Læger Formidler
Du læser lige nu

Komælksallergi

0
Tirsdagsinfo

Komælksallergi

I vores seneste podcast episode 10 kan I høre børnelæge Anders Pærregård, som er specialiseret i sygdom i mavetarmsystemet, og diætist Anne Bille Olin tale om mavepine og årsager hertil, herunder kommer de kort ind på komælksallergi.

Mælk er en vigtig ernæringskilde, særligt for børn, og længerevarende mælkefri diæter giver risiko for mangel på vigtige stoffer, som barnet skal bruge for at vokse korrekt. Derfor bør man aldrig sætte sit barn på mælkefri diæt uden først at rådføre sig med en læge eller diætist.

Allergi vs intolerans?

Ofte forveksles mælkeallergi og mælkeintolerans. Det er to vidt forskellige tilstande, som ses i forskellige aldersgrupper, og som kræver forskellige tiltag.

Mælkeintolerans, også kaldet laktoseintolerans er INTOLERANS for laktose (mælkesukker). Denne tilstand rammer større (skole) børn, som oftest sagtens tåler komælksprotein. Som ordet intolerans antyder, kan disse børn godt tåle en smule mælk, fx i brød eller andet mad, men de reagerer på større mængder som f.eks. havregryn med mælk eller yoghurt til morgenmad, ligesom et stort glas mælk for disse børn ikke er den bedste måde at slukke tørsten.

Komælksallergi er derimod en reel ALLERGI, hvor immunsystemet reagerer mod mælkeprotein. Det er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn og udvikles hos 2-3% af børn inden for første leveår.

Mælkeallergi opstår kort efter, at komælk er introduceret i barnets kost og kun meget sjældent efter første leveår. I sjældne tilfælde ses mælkeallergi hos børn, som kun ammes, fordi komælksproteinet overføres via modermælken. De fleste børn vokser fra komælksallergi, inden de når skolealderen. Faktisk kan ca. 90 % af børn med mælkeallergi tåle mælk ved 3-årsalderen.

Symptomerne på komælksallergi kan være meget forskellige. Nogle børn gylper meget, kaster op eller får diarre. I svære tilfælde kan der komme blod i afføringen. Der kan ses kløende udslæt særligt i ansigtet og hævede læber. Hvæsende vejrtrækning er et tegn på, at slimhinden i luftvejene hæver, og i disse tilfælde skal barnet ses af læge med det samme. I værste til tilfælde kan barnet udvikle allergisk shock, som er en meget alvorlig og potentiel dødelig tilstand.

Der har været stor diskussion om, hvorvidt komælksallergi kan være årsag til gentagne tilfælde af mellemørebetændelse. Emnet er meget velundersøgt, og disse to sygdomme har ingen sammenhæng, ligesom der heller ikke er fundet en klar sammenhæng mellem kolik og komælksallergi. Til gengæld ved man, at børneeksem, høfeber og dårlig trivsel kan skyldes komælksallergi, og disse børn mærker klar bedring, når komælk fjernes fra deres kost.

Hvad skal man gøre hvis man mistænker komælksallergi?

Hvis du har mistanke om, at dit barn har komælksallergi, så tal med jeres læge. Diagnosen kan stilles med priktest (med en lille nål føres lidt komælksprotein ind under huden, hvorefter man holder øje med rødme) eller blodprøve.

Hvis du vil blive klogere på laktoseintolerans, så lyt til vores podcast episode 10 ? og følg med i de kommende 2 episoder, som omhandler andre årsager til mavepine. Find episoden på ITunes eller her på hjemmesiden.

Ønsker man at vide mere om ernæring af småbørn – herunder om børn har godt af mælk – så kan man læse mere om det på lægehåndbogen.

Follow @ Instagram

Følg os