Provokeret abort

Graviditetstesten er… positiv. Det var ikke det, du håbede. Måske glemte I præventionen, måske virkede den ikke. Måske er der en anden grund til, at du har brug for en abort. Provokeret abort kan for mange være forbundet med frygt eller skam. Hovedet kan være fyldt med tanker og nogle oplever at være i tvivl om det er det rigtige. Det kan være svært at tale om, selvom der udføres ca. 15.000 provokerede aborter om året i Danmark.  

Hvad er provokeret abort, og hvem kan få det? 

En provokeret abort er, når man med vilje afslutter en graviditet før tid. I Danmark kan alle der er fyldt 15 år få en abort uanset årsag, indtil den dag man er 18 uger henne. Det vil sige 17 uger og 6 dage. Man regner graviditeten længde ud fra den første dag af din sidste menstruation. 

Hvis man er længere henne end 18 uger, kan man i nogle tilfælde alligevel få tilladelse til at få foretaget en abort. Så søger man, typisk sammen med en læge i gynækologien, tilladelse fra et regionalt samråd. Det kan fx være, hvis man ikke kan tage vare på et barn, er meget ung, syg, har et misbrug, eller hvis det er konstateret at fosteret fejler noget alvorligt.  

Hvis man er under 15 år, kræver det et samtykke fra en forælder eller værge at få foretaget abort. Der kan dog være tilfælde, hvor man kan få tilladelse fra samrådet uden forældresamtykke. Tal med lægen om det, hvis det er relevant for dig, de har tavshedspligt. Forældre har ikke ret til at vide, om man har fået foretaget en abort, hvis man er over 15 år.  

Hvem kontakter jeg, hvis jeg ønsker provokeret abort?  

Du kan blive henvist til abort af din egen læge. Det er vigtigt, at du overvejer det grundigt, så du er sikker i din beslutning. Hvis du er i tvivl, kan du få en støttesamtale enten hos din læge eller fx på Abortlinjen eller Mødrehjælpen. Hvis du kan, så tal gerne om det med din familie, partner eller nogle andre du er tæt på. Din læge vil enten henvise dig til hospitalet eller til en privatpraktiserende gynækolog, afhængigt af hvor langt henne du er i graviditeten, beregnet ud fra din sidste menstruation. 

Du kan også henvende dig direkte til en privatpraktiserende gynækolog uden henvisning – en oversigt over gynækologer kan findes på www.sundhed.dk under “find behandler”.  

Hvordan foregår en provokeret abort? 

Man kan få en medicinsk eller en kirurgisk abort. Lægen vejleder dig ud fra hvor langt henne i graviditeten du er. For begge typer gælder det, at man beregner, hvor langt du er ud fra en scanning. Derudover foretages en gynækologisk undersøgelse og du testes for underlivsinfektion. Lægen sikrer sig, at du er sikker på dit valg og I taler forløbet igennem, hvor I gennemgår fordele og ulemper ved abortmetoderne, så du tager den rigtige beslutning for dig.  

Den medicinske abort 

Den medicinske abort kan enten foregå derhjemme eller på hospital afhængigt af, hvor langt du er i gravditeten. Den kan sættes i gang af en privatpraktiserende gynækolog eller via hospitalet. Der anbefales ofte medicinsk abort, hvis man er under 9 uger eller over 12 uger henne. Hvis man er over 9 uger henne, foregår det under indlæggelse, da der er en øget risiko for blødning ved indgrebet.   
Aborten foregår ved, at du indtager en tablet på første dag, der afbryder graviditeten. På 2. eller 3. dag indføres tabletter i skeden, der gør at livmoderen trækker sig sammen og udskiller graviditetsvævet. Der skal være en hos dig, den dag du lægger pillerne op. Derudover får du noget smertestillende medicin.  

De fleste begynder at bløde nogle timer efter at tabletterne er lagt op, men det er forskelligt. Du kan bløde som en almindelig menstruation eller kraftigere, og der kan komme lidt klumper ud. Det vil som regel være værst den første dag og derefter aftage i løbet af en uges tid. De fleste bløder i 1-2 uger, men man kan godt bløde helt frem til næste menstruation, uden at det betyder at der er noget galt.  

Efter ca. en uge skal du til kontrol, hvor man sikrer at aborten er gennemført. Det kan gøres med en skanning gennem skeden eller ved en blodprøve. Det er vigtigt, at du kommer til kontrol, da man her kan fange, hvis du stadig er gravid og aborten ikke har virket.  

Hvis du bløder så meget, at du bliver utryg eller føler dig skidt tilpas, skal du, eller den der er hos dig, kontakte læge eller vagtlæge, så det kan vurderes om du skal på hospitalet. 

