-
Vejen igennem sundhedsvæsenet – hvem, hvornår og hvordan?
Egen læge, praktiserende speciallæge, vagtlæge, sygehus, akutmodtagelse, fysioterapeut, psykolog – der er mange brikker i det store puslespil, som sundhedsvæsenet er. Det kan til tider virke svært at gennemskue, hvornår man skal til det ene eller andet, hvor man skal henvende sig og hvordan man kommer videre. Det kan føles som om, at man kastes rundt – særligt, når man ikke selv er helt hjemmevant i systemet! Men frygt ej! I dette indlæg vil du få det store overblik over det danske sundhedsvæsen, hvilke tilbud det indeholder samt hvordan og hvornår de forskellige tilbud kan være relevante for dig. Læs med og bliv klogere – så er du måske lidt bedre forberedt, næste gang du bevæger…
-
Genoplivning og behandlingsniveau
Som nær pårørende til en ældre person, har du måske oplevet at blive ringet op, fordi en af dine kære er blevet indlagt og har det dårligt. Måske har du før siddet ved din mors side til sent om aftenen. Mens I venter på videre undersøgelser, spørger en læge pludseligt, om I har tænkt på genoplivning? Det er måske det sidste du havde tænkt på. Hvorfor snakker lægen nu om, hvad der skal ske, hvis din mor dør? Hvorfor får din mor ikke bare al den hjælp, hun kan få, så hun kan komme hjem og være god igen? Det kan virke kynisk og malplaceret, men der faktisk en god…
-
Henvisninger fra egen læge – hvordan fungerer de?
Når du har brug for specialiseret lægelig behandling, fysioterapi, psykologhjælp eller måske en bestemt undersøgelse, kan din egen læge hjælpe dig med at få den rette behandling via en henvisning. Men der er forskel på, hvilke speciallæger, der kræver henvisninger, og hvordan man får booket en tid. Og ærlig talt, så kan det være ret så forvirrende – og det forstår vi godt! Så hvordan fungerer systemet med henvisninger egentligt? Det kan du blive meget klogere på her! Hvem skal have en henvisning? Hvis du skal undersøges på et sygehus eller hos en privatpraktiserende speciallæge, kræver det som oftest en henvisning fra din praktiserende læge. Det gælder blandt andet for…
-
Hormonspiral og risiko for brystkræft
Et nyt studie udgivet i oktober 2024 har vist en øget risiko for brystkræft forbundet med brugen af hormonspiral. Dette har fået mange af de store aviser og nyhedskanaler til tasterne, da studiet taler ind i en samfundsrelevant debat og stigende interesse for at kende til de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med præventionsformer til kvinder. I dette indlæg forsøger vi, at give et nuanceret billede af hormonspiralen i lyset af debatten, så du kan blive klogere på, hvordan du kan forholde dig til hormonspiralen og dens potentielle bivirkninger. Hvorfor bruge hormonspiral? Hormonspiralen bliver i stigende grad brugt hos danske kvinder. Hormonspiralen bruges ikke kun som præventionsform, men også som…
-
Prævention – en oversigt
Måske overvejer du at starte på en form for prævention. Eller måske har du allerede prøvet én slags, men ønsker at skifte til en anden. Men hvad skal man vælge? Hvad er forskellen på de mange muligheder? Det kan være lidt af en jungle at skulle finde hoved og hale i. Derfor kommer der her en oversigt, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at blive lidt klogere. Prævention uden hormon Kondom kender de fleste. I bund og grund er et kondom et hylster, der sættes på penis, så sædcellerne ikke kan trænge op i livmoderen. Det beskytter både mod graviditet og kønssygdomme. Kondomer er billige og nemme at bruge. Pessar…
-
Moderkage- og fostervandsprøve
Ved fund af en øget risiko for kromosomafvigelser hos et foster, anbefaler man videre udredning for at være helt sikker på, om fosteret har en genfejl. Udredningen foregår med en DNA undersøgelse af væv fra moderkagen eller fostervandet. Læs med i dette indlæg, der omhandler moderkage- og fostervandsprøve i forbindelse med udredning for kromosomafvigelser hos fosteret under graviditeten. Første trimester undersøgelser Den første ultralydsscanning i graviditeten ligger for de fleste i slutningen af første trimester, dvs. omkring uge 12. Den kaldes også for nakkefoldsscanningen. Du kan læse mere om denne i vores indlæg om første trimester scanning. Ved scanningen undersøger man forskellige ting: en af de vigtigste elementer er, at…
-
Diabetesmedicin
Hele måneden har vi skrevet om diabetes(sukkersyge) og de mange følgetilstande, der kan opstå ved langvarig, ukontrolleret sygdom. Heldigvis findes der adskillige behandlinger af diabetes. Generelle livsstilstiltag og de målrettede behandlinger for at forebygge synstab og amputationer kan du læse mere om i månedens tidligere opslag, men idag vil vi undersøge diabetes medicinen i mere detalje. Behandlingsmålet Som vi, i månedens andre indslag, har været inde på, er det grundlæggende mål for sukkersygebehandling at sikre, at blodsukkeret holdes under det skadelige niveau. Derved forhindrer man bedst, at der ikke udvikler sig afledte sygdomme. Der er 3 måder at gøre dette på: At forhindre sukker i at komme ind i blodet…
-
Øjensygdom ved diabetes
Øjensygdom ved diabetes I denne måned har vi vores blik rettet mod sukkersyge (diabetes) og de følgesygdomme der kan komme i løbet af livet med diabetes. Denne uge skal vi derfor dykke ned i hvad der sker med en vigtig evne, nemlig evnen til at se. For desværre kan øjnene også rammes af sygdom som følge af dårlig regulering af diabetes. På fagsprog omtales en af de øjensygdomme oftest som diabetisk retinopati, som oversat til forståeligt dansk betyder sygdom i øjets nethinde, som komplikation til diabetes. Hvorfor går diabetes “til angreb” på øjnene? Som nævnt i vores tidligere blogindlæg om diabetes kan sygdommen give problemer i både store og små…
-
Diabetiske fodsår
I denne måned har vi i Tryg i livet fokus på diabetes. Men hvad har diabetes og fødder at gøre med hinanden? Diabetes påvirker hele kroppen, og personer med diabetes er i særlig risiko for at udvikle sår på fødderne, som kan være vanskelige at behandle. I ugens infoblog kigger vi derfor nærmere på diabetiske fodsår Diabetikere kan få sår på fødderne, og hvad så? I månedens første post (https://www.laegerformidler.dk/generelt-om-diabetes/) lærte vi, at diabetes er en sygdom, som påvirker hele kroppen, herunder blodforsyningen og nerverne. Det er netop disse forandringer, som gør, at personer med diabetes er i særlig risiko for at udvikle sår på fødderne. Mange diabetikere har diabetisk…

























