Du kender 11-tallerne. Både grønne og gule. Ved mæslinger er 11-tallerne måske lidt vildere, end de plejer at være. Men hvad er mæslinger overhovedet? Og hvad skal du gøre, hvis du tror, at det er mæslinger? Læs med og bliv klogere.
Hvad er mæslinger?
Mæslinger skyldes en ualmindelig smitsom virus (morbilli-virus) – en af de mest smitsomme der findes! Sygdomsforløbet er inddelt i to faser:
- Den indledende fase – forkølelsesfasen (varer 3-4 dage)
Den første fase minder mest af alt om en svær forkølelse med løbenæse og hoste. Samtidig får man også røde og irriterede øjne, øjenbetændelse, lysskyhed (ubehag i øjnene, når man kigger mod lys) og høj feber op til 40-41 grader. I denne fase er der ikke hududslæt, men man kan se små hvide pletter på indersiden af kinden. Efter 3-4 dage er der bedring, men det er kun midlertidigt.
- Udslætsfasen (varer 3-7 dage)
Efter få dages bedring kommer nemlig udslætsfasen, hvor en ny periode med høj feber ledsages af det klassiske mæslingeudslæt; det er i begyndelsen småplettet og lyserødt, siden flyder det sammen til større pletter og gradvist skifter det til en mørkere farve. Huden kan også virke lidt fortykket. Udslættet starter typisk bag ørerne og i ansigtet og spreder sig i løbet af et par dage ned over halsen, til kroppen og siden til arme og ben. Der er sjældent kløe.
Hvordan og hvornår smittes man?
Mæslinger smitter direkte gennem snot og spyt eller gennem dråber i luften ved hoste og nys. Virus kan holde sig levende i de små dråber et par timer, efter det har forladt kroppen. Der kan gå op til 18 dage fra man udsættes for smitte, til sygdommen bryder ud (inkubationstiden). Det smitter fra man har de første forkølelsessymptomer til ca. 4 dage efter udslættet er startet.
Er det farligt?
De fleste bliver helt raske efter 1-2 uger uden varige mén. Forløbet af mæslinger kan dog variere fra at have et relativt mildt forløb (som ved en svær forkølelse), til mere alvorlig sygdom, der i værste fald kan være livstruende. Mæslinger kan være særlig farligt for personer med et svækket immunforsvar som fx spædbørn, ældre eller alvorligt syge.
Det er typisk i forbindelse med den anden fase (udslætsfasen), at der kommer komplikationer såsom mellemørebetændelse, lungebetændelse og diarré, evt. som en såkaldt “superinfektion”, hvor der er infektion med bakterier samtidig med mæslingevirussen. Mere sjældent kan også ses hjernebetændelse (1 ud af 2.500) og blodplademangel (hos 1 ud af 3.500).
Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at det er mæslinger? Skal jeg til lægen?
Hvis du tror, at du eller dit barn har fået mæslinger, så er det vigtigt, at du ikke bare møder op hos din læge – husk på at mæslinger er ekstremt smitsomt! Ring i stedet til din læge og spørg om råd, så du undgår at smitte andre.
Hvad kan jeg selv gøre
Udover vacciner, findes der ingen specifik behandling mod mæslinger. Behandlingen består derfor i at lindre symptomerne. Som ved andre febersygdomme skal du sørge for rigeligt at drikke og give paracetamol efter behov (smertestillende og febernedsættende). Brug evt. SAFE-cirklen til vurdering. Og sidst, men ikke mindst, begrænse smitten!
Hvornår bliver man vaccineret mod mæslinger i Danmark?
I Danmark blev vaccination mod mæslinger indført i 1987 i en kombinationsvaccine, MFR-vaccinen, der også beskytter mod fåresyge og røde hunde. I dag bliver man vaccineret mod mæslinger to gange – første gang når man er 15 måneder, og igen når man er 4 år.
I Danmark har vi næsten fået udryddet mæslinger, men desværre er der fortsat udbrud pga. manglende vaccinationsdækning. Fordi mæslinger er så ekstremt smitsomt, kræver det, at 95% er vaccineret for at kunne bryde smitten. Ved en dækning på 95% eller mere opnås desuden“flokimmunitet” i samfundet, som også kan beskytte personer, der er immunsvækkede eller ikke kan blive vaccineret mod mæslinger (fx spædbørn der er for unge eller børn med svækket immunforsvar).
Kan man ikke også MFR-vaccineres som voksen?
Jo! Du kan gratis blive vaccineret mod mæslinger, hvis du ikke tidligere har haft mæslinger eller er blevet vaccineret. Hvis du er over 18 år, skal du kun vaccineres én gang. Fuld vaccination giver livslang beskyttelse. Næsten alle, der er født før 1974, har haft mæslinger og betragtes derfor også som værende immune. Særligt personer født mellem 1975 og 1986 skal være opmærksomme på, om de er vaccineret eller har haft mæslinger. Er du i tvivl, så tjek dit vaccinationskort (det lille gule/orange eller elektronisk på sundhed.dk) eller tal med din læge om det.
MFR-vaccinen giver ikke autisme
Det er desværre en ret hyppig – og sejlivet – misforståelse, at vaccinen giver autisme. Misforståelsen skyldes, at der i årene omkring 2000-2001 var en del opmærksomhed omkring en rapport fra en engelsk læge (Andrew Wakefield), der antydede, at der var sammenhæng mellem MFR-vaccinen og en speciel form for autisme blandt børn. Det har ført til talrige undersøgelser i mange forskellige lande inkl. Danmark, men udfaldet af undersøgelserne har været helt entydige og overbevisende; der er ikke nogen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Som ved al anden medicin, er der også bivirkninger ved MFR-vaccination (hyppigst feber, ubehag ved indstiksstedet og hududslæt), men fordelene ved vaccinen overstiger ulemperne.
Kilder
Det danske børnevaccinationsprogram
Forfatter: Kim Foss (læge)
Redigeret af: Ida Biering-Sørensen (læge), Stine Foss (læge), Camilla Palmquist (læge)
Foto: Photo form CDC with Courtesy of Centers for Disease Control and Prevention