Den kirurgiske abort 

Den kirurgiske abort foregår på hospitalet og kan foretages frem til du er 12 uger henne, dog helst ikke før du er mindst 7 uger henne. Du vil komme til en forundersøgelse, hvor I vil planlægge indgrebet. Selve indgrebet foregår i fuld bedøvelse og du kan oftest gå hjem samme dag. Indgrebet foregår ved, at du ligger på et gynækologisk leje. Når du sover, vil lægen åbne din livmoderhals lidt og suge graviditetsvævet ud. Når du er vågen og klar i hovedet kan du gå hjem igen. Der skal være én, der kan være hos dig samme aften og nat. De fleste bløder i nogle dage til en uge efter en kirurgisk abort, men mindre end ved en medicinsk abort. Enkelte bløder frem til næste menstruation og det er også normalt. 

Tiden efter provokeret abort 

Det er normalt at have menstruationslignende smerter efter begge indgreb og man anbefaler at bruge smertestillende håndkøbsmedicin, såsom panodil og ipren. Hvis du får kraftige smerter og/eller feber i tiden efter, skal du kontakte lægen og få undersøgt om du kan have fået en infektion. De fleste får næste menstruation efter 4-8 uger, men også det kan være forskelligt og kan tage kortere eller længere tid. 

Ved begge indgreb skal man undgå anden badning end brusebad, brug af tampon eller menstruationskop og sex så længe man bløder. Det er for at mindske risikoen for infektion i underlivet. 

Fordele og ulemper 

Fordelene ved medicinsk abort er: 

• Det kan oftest sættes i gang samme dag.  

• For nogle er det en fordel, at det kan foregå hjemme, hvis nogle få kriterier er opfyldt. 

• Man undgår risikoen ved kirurgi – særligt mindskes risiko for infektion. 

• For nogle er det en fordel, at man ikke skal bedøves, samt at man er “med” i processen. 

Ulemperne ved medicinsk abort er: 

• Man kan bløde kraftigt og længe, især hvis man er længere henne end 9 uger. 

• Der er ca. 5 % risiko for at det ikke virker og at man bagefter skal have foretaget kirurgisk abort. 

• Du kan have menstruationslignende smerter i længere tid end ved kirurgisk abort. 

Fordelene ved kirurgisk abort er: 

• Risikoen for kraftig blødning er mindre. 

• For nogle er det en fordel, at man sover under indgrebet. 

• Det går hurtigt, når det er i gang – selve indgrebet tager ca. 15 minutter. 

• Man kan lægge en spiral under indgrebet. 

Ulemperne ved kirurgisk abort er: 

• Der er ca. dobbelt så høj risiko for infektion som ved medicinsk abort. 

• Det skal planlægges og der kan være ventetid, og du skal helst være mere end 7 uger henne for at mindske risikoen for komplikationer.  

• Der er risiko for blødning under operationen, og lille risiko for skade på livmoder samt meget, meget lille risiko for skade på organer omkring livmoderen. 

Hvad med fremtiden? 

En provokeret abort nedsætter ikke fertiliteten! Du har samme chance for at blive gravid senere i livet som før aborten. Du kan blive gravid før din næste menstruation, så derfor er det vigtigt at du får taget stilling til, hvilken slags prævention du har behov for i fremtiden, så du kan undgå abort igen. Din egen læge eller lægen, der udfører aborten, vil tale med dig om det. Du kan også læse mere i vores blogindlæg om prævention.  

Det kan være både fysisk og  følelsesmæssigt hårdt at gennemgå en abort. Man har ret til en støttesamtale før og efter aborten. Det kan være ved din egen læge eller gennem fx abortlinjen. Hvis du bliver psykisk påvirket i længere tid efter aborten, skal du kontakte din læge. 

Få mere inspiration og viden 

Find flere indlæg fra Læger Formidler på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.  
Du kan læse mere om provokeret abort i vores blogindlæg “Myter om provokeret abort” (2023) og “Den nye abortlov” (2024).  

Generelt om abort – Patienthåndbogen på sundhed.dk 

Viden om abort | Sex og Samfund 

Abort, er det noget du overvejer? Find info her eller ring til Abortlinien. | Abortlinien 

Hvidovre Hospital har lavet to videoer om emnet – forløbet kan dog være lidt forskelligt fra klinik til klinik.  

Medicinsk eller kirurgisk abort? (hvidovrehospital.dk) 

Forfatter 

Læge Zenia Funch 

Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen, læge Cæcilie Weber Thomsen 

Publiceringsdato: 26.08.2021 

Fagligt opdateret 28.08.2025 af læge Clara Brinkmann og læge Marc Seidler  

Kilder 

Abort, provokeret – Lægehåndbogen på sundhed.dk 

Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, guidelines for medicinsk abort: 

Gynækologi — DSOG 

Esundheds opgørelse over provokerede aborter i Danmark 

Billede af juliazolotova fra Unsplash