Hoved- og halskræft dækker over adskillige typer af kræft. Navnet er meget sigende for det område det dækker – nemlig: hovedet og halsen og inddeles nærmere i følgende:
- Mundhulekræft
- Næse-, næsesvælg- og bihulekræft
- Svælgkræft
- Strubekræft
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spytkirtelkræft
- (Ørekræft – ca 5 tilfælde årligt)
Yderligere inddeles de forskellige områder ofte i forskellige typer af kræft, og behandlingen afhænger af, hvilken type kræft, man har. Ca. 1600 personer får hoved-halskræft i Danmark ligger om året og hyppigst er kræft i svælget.
Hvad er kræft?
Kræft er en celleforandring, en mutation i cellens system. Vi kalder kræft for “ondartet”, fordi den ikke respekterer dens omgivelser. Derfor vokser kræft og i nogle tilfælde spreder den sig til omgivelserne eller andre områder af kroppen.
Kræft kan inddeles i mange undertyper selv for de samme organer – prognosen afhænger som regel også af, hvilken type kræft, der er tale om. Derfor kræver det bla. vævsprøver, så man er sikker på, hvad man behandler og målretter behandlingen bedst muligt.
Hvornår bør man søge læge?
Gældende for alle typer af kræft i hoved-hals-området er, at har man opdaget en knude, som vokser, så bør man søge øre-næse-hals-læge med henblik på at få knuden undersøgt. Derudover bør man søge læge, hvis man gennem længere tid oplever blandt andet:
- Synkebesvær/-smerter (og eventuelt ørepine)
- Vejrtækningsbesvær (som regel samtidig med synkebesvær)
- Sår i munden, der ikke vil hele
- Trykfornemmelse i halsen
- Vedvarende ensidig aflukning i næsen
- Vedvarende ildelugtende eller blodigt flåd fra et enkelt næsebor
- Pludselig tilkommet hæshed
- Pludseligt ikke frivilligt vægttab
Der kan også være andre symptomer, som f.eks. ændring i lugtesans. Hvis du er i tvivl om nyopståede symptomer, som ikke aftager af sig selv, bør du søge læge.
En øre-næse-hals-læge (ØNH-læge) vil undersøge ører, næse, mund og hals – både indvendigt og udvendigt. Som regel bruger man et lille “kamera” til at kigge ned i halsen. Det kan nive lidt i næseboret, men det er en undersøgelse, der hurtigt er overstået, og som kan afklare, om der er noget bekymrende at se i svælget.
Mistænker ØNH-lægen kræft, bliver man inden for få dage henvist videre i et kræftpakkeforløb på et af landets sygehuse, hvor man undersøger nærmere og eventuelt tager en vævsprøve enten i lokalbedøvelse eller i fuld narkose.
Hvis man fortsat mistænker kræft vil man ofte også lave scanninger af området og undersøge for spredning.
Ofte er der tale om en godartet knude, og er det tilfældet, bliver man ikke henvist i kræftpakkeforløb, men man kan muligvis godt blive tilbudt en operation, hvis den generer.
Risikofaktorer:
Der er forskellige risikofaktorer afhængig af, hvilken type kræft, der er tale om. Man ved, at en betydelig risiko for mange af kræfttyperne især er tobak (inkl. snus) og alkohol – og alder. Dertil ved man, at forskellige vira såsom Epstein-Barr-Virus (EBV) og især Human Papillom Virus (HPV) også er en risikofaktor for nogle typer af kræft. Man håber, at man med HPV-vaccinationsprogrammet i fremtiden kan være med til at reducere kræftsygdomme, hvor HPV er årsagen.
Har man tidligere fået strålebehandling i området er dette også en risikofaktor.
Derudover ved vi, at nogle erhverv f.eks. snedkere, som arbejder med ædeltræsorter, også er i øget risiko, hvorfor man anbefaler beskyttelsesværn.
At man taler om risikofaktorer betyder desværre ikke, at selv hvis man aldrig har rørt alkohol eller tobak, så er man uden risiko. Man er blot i større risiko ved at have været tobaksanvender eller haft et overforbrug af alkohol. Derfor ses hoved-halskræft også hos ikke-rygere, m.fl.
Nogle typer af kræft kan have en vis arvelighed, men som udgangspunkt er der tale om flere risikofaktorer, der øger risikoen for udvikling af kræft.
Behandling
Hvis man har kræft i hoved-hals-området vil en gruppe ofte bestående af læger fra ØNH-afdeling, Kræftafdeling og Røntgenafdeling tage stilling til, hvilken behandling, der i hvert enkelt tilfælde vil være bedst.
Der findes følgende behandlingsmuligheder:
- Operation: Hvor man opererer hele eller dele af tumoren.
- Stråleterapi: Hvor man giver stråler specifikt mod tumorområdet, “lokalbehandling”.
- Kemoterapi: Kemoterapi gives oftest som behandling “ind-i-åren”, såkaldt “systemisk” behandling.
Afhængig af hvilken kræfttype, der er tale om, vil man tilbyde enten en type behandling eller en kombination af de tre ovenstående. I alle tilfælde er der tale om en individuel vurdering til hver enkelte patient.
Livet med hoved-halskræft
Man kan efter et forløb med behandling af hoved- og halskræft have flere gener. Det kan bl.a. være manglende appetit, synkebesvær, smerter, mundtørhed, kosmetiske gener og generelt nedsat funktion.
Der findes flere måder at genoptræne på, bl.a. inden for fysio- og ergoterapi samt logopædi med tale- og stemmetræning. Derudover kan man have behov for vejledning fra en diætist.
Der findes desuden patientforeninger såsom Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede (www.dlhm.dk) for personer opereret i hoved-hals-området.
Udover fysiske gener kan man opleve psykisk påvirkning af et kræftforløb. Der findes flere tilbud bl.a. fra Kræftens Bekæmpelse til rådgivning og hjælp. Man kan tale med sit behandlende sygehus om muligheder for hjælp, råd og vejledning.
Forfatter
Anne-Sophie Homøe, læge
Redaktion
Cecilie Kiel, læge
Referencer:
Guidelines via: https://www.dahanca.dk/
https://www.cancer.dk/hoved-halskraeft-halscancer/
https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2017-06/V01170030_0.pdf
