Læger Formidler
Du læser lige nu

Plastikkirurgiens historie

6
Tryg i livet infoblog

Plastikkirurgiens historie

Det er en vanlig fejl at tro at ordet plastikkirurgi refererer til det kunstige materiale plastik. Faktisk stammer plastikkirurgi fra det græske ord ‘plastikē’ (tekhnē) = som betyder at forme, og netop her skal findes roden til fortidens og fremtidens plastikkirurgi. 

Plastikkirurgi gennem tiden

Plastikkirurgien skal dateres helt tilbage til 600 år før kristus i Indien. Her fik man nemlig skåret næsen af ved grove ulovligheder, hvilket skabte et forståeligt behov for at få lavet en ny næse. I bogen Sushruta Samhita beskrives en lap fra kinden til at rekonstruere næsen og senere modificeredes teknikken til en lap fra panden- en metode man stadig bruger i dag. Bogens beskrivelse af den efterfølgende sårpleje med blandt andet lakridspulver følges dog ikke længere 😉

Kumar A, Kumar BN (2020) The Principles of Surgical Practice: Sushruta Samhita and its Importance to Present Day Surgery. J Surg Open Access 6(2): dx.doi.org/10.16966/2470-0991.207 

B L. Article on Hindu rhinoplasty. In: The Gentleman’s Magazine 1794;LXIV pt 2(4):891-2, 1 plate (p883).

Historisk set har medicin og kirurgi ikke altid hængt sammen. I middelalderen hvor munke stod for det medicinske, var det barberer som var de skærende aktører – blod var nemlig urent, og måtte ikke blive rørt af de hellige. Samtidig mente man, at misdannelser og mistede lemmer var et udtryk for guds vilje, og det måtte mennesket ikke lave om på. Dette satte en stopper for udviklingen af plastikkirurgien, og der skulle intet mindre end syfilis på banen for at fremme behovet for næse rekonstruktioner. 

Syfilis kom til Europa sidst i 1400-tallet og med den kom en masse sammenfaldende næser grundet ødelagt brusk. Heldigvis begyndte renæssancen i Italien, hvor lægerne Gasparo Tagliacozzi og Antonio Branca genskabte næser ved at bruge brusk fra ribben, og dække det med hudlapperligesom Inderne havde gjort næsten 2000 år forinden (Dog kom huden nu fra overarmen i stedet for panden). 

G Tagliacozzi, De curtorum chirurgia per in. TAGLIACOZZI, Gaspare (1545–1599). SURGERY. EPB 6210/D/ (1). GASPARE TAGLIACOZZI (1545–99). PLASTIC. Work ID: jqwgrxff.

Den moderne plastikkirurgi stammer hovedsageligt fra kirurgernes arbejde med vansirede krigsofre fra 1. verdenskrig. Her arbejdede Sir Harold Gillies, en øre-næse-hals kirurg fra New Zealand i London, med at lappe skader i ansigtet på soldater, der var vendt hjem fra fronten. Gillies er i dag kendt som plastikkirurgiens fader. Da 2. verdenskrig brød ud fortsatte Gillies med sine rekonstruktive indgreb og  hans fætter, Archibald McIndoe blev chef for en af fire plastikkirurgiske afdelinger. Her arbejdes på at udvikle og perfektionere teknikker, for at forbedre piloters forbrændte ansigter og hænder. Piloterne selv oprettede “Forsøgskaninernes klub”, hvor de drak alkohol og hjalp hinanden med at holde humøret oppe. 

Efterkrigstiden og den kosmetiske kirurgi.

I 1921 blev den første Miss America kåret, og en ny skønhedskultur vandt frem.

Unknown authorUnknown author, Public domain, via Wikimedia Commons (https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Margaret_Gorman_4.jpg)

I løbet af det økonomiske opsving efter 1945 fik plastikkirurgerne i USA travlt. De tilbød at trylle den tabte ungdom tilbage. En nyoprettet brancheforening i 1931 for plastikkirurger (American Society of Plastic Surgeons) gjorde sit for at udrydde kvaksalvere og fremme sikker kirurgi.

