Du har båret gipsen i en uges tid nu. Den klør, den er i vejen, og du tæller dagene, til den endelig ryger af. Så lander en indkaldelse i e-Boks: du skal til kontrol på sygehuset. Lægen kigger på et nyt røntgenbillede af dit håndled, bliver tavs et øjeblik og siger så de ord, du håbede at slippe for: “Vi bør tale om en operation.”  Hjertet synker. Hvor galt er det? Bliver hånden nogensinde normal igen? Og er der ikke en vej udenom?  Har du læst første del af denne serie, har du fulgt med i, hvad der sker når man kommer til skadestuen med en brækket hånd. I denne anden del…

Du var ved at ordne haven. Et fejltrin på kanten af terrassen, et sekunds uopmærksomhed, og pludselig lå du på underlaget med hånden strakt frem under dig. Nu sidder du og holder om håndleddet, det banker, og du tænker:  Er den brækket? Det spørgsmål stiller tusindvis af danskere sig selv hvert år. Et brækket håndled er faktisk Danmarks hyppigste form for knoglebrud, og over 15.000 danskere pådrager sig et hvert år. Langt de fleste sker ved et fald, hvor man tager fra med en udstrakt hånd som giver et smæld og stærk smerte hele vejen op i armen.     Hvad er et brækket håndled?  Når man siger “brækket håndled”, mener man næsten altid et…

Når håret falder af – helt normalt eller tegn på sygdom?     Står du foran spejlet en morgen og opdager, at hårgrænsen har rykket sig en smule? Eller måske ligger der flere hår end normalt i afløbet efter badet?  For nogle kommer hårtabet snigende, og for andre kommer det som et pludseligt chok. Op mod 75 % af mænd og en betydelig andel af kvinder oplever hårtab i løbet af livet. Samtidig er hårtab omgærdet af myter og kommercielle quick-fixes, og du kan nemt købe dig fattig i produkter, som lover guld og grønne skove. Men hvornår er hårtab egentlig helt normalt, og hvornår bør man reagere?  Et hårstrå er ikke bare et hårstrå  Mennesket fødes med omkring 100.000 hårsække i hovedbunden, og…

Du har lige fået taget blodprøver hos din egen læge. Det var måske en rutinekontrol, eller fordi du har været lidt trættere end normalt. Dagen efter tikker svarene ind på din telefon.  Du bider straks mærke i ét af tallene. Det er rødt.   Åh nej.  Der går ikke mange sekunder, før alarmklokkerne bimler og bamler.  Er der noget galt med mine nyrer? Er det leveren? Hvorfor er det her tal dog forhøjet?  Du søger på nettet, og finder ud af, at det i sjældne tilfælde kan være tegn på alvorlig sygdom.  Åh nej.  Har du oplevet det her før? Det er der nok flere af os, der har. Og det er super naturligt.   Der er dog ofte ingen grund til bekymring, og i dette indlæg forklarer vi hvorfor.    Et rødt tal er ikke en diagnose  Blodprøver vurderes ud fra et referenceområde, som også kaldes normalområdet. Det er et interval med en nedre og en øvre grænse, og alt, der ligger udenfor dette interval, bliver…

Hos din praktiserende læge har du fået tid ved “uddannelseslægen” – hvad skal det betyde? Er det en lægestuderende i praktik, eller er det en færdiguddannet læge, du skal tale med? Og på sygehuset er du stødt på både “afdelingslæge”, “reservelæge” og “overlæge” – hvad er forskellen egentlig? Den lægelige uddannelse kan være kringlet at finde rundt i, og det kan måske skabe tvivl og utryghed, når du ikke forstår lægens jobtitel. I dette indlæg gennemgår vi den lægelige uddannelses mange trin, så det fremover (måske) bliver lidt nemmere at gennemskue, hvor langt i sin uddannelse, din læge er!  Hvornår er man læge?  Uddannelsen til læge starter med 6 år på universitetet, hvor man læser “medicin”…

Brystsmerter kan føles på mange måder – og de fleste af os bliver naturligvis bekymrede, når det gør ondt i brystet. For hvad nu hvis det er hjertet?  Heldigvis er mange brystsmerter ufarlige. Men nogle gange er de tegn på noget alvorligt, hvor hurtig behandling kan redde liv. Derfor er det vigtigt at kende forskel på røde flag (tegn på noget farligt) og grønne flag (tegn på noget mindre alvorligt).  Lad os starte med de røde flag – når det kan være farligt  Brystsmerter kan være tegn på akut hjertesygdom, især det vi kalder AKS (akut koronar syndrom). Det er en fællesbetegnelse for ustabil hjertekrampe og blodprop i hjertet.  Hjertet forsynes af blodkar,…