Startede du også 2021 ud med tømmermænd? Så er du nok ikke ene. Vi danskere er nemlig notorisk kendte for at indtage store mængder alkohol sammenlignet med de fleste andre europæiske lande. Samtidigt ved de fleste godt, at alkohol er forbundet med mange skadelige virkninger på kroppen. Sundhedsstyrelsen har, igennem adskillige kampagner og anbefalinger, forsøgt at nedsætte vores dårlige alkoholvaner og forbrug. I dette indlæg vil vi gennemgå, hvordan alkohol virker på kroppen, hvordan den optages og nedbrydes – og endelig om man kan gøre noget for at minimere dens ubehagelige bivirkninger.
Indtagelse, optagelse og promille
Når man indtager alkohol, er det ikke uden betydning, om man gør det på tom eller fuld mave. Kort efter, at man har drukket, kan man påvise alkohol i blodet, og hvis man f.eks. drikker en øl på tom mave, opnås maksimalkoncentrationen af alkohol allerede efter 15-30 minutter, hvorimod der kan gå helt op til 1,5 time før koncentrationen er højest, når man spiser imens. Samtidigt optages alkohol endnu hurtigere, hvis det er blandet i en kulsyre (f.eks. champagne eller vodkadrink med kulsyreholdigt vand).
Man måler alkoholkoncentrationen som gram alkohol pr. liter blod = promille (‰). 1 gram alkohol pr. liter blod er således = 1 ‰.
Alkohol fordeler sig i kroppens vandholdige væv, og da kvinder har relativt mindre vandholdigt væv end mænd (og generelt også vejer mindre), opnår kvinder højere alkoholkoncentration end mænd ved indtag af samme mængde alkohol. Man kan måle koncentrationen af alkohol ved en pusteprøve i et såkaldt ”alkometer” -en blodprøveer dog mest sikker.
Blodets alkoholkoncentration falder i gennemsnit ca. 0,15 ‰ pr. time hos både kvinder og mænd. Når nogle mennesker har et længerevarende konstant stort alkoholforbrug, kan deres forbrændingshastighed øges til op mod ca. 0,30 ‰ pr. time.
Alkoholindhold og energi
En dansk genstand består af 12 gram ren alkohol, hvilket svarer til 1 glas vin eller 1 almindelig pilsnerøl. 1 gram alkohol giver 7 kcal (29 kJ) og indeholder således næsten lige så meget energi som 1 gram fedt (9 kcal/gram eller 37 kJ). Derfor udgør alkohol en betydelig energikilde for dem, der indtager dette dagligt.
Alkohols virkning
Alkohol påvirker nogle af hjernens vigtige signalstoffer, og dette fører til, at vi føler os berusede eller fulde. De mest interessante signalstoffer i denne forbindelse er serotonin, dopamin, glutamat og endorfiner.
- Serotonin og dopamin: Alkohol øger aktiviteten af begge. Serotonin er forbundet med humør, sult, tørst, smerte og formentligt også impulsiv adfærd. Lavt indhold af serotonin i hjernen er en væsentlig årsag til udvikling af depressive symptomer/reel depression. Når man i længere tid har drukket alkohol, vil serotoninniveauet falde brat, når der ikke længere er alkohol til stede, og derfor kan man se en opblussen i depressive symptomer ved ophør af alkoholindtagelse efter længere tids overforbrug. Øget dopaminmængde medfører en øget følelse af velbehag og taletrang – dog kan store mængder medføre psykotiske symptomer.
- Glutamat: Alkohol hæmmer glutamats virkning, som bl.a. er med til at styre vores hukommelsesprocesser, og derfor kan vi få ”black-outs”, når vi drikker større mængder.
- Endorfiner: kaldes også ”kroppens egen morfin” og når disse frigives ved indtagelse af alkohol, kan vi derfor føle os høje og bemærker ikke altid, hvis vi kommer til skade i påvirket tilstand.
Alkohols påvirkning
Alkohols påvirkning afhænger af, hvor høj promillen i blodet er.
