I en alder af 33 år havde jeg nok troet, at urenhederne i min hud ville være væk, men en lille bums eller hudorm skal man da ikke snydes for i ny eller næ. Det er ikke så slemt, sammenlignet med da jeg som 13-årig sad og duppede dem med propylalkohol og stak hul med nåle foran spejlet – hvilket jeg den dag i dag på ingen måde vil anbefale; hverken som læge eller indehaver af ar i huden. Min hud er da også langt pænere, end da jeg på efterskolen blev kaldt for “knoppers” – for heldigvis er der meget man kan gøre for at komme sine bumser til…