-
Brystsmerter – hvornår er det farligt?
Brystsmerter kan føles på mange måder – og de fleste af os bliver naturligvis bekymrede, når det gør ondt i brystet. For hvad nu hvis det er hjertet? Heldigvis er mange brystsmerter ufarlige. Men nogle gange er de tegn på noget alvorligt, hvor hurtig behandling kan redde liv. Derfor er det vigtigt at kende forskel på røde flag (tegn på noget farligt) og grønne flag (tegn på noget mindre alvorligt). Lad os starte med de røde flag – når det kan være farligt Brystsmerter kan være tegn på akut hjertesygdom, især det vi kalder AKS (akut koronar syndrom). Det er en fællesbetegnelse for ustabil hjertekrampe og blodprop i hjertet. Hjertet forsynes af blodkar,…
-
Overvægt – et voksende sundhedsproblem
Igennem de seneste 50 år er antallet af mennesker, der lever med overvægt, steget markant. Andelen af personer med et BMI over 30 – det, man kalder svær overvægt – er vokset fra omkring 5,6 % i 1980 til cirka 18 % i 2023 bare i Danmark. Der er mange forklaringer på denne udvikling. Én af dem er den massive udbredelse af fødevarer, som er designet til at få os til at spise mere, uden at vi bliver tilsvarende mætte, men netop dét emne er et helt indlæg i sig selv værdigt! I samme periode har kropsidealet været, at man “skal være slank”, og derfor har mennesker i årtier forsøgt…
-
Hvorfor skal du til årskontrol hos egen læge?
Får du fast medicin, for eksempel p-piller eller antidepressiv medicin, eller har du en kronisk sygdom? Så har du formentlig fået en besked fra din egen læge om, at det er ved at være tid til en årskontrol. Men hvorfor nu egentlig det? Måske synes du, at du trives fint med medicinen og at der er ro i din sygdom. Så hvorfor kan lægen ikke bare godkende din receptanmodning, så du kan hente det på apoteket? Dette indlæg vil beskrive hvorfor man skal til årskontrol, hvad der bliver undersøgt og hvem der bliver indkaldt. Hvorfor årskontrol hos egen læge? Når man har en kronisk sygdom, anbefales man at blive set af sin egen læge med et fast interval, ofte mindst en gang om året. Nogle sygdomme for eksempel knogleskørhed kan…
-
Irritabel tyktarm – og hvorfor sygdommen skal tages alvorlig
Maven føles oppustet. Den gør ondt. Lægen siger blodprøverne er normale. Måske kan du genkende det fra dig selv, eller én du kender? Det er nemlig livet med irritabel tyktarm, også kendt som IBS (Irritable Bowel Syndrom). En tilstand som omkring 1 ud af 7 voksne danskere lever med. IBS har et rygte som en ”skraldespandsdiagnose”. Et begreb om diagnoser med symptomer, man ikke kan finde en forklaring på. Det er en myte. Selvom tarmen ser normal ud, er symptomerne rigtige og sygdommen kan i dag diagnosticeres ud fra tydelige kriterier. Symptomer ved IBS kan påvirke livskvaliteten markant. I svære tilfælde på niveau med svær depression. Derfor skal den tages alvorlig. Hvad er IBS? IBS er en funktionel sygdom. Det betyder, at man oplever symptomer, selvom der ikke kan påvises skader eller sygdomstilstand i organerne. Symptomerne på IBS opstår i…
-
Antibiotikaallergi eller ej?
Det kan være besværligt og livstruende at have antibiotikaallergi og ikke nødvendigvis på den måde du normalt ville tænke det. Blandt 10% af alle hospitalsindlagt patienter mistænkes penicillinallergi, men det har dog vist sig at hos 90% af disse kan penicillinallergi afkræftes med den rette vurdering og udredning. Er du en af dem der har penicillinallergi? Du har lige født og nu fået brystbetændelse. Du har feber, smerter i brystet og har det generelt rigtig dårligt. Ammemælken har været sendt til dyrkning for bakterier, og der er fundet gule stafylokokker, som er resistente for det antibiotika, man normalt give penicillinallergikere. De eneste tilbageværende behandlingsmuligheder frarådes ved amning. Du står derfor over for et svært valg: undvære effektiv behandling eller stoppe med at amme for at blive rask. Eller du får blærebetændelse…
-
Human Papillomavirus
Uanset om du er ung, gammel, gravid, i overgangsalderen, førstegangsforælder eller noget helt sjette, så er én ting helt sikkert; du vil løbe ind i Human Papillomavirus – bedre kendt som HPV. Læs med her og få hele overblikket. Hvad er HPV? HPV er forkortelsen for Human Papillomavirus. Der findes mere end 100 forskellige undertyper af HPV. Nogle er fredelige og kan for eksempel medføre udvikling af vorter på hænder eller kønsorganer (såkaldte kønsvorter). Andre undertyper er mere farlige og kan medføre kræft. Hvis du gerne vil vide mere om kønsvorter, kan du læse vores indlæg her: Kønsvorter. HPV er den hyppigste seksuelt overførte infektion, og op i mod 80%…
-
Antibiotika – hvornår giver det mening?
Efteråret er for alvor over os, og vinteren nærmer sig med hastige skridt. Det betyder hoste, snot, ørepine og halsbetændelser i mange danske hjem. Måske vågnede du i morges og følte dig lidt sløj. Måske havde du ondt i halsen eller en smule feber. I sådan en situation kan tanken om en hurtig pillekur være fristende. Skal du ringe til din læge og få udskrevet antibiotika? Måske. Men det er langt fra altid nødvendigt at behandle med antibiotika. I nogle situationer kan antibiotika faktisk være den helt forkerte løsning. Har du lyst til at blive klogere på, hvad antibiotika egentlig er, hvornår det virker og hvornår det ikke gør, samt…
-
Vejen igennem sundhedsvæsenet – hvem, hvornår og hvordan?
Egen læge, praktiserende speciallæge, vagtlæge, sygehus, akutmodtagelse, fysioterapeut, psykolog – der er mange brikker i det store puslespil, som sundhedsvæsenet er. Det kan til tider virke svært at gennemskue, hvornår man skal til det ene eller andet, hvor man skal henvende sig og hvordan man kommer videre. Det kan føles som om, at man kastes rundt – særligt, når man ikke selv er helt hjemmevant i systemet! Men frygt ej! I dette indlæg vil du få det store overblik over det danske sundhedsvæsen, hvilke tilbud det indeholder samt hvordan og hvornår de forskellige tilbud kan være relevante for dig. Læs med og bliv klogere – så er du måske lidt bedre forberedt, næste gang du bevæger…
-
Genoplivning og behandlingsniveau
Som nær pårørende til en ældre person, har du måske oplevet at blive ringet op, fordi en af dine kære er blevet indlagt og har det dårligt. Måske har du før siddet ved din mors side til sent om aftenen. Mens I venter på videre undersøgelser, spørger en læge pludseligt, om I har tænkt på genoplivning? Det er måske det sidste du havde tænkt på. Hvorfor snakker lægen nu om, hvad der skal ske, hvis din mor dør? Hvorfor får din mor ikke bare al den hjælp, hun kan få, så hun kan komme hjem og være god igen? Det kan virke kynisk og malplaceret, men der faktisk en god…