- 0,5 ‰: Man føler sig let påvirket
- 0,5-1 ‰: Man bliver mere ukritisk og risikovillig
- 1‰: Man får mindre kontrol over bevægelser og balance
- 1,5‰: Man får problemer med hukommelsen
- 2‰: I risiko for at miste bevidsthed og man kaster ofte op
- 3‰: I risiko for at dø
Alkohols vej gennem kroppen
I mavesækken vil enzymer nedbryde en lille smule af alkoholen. Resten bliver optaget i blodet og ført rundt i kroppen. Det føres bl.a. til leveren, hvor ca. 95% nedbrydes. Resten udskilles i urinen, via udånding og gennem sved. Man kan ikke øge nedbrydningshastigheden ved at dyrke motion, drikke kaffe, gå i sauna etc.
I leveren bliver alkoholmolekyler først omdannet til acetaldehyd og derefter omdannes dette til eddikesyre, som udskilles i urinen. Nogle mennesker har en genmutation, som gør, at de ikke kan omdanne acetaldehyd til eddikesyre, og derfor ophobes acetaldehyd i kroppen. Acetaldehyd er meget giftigt og den medfører meget ubehagelige reaktioner såsom kraftig rødmen, hedeture, hjertebanken, kvalme og hovedpine – også kaldt “Asian flush syndrom” da der hos asiatere er ca. 70% har denne genmutation.
Hvad er tømmermænd?
Tømmermænd er en samlet betegnelse over de ubehagelige symptomer, der kommer i kølvandet på et større alkoholindtag. Typisk er der tale om en eller flere af følgende: Hovedpine, mavepine, diarré, svimmelhed, kvalme, koncentrationsbesvær, træthed, tørst, irritation og dårligt humør
Årsagerne til tømmermænd er mange, hvoraf de vigtigste formentligt er:
- Dehydrering – Alkohol er vanddrivende; derfor skal du også tisse hyppigere end normalt, når du drikker det.
- Nedbrydning af alkohol til giftstoffer acetaldehyd, giver hovedpine, hjertebanken og kvalme.
- Søvnforstyrrelser – Søvnkvaliteten er dårligere, når man har drukket, og man kommer ofte senere i seng end normalt, hvilket kan forstyrre døgnrytmen. Endelig bliver drømmestadiet (REM-søvnen) kortere end normalt og søvnrytmen forstyrres derved.
- Mavegener – Alkohol i store mængder øger produktionen af galde + mavesyrer, hvilket ofte resulterer i mavepine og kvalme.
Man kan forsøge at komme tømmermænd til livs ved at:
- Spise godt inden og imens, man drikker – forskning har vist, at der er større tendens til tømmermænd, hvis man drikker på tom mave.
- Drikke masser af vand – en god huskeregel er: Ét glas vand pr. genstand, man indtager.
- Undgå rygning – giftstoffer fra cigaretrøg kan forstærke tømmermændssymptomer.
- Undgå mørk spiritus – det indeholder ofte større mængder af ”kongener” (biprodukter, der dannes ved gæring af alkohol), som er giftige for kroppen. Bourbon whisky har f.eks. 37 gange så mange kongener som vodka.
- Spis salt til! Når alkohol trækker vand ud af kroppen, trækker det salt med sig. Derfor er det en god idé at drysse ekstra på maden dagen derpå.
- Sov igennem – leveren (som har en masse alkohol, den skal nedbryde) arbejder på højtryk imens, man sover, og det er vigtigt at få rettet op på sin døgnrytme.
- Snup en reparationsbajer! Den er formentlig god nok: Når man indtager den lille dosis ethanol, som er i en øl, forsinkes den igangværende nedbrydning af methanol så meget, at der ophobes færre giftstoffer af gangen – og dermed lindres tømmermændene en smule!
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler at kvinder maksimalt indtager 7 genstande alkohol om ugen og at mænd maksimalt indtager 14.
Kilder
”Alkohol og helbred”, Sundhedsstyrelsen 2008
”Alkohol, fakta”, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/alkohol/alkohol-fakta/
”Sådan undgår du tømmermænd”, https://www.experimentarium.dk/kroppen/saadan-undgaar-du-toemmermaend/
https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT03497442