Skønhedskirurgi har dog langt fra altid været sikker. Siden 1800-tallet har man været tiltrukket af tanken om at lave bryster større og dengang prøvede man alt fra paraffin til glaskugler og elfenben. Først efter 2. verdenskrig indførtes silicone, som man forsøgte at  i flydende form ind i brystet. Det endte dog ofte i en infektion og efterfølgende fjernelse af brystet – heller ikke rigtig sikkert. 

Det første silikoneimplantat blev indopereret i 1962. Brystforstørrende operationer er der siden lavet rigtigt mange af (300 tusind i USA i 2018), og der forskes stadig i nye metoder til at forstørre eller rekonstruere bryster. 

I 1950’erne blev Botox opdaget. Et stof som injiceres i ansigtsmusklerne og lammer disse, hvilket modvirker rynker over en periode. I dag er brugen af botox meget høj i eksempelvis Hollywood, men bruges også af helt almindelige mennesker.

Sideløbende har den rekonstruktive gren af plastikkirurgien udviklet sig hastigt. Tilbage i 1906 blev den første lap af rygmuskel med hud (latissimus dorsi) beskrevet til at rekonstruere et nyt bryst efter fjernelse af brystkræft. 

Unknown Illustrator, Public domain, via Wikimedia Commons https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Breast_reconstuction_latissimus_dorsi_illustration.jpg

Netop rekonstruktion med større lapper er væsentligt udviklet og forfinet indenfor de seneste 60 år, hvor mikrokirurgien har givet mulighed for fire lapper, hvor man flytter væv fra et område på kroppen til et andet. Eksempelvis fra mave til bryst – en DIEP lap baseret på karet som løber i mavemuskulaturen og forsyner mavehuden med blod. Andre lapper er Radialis lappen fra  underarmen til rekonstruktion på halsen eller Fibula lappen som et stykke af underbenets knogle med muskel og hud kan bruges til at rekonstruere en kæbe.

Historien om Grete Olsen og plastikkirurgiens indtræden i Danmark

i 1956 blev plastikkirurgi anerkendt som et selvstændigt subspeciale i Danmark. Vejen hertil blev banet af Grete Olsen – Danmarks første kvindelige plastikkirurg og faktisk Danmarks første plastikkirurg. Grete var af en særlig støbning. Som 12-årig begyndte hun til fægtning, og ved siden af sin kirurgiske karriere, blev hun verdensmester 1947 og 48. Grete blev færdig på medicinstudiet i 1939 og vidste hun ville være kirurg. Hun læste en bog af Harold Gillies (mere om ham om lidt), og faldt for plastikkirurgien.

(For billede af Grethe Olsen gå til

 https://mydailyspace.dk/2017/03/foerste-kvindelige-plastikkirurg-grethe-olsen/ )

Dengang var kirurgi dog absolut ikke et kvindefag, og da Grete forsøgte at blive ansat på det finske hospitalsskib, blev hun afvist pga. hendes køn. Grete fik dog andet arbejde, men målet var fortsat at arbejde med Gilles. Imidlertid brød 2. verdenskrig ud, Danmark var besat af Tyskland og turen til England var ikke lige til. 

Med en udrejsetilladelse til Færøerne hoppede hun på et fly, der mellemlandede i Skotland hvor hun listigt hoppede af. Grete tiltrådte Gillies side ved et militærhospital i Sydengland, og lærte at rekonstruere krigslæsioner og behandle svære forbrændinger på krigens ofre. Hun arbejdede i England frem til krigens slutning, hvor hun til sidst havde selvstændigt ansvar for en afdeling. 

Men Gretes mål var at indføre den moderne plastikkirurgi i Danmark. Hun blev i 1947 ansat som konsulent på Finsensintituttet og Radiumstationen, hvor hun rekonstruerede større læsioner efter kræftoperationer. Endelig i 1959 kunne hun indrette den første rent plastikkirurgiske afdeling i Danmark. Ud over at bringe plastikkirurgen til Danmark, starte den første danske afdeling, og oplære danske plastikkirurger, hvor flere blev overlæger på landets universitetsafdelinger, forskede Grete i behandlingen af modermærkekræft, og mange af de principper hun beskriver i sin artikel fra 1967 gælder stadig i dag.  Man må sige Grete var en banebrydende person, som krydsese landegrænser, nazistregimer og udfordringer i Danmark for at opnå sin drøm. Samtidig var hun kendt for at være et gæstfrit menneske med en charme der smittede. Grete Olsen blev 98 år. 

