Læger Formidler
Du læser lige nu

Ude af takt – forkammerflimren

11
Tryg i livet infoblog

Ude af takt – forkammerflimren

I dag skal vi snakke om forkammerflimren. Din nabo har nu nok fortalt, at hendes hjerte sommetider slår ude af takt. “Det flimrer”, siger hun, og det hopper og danser i brystet på hende. Hun bliver forpustet, træt, svimmel og må ty til sofaen. Men næsten lige så hurtigt som det startede, hopper rytmen på plads igen, og hun kan nu ordne haven, præcis som før, uden at tøve. Sådan er det tit, siger hun. Hun nævnte også noget med et elektrisk stød på sygehuset, noget med nogle forskellige slags piller, og noget med en lille operation inde i hjertet…

Når hjertet flimrer

Forkammerflimren er den mest almindeligt forekommende hjerterytmeforstyrrelse. Godt 120.000 danskere har diagnosen.
Forkammerflimren kaldes også hjerteflimmer – på lægesprog kaldes det atrieflimren. Det er en kronisk sygdom, og den ses hyppigt på både sygehuse og hos de praktiserende læger.
Hjertet er inddelt i fire hjertekamre, to forkamre og to pumpekamre. Når hjertet skal trække sig sammen, dannes der, i det normale hjerte, et impuls, der starter i den såkaldte sinusknude. Det er en ledningsknude i toppen af højre forkammer. Herfra bliver ledt strøm videre ned gennem hjertet, som derefter trækker sig sammen. Den normale hjerterytme kaldes derfor sinusrytme. I et hjerte med forkammerflimren kommer impulserne andre steder fra end normalt, og er ukoordinerede, rodede og meget hurtige. Personer med forkammerflimren har derfor ofte uregelmæssig og hurtig puls. 

Hvorfor får man forkammerflimren?

I godt 10% af tilfældene finder man ikke en oplagt årsag. Dog ved man, at tidligere hjertesygdom, forhøjet blodtryk, forhøjet stofskifte, kronisk lungesygdom, sukkersyge og alkoholoverforbrug udgør en risiko for at udvikle forkammerflimren. Forekomsten stiger med alderen, og rammer sjældent personer under 60 år. 10% af alle 80-årige har sygdommen.

Hvordan føles det?

Sådan som det er beskrevet, skulle man næsten tro, at tilstanden altid var stærkt generende. Men mange har få eller ingen symptomer. Hvis man er én af dem, der mærker det, kan symptomerne være forpustelse, træthed, svimmelhed eller uro eller ubehag i brystet. Ofte har man ikke forkammerflimren hele tiden, men i anfald af forskellig varighed og med varierende mellemrum. Symptomer og forløb er dog meget individuelt, og nogle oplever uregelmæssig puls hele tiden. 

Hvordan stilles diagnosen?

Det er ofte den uregelmæssige puls, der får lægen til at lave et hjertediagram – et EKG – hvor der ses uregelmæssig rytme. Alt afhængig af omstændighederne, kan det være relevant med en række øvrige undersøgelser, f.eks. forskellige blodprøver, en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) eller blive undersøgt med en båndoptager-EKG. 

Er det farligt?

Man kan ikke dø af den hurtige puls, men det kan være stærkt generende. På længere sigt har hjertemuskulaturen ikke godt af de uregelmæssige og hurtige sammentrækninger. Man ser sommetider, at hjertet derfor bliver mindre effektivt og pumper med nedsat kraft, hvilket kendetegnes som hjertesvigt.
Når hjertets forkamre flimrer, trækker de sig ikke ordentligt sammen, og der kan dannes større eller mindre blodpropper inde i forkamrene. De kan efterfølgende løsrive sig og blive sendt ud i kredsløbet, og sætte sig enten som blodpropper i arme, ben eller hjernes blodkar. 

Blodpropper – og hvad så?

Man antager at 25% af alle blodpropper i hjernen skyldes forkammerflimren. Hvor stor risikoen for blodpropper er, afhænger af blandt andet af ens alder, om man tidligere har haft blodpropper, har anden ledsagende hjertesygdom eller sukkersyge. For at forebygge blodpropper, vil din læge vurdere, hvorvidt du skal have blodfortyndende medicin. Der er forskellige typer af medicin mod blodpropsdannelse, som kan vælges alt efter ens øvrige sygdomme, alder eller personlige præference.

Hvordan behandles forkammerflimren?

Medicinsk behandling mod hjerterytmeforstyrrelsen har to hovedformål: at nedsætte den hurtige puls og få hjertet til at vende tilbage til normal hjerterytme (sinusrytme). Her findes forskellige typer medicin, som vælges alt efter ens eksisterende sygdomme, hjertets pumpekraft, hvor mange symptomer man har, og om man er i blodfortyndende behandling eller ej.
Forkammerflimren bliver sommetider behandlet med et elektrisk stød under kortvarig bedøvelse, som ’genstarter’ hjerterytmen. Det er generelt en meget effektiv behandling til at normalisere hjerterytmen, men man har ingen garanti for langvarig effekt af stødet.

Et alternativ til medicinsk behandling er en såkaldt overbrændingsbehandling (ablation). Den tilbydes som regel patienter som har svære symptomer under anfald, som oplever utilstrækkelig eller manglende effekt af medicinen eller tåler den dårligt. Denne type behandling har vundet større indpas de seneste år. Den går i grove træk ud på at man under lokalbedøvelse fører et langt rør fra lysken ind til hjertet, hvor man med kulde eller varme behandler de områder, hvor forkammerflimren kommer fra. Behandlingen er effektiv i ca. 75% af alle patienter efter 1-2 behandlingsforsøg. 

Hvad kan man selv gøre, når først man har fået forkammerflimren?

Når først diagnosen er stillet, er forkammerflimren ofte tilbagevendende, og de fleste oplever hjertet ude af takt lejlighedsvis. Nogle vil dog opleve at anfald tager til i hyppighed og varighed for til sidst at blive permanent.
Der er fortsat stor fokus på årsagerne til forkammerflimren. Din læge kan hjælpe dig med at justere på de ting, der kan gøres noget ved, herunder velbehandlet blodtryk, vægttab, motion eller reduceret alkoholindtag.

Vil du vide mere? 

www.hjerteforeningen.dk

Forfatter

Patricia Andersen, læge

Redaktion

Anna-Karin Numé, læge, ph.d.

Følg os