Læger Formidler
Du læser lige nu

Høfeber hos børn

65
Tirsdagsinfo

Høfeber hos børn

Græspollensæsonen kommer snigende, og hos nogle børn og voksne har den kløende øjne og nyseture med sig. Og så er det slut med at rulle sig i nyslået græs! Ugens tirsdagsinfo handler om høfeber og løbenæser.

Hvad er høfeber

Allergi skyldes kort fortalt, at kroppens immunsystem tolker nogle ellers helt fredelige stoffer som farlige og kommer til at overreagere. Ved pollenallergi, som også kaldes høfeber, kan de fredelige stoffer f.eks. være pollen fra græs eller træer. Immunforsvarets fejlreaktion kan give symptomer fra mange steder på kroppen: Røde, kløende øjne, kløende næse, stoppet næse, løbenæse og nysen, udslæt på huden og vejrtrækningsbesvær. 

Ved høfeber kommer symptomerne typisk på helt bestemte tidspunkter af året, i takt med at pollentallene stiger. Det er individuelt hvor ”højt” pollentallet skal være før man reagerer, ligesom vejret også kan have betydning for hvor slemt det opleves – mange oplever at symptomerne er værst på de smukkeste forårs- og sommerdage, hvor solen står højt og vinden er stille.

Høfeber er ufarligt og meget almindeligt blandt skolebørn, men kan alligevel være ganske generende.

Krydsallergi

Det overfølsomme immunsystem kan også finde på at reagere på ellers fredelige fødevarer, som ligner de stoffer man er allergisk overfor. Det kaldes krydsallergi. Det kan give kløe og irritation i munden og på læberne når de bestemte fødevarer spises. Mange birkepollenallergikere oplever at det klør i munden eller ganen når de spiser nødder eller æbler. Sundhed.dk har lavet en fin oversigt over de typiske mønstre for krydsallergi, dem kan du se her. Der er også lidt gode råd.

Hvorfor får man det

Allergi kan være arveligt og er derfor hyppigere hos børn, hvor en eller begge forældre også har allergi. Høfeber ses oftere hos børn med astma og børneeksem. Rygning hos forældrene øger risikoen for allergi hos barnet. 

Hvordan kan man undersøge for pollenallergi

Det vigtigste, når I og lægen skal stille diagnosen allergi, er hvilke symptomer barnet har og hvornår de kommer. Derfor kan det være en god idé at føre dagbog med hvornår og hvilke symptomer barnet har. Der findes nogle gode apps, som både fungerer som pollendagbog og viser dagens pollental. Hvis barnets symptomer passer helt med hvornår der f.eks. er birkepollen, er det som regel helt unødvendigt at lave yderligere undersøgelser. 

Hvis symptomerne er meget slemme, behandlingen ikke virker som ønsket eller lægen er i tvivl om diagnosen, kan man lave en allergitest ved ”priktest” eller tage en blodprøve. Hos børn vil man lige overveje en ekstra gang om det er nødvendigt og ubehaget værd. Hverken priktesten eller blodprøven kan stå alene, men skal altid sammenholdes med hvad I oplever af symptomer hos barnet.

Hvad kan man gøre?

Det vigtigste middel mod allergi er at sørge for at barnet har så lidt som muligt kontakt med det der giver det allergi. Det er nemmere sagt end gjort! 

  • Hold øje med pollentallet. Det kan man f.eks. gøre her
  • De dage pollentallet er allerhøjest kan man forsøge at holde barnet indendørs
  • Vask barnets hår om aftenen, så der ikke kommer for meget pollen med i seng
  • Tør vasketøjet indendørs (husk at lufte ud, så du ikke får fugtproblemer i stedet)
  • Luft ud tidligt morgen eller sen aften, når pollentallet er lavest
  • Lad barnet bære solbriller udendørs, for at mindske pollen i øjnene

Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, starter man med at behandle der hvor symptomerne er værst – øjendråber ved øjensymptomer, næsespray ved næsesymptomer. Man kan også give en allergipille eller -mikstur, kaldet antihistamin, hvis det andet ikke er nok. Læg en plan for behandlingen med jeres læge. I svære tilfælde kan man overveje at give en ”allergivaccine” også kaldet hyposensibilisering.

Se også vores indlæg om astma og hør vores podcasts om børneeksem, hvis du vil vide mere om allergiens familiemedlemmer.

Kilder: 

Pædiatri.dk

Lægehåndbogen

Forfatter: Stine Foss (læge)

Redigeret af: Kim Foss (læge), Malene Toft (læge)

Om forfatteren

Læge siden 2015, skal være praktiserende læge. Har læge-erfaring fra lungeafdeling, psykiatri, demensudredning og almen praksis samt rigeligt mor-bekymringserfaring. Mor til to.

Følg os