Småtspisende eller kræsent barn?
De fleste forældre kender til bekymringer angående deres børns madvaner. Det kan både dreje sig om hvad, hvor meget og hvornår barnet spiser. Hvis dit barn trives, virker glad, sover fint om natten og har energi til leg, så er der som udgangspunkt ingen fare på færde – også selvom du måske synes dit barn spiser lige i underkanten. Er spisesituationen blevet konfliktfyldt, eller barnets trivsel blevet påvirket, så læs med i dagens tirsdagsinfo hvor vi dykker ned i emnet “småtspisende eller kræsne børn” og forsøger at komme med nogle råd, som forhåbentlig kan hjælpe jer på rette vej.
Naturlige variationer i indtag
Alle børn spiser i perioder af deres liv vekslende mere eller mindre. Appetitten kan dale, når der er andet, der optaget barnet. Det kan være, når man spiser med venner og familie, når der udviklingsmæssigt sker noget andet i barnets liv eller i forbindelse med sygdom. Barnets behov varierer over tid, og forældre har ofte en tendens til at overvurdere barnets faktiske behov.
Betegnelser benyttet om børn og spisning
Der er forskel på at være et småtspisende barn, et kræsent barn eller et barn med spiseproblemer.
Et småtspisende barn betyder, at barnet spiser små mængder mad ad gangen. Det er ikke ensbetydende med, at de ikke spiser varieret, eller at de ikke spiser nok i forhold til deres behov, hvis man fx kigger over en hel dag eller uge. Det betyder ”bare”, at barnet spiser små mængder, mindre end de voksne ville forvente.
Et kræsent barn er derimod et barn, som spiser ensformigt, og/eller som ikke bryder sig om at få serveret mad, barnet ikke har prøvet før. Nogle børn er både kræsne og småtspisende.
Et barn med spiseproblemer har et så anstrengt forhold til mad, at det medfører problemer for barnets ve og vel, det kan blandt andet dreje sig om variation og mængde af mad. Læs om tegn på dette længere nede.
Spis af lyst – ikke af tvang
Børn er i udgangspunktet utroligt gode til at vurdere både sult og mæthed samt at vurdere deres eget energibehov. Det er desværre noget som mange “aflærer” i takt med, at de bliver ældre, og som også præger mange voksne.
Pres ikke barnet til at spise ved at belønne, straffe eller tvinge. Det kan forværre den adfærd, man forsøger at korrigere, og kan hæmme barnets evne til at lære selvkontrol og evne til at opfatte sult og mæthed. Straf kan forværre det negative billede, barnet måske allerede har af spisesituationen og fastholde barnet i ikke at ville spise på trods af sult og lyst. Undgå at gøre spisesituationen til en stund, hvor forældrene sidder og iagttager barnet og holder øje med hvor meget og hvad, det spiser. Gør i stedet måltidet til en fælles ting, hvor familien mødes, hygger sig og nyder hinandens selskab, uden for meget fokus på selve maden.
Tal med hinanden og bliv enige om en fælles vej
Det er vigtigt at forældrene bliver enige om, hvordan spisesituationen skal gribes an. Det kan derfor anbefales, at man sætter sig ned og laver en plan for, hvordan man i familien gerne vil have, at spisesituationen skal være. Det kan være en god ide at gennemgå hvilke regler eller manerer, man sætter særligt stor vægt på derhjemme og så vælge nogle ud, fx at barnet skal sidde ved bordet, når det spiser, skal spise med kniv og gaffel, skal sidde ved bordet til alle er færdige eller skal smage på maden. Vær bevidst om, at det kan være overvældende for barnet med for mange regler omkring måltidet.
Gode råd
Nogle af nedenstående råd kan I bruge som inspiration og inddrage i jeres plan for tilgangen til spisesituationen.
- Lad barnet udforske maden. Ved at opleve maden med mere end en sans. Ved at lugte til maden, røre ved maden og se maden i hel eller udskåret form øges nysgerrigheden og på sigt lysten til at smage
- Forvent at barnet minimum skal introduceres 10 gange på en ny madvare, før man kan konkludere, at de ikke kan lide det
- Lad barnet selv vælge, hvad det spiser. Forældrene har ansvar for, hvad der serveres, mens barnet har ansvaret for hvad de spiser
- Sørg altid for, at der er en såkaldt safe-food på bordet, noget mad som du er sikker på, at barnet kan lide
- Server ting, som barnet med sikkerhed kan lide og tænk ikke så meget på sammensætning. I sidste ende er det vigtigst, at barnet udvikler sin lyst til at spise og smage
- Undgå konflikter omkring maden og tal ikke om problemet med spisning, mens barnet hører på det
- Lad barnet selv øse op, når det er gammelt nok til dette. Medbestemmelse er en vigtig faktor for lysten til mad
- Lad være med at rose barnet for at spise. Selvom det er kærligt ment, kan det medføre øget pres for at spise mere.
- Tilbyd måltider efter nogenlunde fast struktur hver dag, gerne 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider/snack-måltider med ca. 2 ti max 4 timer imellem.
- Begræns spisning mellem måltider/snack-måltider. Det kan medfører nedsat appetit ved måltiderne og kan hurtigt se ud som om, at barnet intet spiser i løbet af dagen.
- Lad barnet være med til at tilberede maden. Det øger ofte barnets lyst til at spise maden efterfølgende
Hvornår er der tale om et spiseproblem
Der er nogle helt simple punkter, man som forældre kan holde øje med. Hvis man kan nikke genkendende til et eller flere af punkterne, bør man tage situationen alvorligt og opsøge egen læge
- Barnets forhold til mad og spisning er fyldt med afvisninger, modstand og konflikter
- Bekymringen hos forældrene er så altoverskyggende, at det påvirket kontakten med barnet i spise-situationen
- Barnets trivsel i hverdagen er påvirket. Der bliver leget mindre, de er mindre nysgerrige på omgivelserne. Overskuddet til udvikling er dalende
- Sundhedsplejerske eller egen læge giver udtryk for bekymring
- Barnets vægt er markant faldende eller stigende og den fysiske udvikling bærer præg af manglende energi
Hvis I er bekymrede, så få en tid hos egen læge til at vurdere barnet. Vi vil dog anbefale, at man tager snakken med lægen, uden man har barnet med og kommer igen en anden dag til undersøgelse af barnet, så barnet ikke involveres unødvendigt i problematikken.
Forfatter: Mette Nonboe (læge)
Revideret oktober 2025: af Johanne Lolck (Læge), Marc Seidler (læge)
Kilder:
“Madro” af Morten Elsøe og Anne Gaardmand