Plastikkirurgi i Danmark i dag

Plastikkirurgi i dagens Danmark spænder bredt over flere subspecialer og fra top til tå på kroppen. En stor del af plastikkirurgien på de offentlige hospitaler beskæftiger sig med kræft. Hudkræft, modermærkekræft, brystkræft og hoved-hals kræft, der efter kirurgisk fjernelse af tumoren, kan give defekter hvor flytning af væv fra eksempelvis kraveben til skalp, pande til næse, eller lår til underben kan være nødvendigt (læs mere om hudkræft her – https://www.laegerformidler.dk/hudkraeft/ og modermærkekræft her – https://www.laegerformidler.dk/modermaerkekraeft/). Rekonstruktion af bryster, både efter kræft, men også hos kvinder der præventivt får fjernet deres bryster, er også en plastikkirurgisk specialistopgave. Brandsår, både den akutte behandling, men også behandling af arvæv efterfølgende, er også en del af plastikkirurgien (læs mere om brandsår her – https://www.laegerformidler.dk/forbraendinger/). Medfødte misdannelser, herunder læbeganespalter, og mange flere områder hører under plastikkirurgien på de offentlige sygehuse. Har man set DR serien “Mirakler på Riget” https://www.dr.dk/drtv/serie/mirakler-paa-riget_123799 vil man måske være bekendt med 53-årige Karsten som efter en kræft i næsen skulle have genskabt en ny næse, lille Caja med ganespalte eller 54-årige Pia, der er født som mand, men altid har følt sig som kvinde. 

Når det kommer til kønsskifteoperationer er der også noget historie bag her: Den første mand til kvinde operation blev udført på Lili Elbe (tidligere Einar Wegener) i 1931 i Berlin. Den første fulde penis transplantation fra en person til en anden blev udført i Sydafrika i 2014, hvor en 18-årig mand kun var efterladt med 1 cm af hans penis efter en fejllykket omskæring. 3 måneder efter transplantationen kunne manden både tisse, få erektion og ejakulere. 

Plastikkirurgi spænder altså bredt, fra det kosmetiske, til genskabelse af kropsdele efter kræft over til formning af strukturer der ikke har udviklet sig optimalt. Igen er vi tilbage til udgangspunktet: plastik betyder “at forme”, så hvor der er brug for hjælp til at forme noget, vil en plastikkirurg ofte kunne involveres. 

For en mere detaljeret oversigt over plastikkirurgiens udvikling i verden kan det anbefales at gå til: https://plastsurgeon.com/history-of-plastic-surgery-1/introduction-2/

Forfattere:

Cecilie Mullerup Laustsen-Kiel – Medlem af Læger formidler og introlæge på Plastik- og Brystkirurgisk afd Roskilde, SUH

Gæsteforfatter – Magnus Balslev Avnstorp, Afdelingslæge Plastik- og Brystkirurgisk afd Roskilde, SUH

Referencer:

https://historienet.dk/videnskab/medicin/plastikkirurgiens-historie-romerne-gik-til-penislaegen

https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/892/origin/170/

https://biografiskleksikon.lex.dk/Grete_Olsen

https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.3109/02844316709006554?casa_token=scKIVHEoz9oAAAAA:IcX2UVTIXx_kW794RrsBEgLYKZ5p3-BbN5qZwd1Ju5XuToACcCOOjfFRWDuBUlyZC147f5ekBt0m3qRn

https://indianexpress.com/article/parenting/learning/nose-jobs-ancient-india-5457713/

https://historienet.dk/videnskab/medicin/plastikkirurgiens-historie-romerne-gik-til-penislaegen

https://www.plasticsurgery.org/about-asps