Ved flåtbid hos børn vil de fleste af os forældre have borrelia-bakterien i baghovedet, fordi den kan give sygdommen borreliose – som man ofte hører om i medierne om sommeren.
Min søn blev bidt af en flåt en tidlig forårsdag for 2 år siden. Vi opdagede den aldrig, fordi den sad godt gemt i hans armhule. Nok også fordi vi åbenbart ikke havde undersøgt ham grundigt og regelmæssigt nok. Vi fik derfor ikke fjernet den inden for de anbefalede 24 timer. En dag, da han var i bad, så vi et særligt, cirkelformet rødt udslæt, som bredte sig ud fra det formodede bidsted under hans arm og op mod skulderbladet. Udslættet var ca. 7 cm bredt, helt afgrænset, og det havde den helt rigtige form med en rød ring omkring og et blegt område, inden det igen blev rødt i midten. Vi kunne ikke udelukke, at der var tale om borreliose i huden, og vi gav derfor straks penicillin. Herefter blev han helt helbredt, som man heldigvis gør ved borreliose i første stadie.
Borreliose inddeles i 3 stadier
Det mest kendte er stadie 1 – hudstadiet som vist på billedet ovenfor – som giver et særligt, rødt, velafgrænset, cirkelformet udslæt ud fra det sted, hvor flåten har bidt. På latin kalder man udslættet “erythema migrans” – “rødmen der vandrer”. De andre stadier er meget sjældne og kommer først uger til måneder efter flåtbid (stadie 2) og måneder til år efter flåtbid (stadie 3). De kan vise sig ved meget generelle symptomer som feber, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt hævede lymfeknuder, hukommelsestab, humørsvingninger, søvnforstyrrelser og hududslæt.
Dette er jo samme symptomer som man kan se ved mange andre mere almindelige sygdomme som forkølelser og influenza. Derfor har det også i en periode været et omdiskuteret emne, fordi mange, især voksne, pludselig var nervøse for, om det mon var en overset borreliainfektion der gav dem deres mere almene symptomer.
Størstedelen af de, der er ramt af det alvorligste stadie 3 – som også kaldes neuroborreliose – kan efterfølgende fortælle, at de har haft et hududslæt der svarer til det viste ovenfor. Det er som regel ikke nødvendigt at tage blodprøver for borrelia, da sygdommen i første stadie er nem at genkende. Først hvis der er tegn til hjernehindebetændelse, nervepåvirkning, svingende feber eller muskel- og ledsmerter, vil man overveje yderligere undersøgelser. Disse kan være blodprøver og evt. indlæggelse for at få lavet en lille prøve fra væsken omkring rygmarvskanalen og hjernen. Men så er man i et af de mere fremskredne stadier, og det er heldigvis meget sjældent.
Heldigvis mener man, at kun et par procent af flåtbiddene fører til sygdom. Det skyldes at det ikke er alle flåter som bærer bakterien borrelia. Derudover er sygdommen let at behandle med en almindelig penicillinkur helt uden mén. Man giver ikke penicillin forebyggende, da sandsynligheden for smitte er så lille.
Selvom sygdommen er let at behandle, skal vi selvfølgelig forsøge at undgå, at vores børn bliver smittet med borrelia-bakterien. For at undgå bid, kan I følge rådene fra vores tidligere indlæg her: https://www.laegerformidler.dk/flaatbid/
Hvad kan man gøre
Hvis børnene er blevet bidt, skal man fjerne flåten hurtigst muligt og helst inden for 24 timer. Herefter skal man være opmærksom på huden den næste måned. Det er helt normalt, at huden i starten kan være lidt rød og hævet efter et bid, og også at det kan klø. Det er som regel bare irritation fra biddet og ikke en borreliainfektion. Hold øje med bidstedet i dagene og ugerne efter biddet. Hvis rødmen øges (som tommelfingerregel siger man over 5 cm øget diameter efter 5 dage) eller hvis børnene bliver utilpasse med influenzasymptomer som muskelsmerter, feber eller hovedpine efter et bid, bør man søge læge.
Håber at I får et dejligt forår og en god sommer i vores flotte natur. Vores børn skal lære at lege i skoven uden frygt for kryb, men med gode redskaber fra jer forældre til hvordan man håndterer et flåtbid for at undgå sygdom.
Foto af Robert Collins på Unsplash
Kilder:
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/b/borrelia-infektion
Forfatter: Trine Witzner Hessel (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge) og Camilla Palmquist (læge)
