt i gang, så derfor sætter vi i ugens tirsdagsinfo fokus på høfeber udløst af pollenallergi.
Hvad er høfeber?
Høfeber er allergisymptomer, der især rammer øjne og næse. Allergi skyldes, kort fortalt, at kroppens immunsystem tolker nogle ellers helt fredelige stoffer, som værende “farlige” og derfor overreagerer. Ved høfeber kan det dreje sig om stoffer som fx pollen fra græs, træer, dyr eller støvmider. Immunforsvarets overreaktion kan give symptomer flere steder på kroppen, herunder røde, kløende øjne og næse, tilstoppet næse, løbenæse og nysen, udslæt på huden og hovedpine.
Ved allergi overfor pollen, vil symptomerne komme i takt med at pollentallene stiger. Man kan følge de daglige pollental hos Astma-Allergi Danmark her: Dagens pollental.
Ved allergi overfor fx dyr eller husstøvmider kan man have symptomerne hele året rundt.
Høfeber er ufarligt og meget almindeligt blandt skolebørn, men kan alligevel være ganske generende.
Hvorfor får man høfeber?
Årsagen til at nogle udvikler allergi er sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer, fx arv og miljø. Allergi kan være arveligt og ses derfor hyppigere hos børn, hvor en eller begge forældre også har allergi. Høfeber ses desuden oftere hos børn, som også lider af astma og børneeksem.
Krydsallergi – hvad er det?
Hvis ens overfølsomme immunsystem reagerer på ellers fredelige fødevarer, blot fordi de ligner stoffer, man er allergisk overfor, kaldes det krydsallergi. Det kan give kløe og irritation i munden og på læberne, når de bestemte fødevarer spises. Mange birkepollenallergikere oplever fx det klør i munden, når de spiser nødder eller æbler. Sundhed.dk har lavet en fin oversigt over de typiske mønstre for krydsallergi, dem kan du se her.
Hvordan kan man undersøge for pollenallergi?
For at stille diagnosen er det vigtigt for lægen at vide, hvilke symptomer barnet har, og hvornår de kommer. Derfor kan det være en god idé at føre dagbog. Der findes gode apps, som både fungerer som pollendagbog og viser dagens pollental. Hvis barnets symptomer falder sammen med eksempelvis høje tal for birkepollen, er det som regel ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser.
Hvis symptomerne er meget slemme, behandlingen ikke virker som ønsket, eller lægen er i tvivl om diagnosen, kan man lave en allergitest. Det gør man ved en såkaldt ”priktest” eller en blodprøve. Hos børn vil man altid overveje nøje, om det er nødvendigt og ubehaget værd. Hverken priktesten eller blodprøven kan stå alene, men skal altid sammenholdes med hvad I oplever af symptomer hos barnet.
Hvad kan man gøre?
et vigtigste er at sørge for, at barnet har så lidt kontakt med de udløsende faktorer som muligt, og det er nemmere sagt end gjort! Her er et par gode råd:
- Hold øje med pollentallet. Det kan man f.eks. gøre på Dagens pollental.
- De dage pollentallet er allerhøjest, kan man forsøge at holde barnet indendørs.
- Vask barnets hår om aftenen, så der ikke kommer for meget pollen med i seng.
- Tør vasketøjet indendørs (husk at lufte ud, så du ikke får fugtproblemer i stedet).
- Luft ud tidligt morgen eller sen aften, når pollentallet er lavest.
Hvis det skulle blive nødvendigt med medicinsk behandling, starter man med at behandle de værste symptomer – øjendråber ved øjensymptomer og næsespray ved næsesymptomer. Man kan også give antihistamin, enten som pille eller -mikstur, hvis øjendråber og/eller næsespray ikke er nok. Læg en plan for behandlingen sammen med jeres læge. I særligt svære tilfælde kan man overveje at give en såkaldt ”allergivaccine”, også kaldet hyposensibilisering.
Er høfeber farligt?
Høfeber er i sig selv ufarligt. Børn med høfeber er i øget risiko for også at udvikle astma, og hvis der opstår åndenød eller pibende, hvæsende vejrtrækning, skal du kontakte lægen.
Selvom om det hedder høfeber, er feber ikke et symptom. Hvis dit barn får feber, er det et tegn på infektion, og derfor skal årsagen til feber findes et andet sted.
Vil du vide mere?
Læs også vores indlæg om astma, børneeksem og hyposensibilisering eller hør vores podcasts om astma hos børn hvis du vil vide mere om allergiens familiemedlemmer.
Kilder:
Patienthåndbogen: allergi – hvad er det?
Patienthåndbogen: høfeber – allergisk snue
Patienthåndbogen: krydsallergimønstre
Astma-Allergi: dagens pollental
Foto: Alex Jones – Unsplash
Forfatter: Stine Foss (læge)
Opdateret i 2023 af: Cecilie Clemmesen (læge)
Opdateret d. 16.05.24 af Ida Staby (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge), Malene Toft (læge), Stine Schaldemose (læge)
