Graviditetstesten er… positiv. Det var ikke det, du håbede. Måske glemte I præventionen, måske virkede den ikke. Måske er der en anden grund til, at du har brug for en abort. Provokeret abort kan være forbundet med frygt eller skam. Hovedet kan være fyldt med tanker og nogle oplever at være i tvivl om det er det rigtige. Det kan være svært at tale om, selvom der udføres ca. 14.000 provokerede aborter om året i Danmark.
Hvad er provokeret abort, og hvem kan få det?
En provokeret abort er, når man med vilje afslutter en graviditet før tid. I Danmark kan alle der er fyldt 18 år få en abort uanset årsag, indtil den dag man er 12 uger henne. Det vil sige 11 uger og 6 dage. Man regner graviditeten siden den første dag i din sidste menstruation.
Hvis man er længere henne end 12 uger, kan man i nogle tilfælde alligevel få tilladelse til at få foretaget en abort. Så søger man, typisk sammen med en læge i gynækologien, tilladelse fra et regionalt samråd. Det kan fx være, hvis man ikke kan tage vare på et barn, er meget ung, syg, har et misbrug, eller hvis det er konstateret at fosteret fejler noget alvorligt.
Hvis man er under 18 år kræver det et samtykke fra en forælder eller værge. Der kan dog være tilfælde, hvor man kan få tilladelse fra samrådet uden forældresamtykke. Tal med lægen om det hvis det er relevant for dig, de har tavshedspligt.
Hvem kontakter jeg, hvis jeg ønsker provokeret abort?
Du kan blive henvist til abort af din egen læge. Det er vigtigt at du overvejer det grundigt, så du er sikker i din beslutning. Hvis du er i tvivl, kan du få en støttesamtale, enten hos din læge, eller fx på Abortlinjen eller hos Mødrehjælpen. Hvis du kan, så tal gerne om det med din familie, partner eller nogle andre du er tæt på. Din læge vil enten henvise dig til hospitalet eller til en privatpraktiserende gynækolog, afhængigt af hvor langt henne du er, beregnet ud fra din sidste menstruation.
Du kan også henvende dig direkte til en privatpraktiserende gynækolog uden henvisning – en oversigt over gynækologer kan findes på www.sundhed.dk under “find behandler”.
Hvordan foregår en provokeret abort?
Man kan få en medicinsk eller en kirurgisk abort. Lægen vejleder dig ud fra hvor langt henne i graviditeten du er. For begge typer gælder det, at man beregner hvor langt du er ud fra en scanning. Derudover foretages en gynækologisk undersøgelse, og du testes for underlivsinfektion. Lægen sikrer sig at du er sikker på dit valg, og I taler forløbet igennem, hvor I gennemgår fordele og ulemper ved abortmetoderne, så du tager den rigtige beslutning for dig.
Den medicinske abort
Den medicinske abort kan ofte foregå derhjemme og kan sættes i gang af privatpraktiserende gynækolog eller via hospitalet. Der anbefales ofte medicinsk abort, hvis man er under 9 uger henne. Hvis du er længere henne end 9 uger anbefales normalt enten en kirurgisk abort eller at du er indlagt under behandlingen, da der er betydelig risiko for blødning. Det foregår ved, at du indtager en tablet på første dag, der afbryder graviditeten. På 2. eller 3. dag indføres tabletter i skeden, der gør at livmoderen trækker sig sammen og udskiller graviditetsvævet. Derudover får du noget kvalme- og smertestillende medicin. De fleste begynder at bløde nogle timer efter at tabletterne er lagt op, men det er forskelligt. Du kan bløde som en almindelig menstruation eller kraftigere, og der kan komme lidt klumper ud. Det vil som regel være værst den første dag og derefter aftage i løbet af en uges tid. De fleste bløder i 1-2 uger, men man kan godt bløde helt frem til næste menstruation uden at det betyder noget.
Efter en uge skal dit graviditetshormon kontrolleres med endnu en blodprøve, og hvis det er faldet tilstrækkeligt er aborten gennemført. Det er meget vigtigt at du får taget den sidste blodprøve, da man her kan fange hvis du stadig er gravid og aborten ikke har virket.
Hvis du bløder så meget, at du bliver utryg eller føler dig skidt tilpas, skal du kontakte læge eller vagtlæge, så det kan vurderes om du skal på hospitalet.
Den kirurgiske abort
Den kirurgiske abort foregår på hospitalet, og kan foretages frem til du er 12 uger henne, dog helst ikke før mindst 7 uger. Du vil komme til en forundersøgelse, hvor I vil planlægge indgrebet. Selve indgrebet foregår i fuld bedøvelse, og du kan oftest gå hjem samme dag. Indgrebet foregår ved at du ligger på et gynækologisk leje. Når du sover, vil lægen åbne din livmoderhals lidt, og suge graviditetsvævet ud. Når du er vågen og klar i hovedet, kan du gå hjem igen. Der skal være én der kan være hos dig samme aften og nat. De fleste bløder i nogle dage til en uge efter en kirurgisk abort, men mindre end ved en medicinsk abort. Enkelte bløder frem til næste menstruation, og det er også normalt.
Tiden efter provokeret abort
Det er normalt at have menstruationslignende smerter efter begge indgreb, og man anbefaler at bruge smertestillende håndkøbsmedicin. Hvis du får kraftige smerter og/eller feber i tiden efter, skal du kontakte lægen og få undersøgt om du kan have fået en infektion. De fleste får næste menstruation efter 4-8 uger, men også det kan være forskelligt og kan tage kortere eller længere tid.
Ved begge indgreb skal man undgå anden badning end brusebad, brug af tampon og ubeskyttet sex så længe man bløder. Det er for at mindske risikoen for infektion.
Fordele og ulemper
Fordelene ved medicinsk abort er:
- Det kan oftest sættes i gang samme dag.
- Det kan foregå hjemme, hvis nogle få kriterier er opfyldt.
- Man undgår risikoen ved kirurgi – særligt mindskes risiko for infektion.
- For nogle er det en fordel, at man ikke skal bedøves, samt at man er “med” i processen.
Ulemperne ved medicinsk abort er:
- Man kan bløde kraftigt og længe, især hvis man er længere henne end 9 uger.
- Der er ca. 5 % risiko for at det ikke virker, og at man bagefter skal have foretaget kirurgisk abort.
- Du kan have menstruationslignende smerter i længere tid end ved kirurgisk abort.
Fordelene ved kirurgisk abort er:
- Risikoen for kraftig blødning er mindre.
- Du sover under indgrebet.
- Det går hurtigt, når det er i gang – selve indgrebet tager ca. 15 minutter.
- Man kan lægge en spiral eller p-stav under indgrebet.
Ulemperne ved kirurgisk abort er:
- Der er ca. dobbelt så høj risiko for infektion som ved medicinsk abort, ca. 1 %.
- Det skal planlægges og der kan være ventetid, og du skal helst være mere end 7 uger henne for at mindske risikoen for komplikationer.
- Der er risiko for blødning under operationen, og lille risiko for skade på livmoder samt meget, meget lille risiko for skade på organer omkring livmoderen
- Ca. 1-2 % har fortsat graviditet, og må have foretaget indgrebet igen.
Hvad med fremtiden?
En provokeret abort nedsætter ikke fertiliteten! Du har samme chance for at blive gravid senere i livet som før aborten. Du kan blive gravid før din næste menstruation, så derfor er det vigtigt at du får taget stilling til, hvilken slags prævention du har behov for i fremtiden, så du kan undgå abort igen. Din egen læge eller lægen, der udfører aborten vil tale med dig om det.
Det kan være både fysisk og følelsesmæssigt hårdt at gennemgå en abort. Man har ret til en støttesamtale før og efter aborten. Det kan være ved din egen læge, abortlinjen eller mødrehjælpen. Hvis du bliver psykisk påvirket i længere tid efter aborten, skal du kontakte din læge.
Få mere inspiration og viden
Generelt om abort – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Viden om abort | Sex og Samfund
Abort, er det noget du overvejer? Find info her eller ring til Abortlinien. | Abortlinien
Hvidovre Hospital har lavet to videoer om emnet – forløbet kan dog være lidt forskelligt fra klinik til klinik.
Medicinsk eller kirurgisk abort? (hvidovrehospital.dk)
Læs andre blogindlæg fra Trygge Kvinder, hvor du kan finde infoblogindlæg om sygdomme og lidelser, der har betydning for kvinders liv og helbred.
Kilder
Abort, provokeret – Lægehåndbogen på sundhed.dk
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, guidelines for medicinsk og kirurgisk abort:
Forfatter: Læge Zenia Funch
Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen, læge Cæcilie Weber Thomsen
