Flåtbid

Sommerferien er startet og I har både været på tur i det høje græs og en tur i skoven. Dit barn kommer hen til dig, og du opdager, at der sidder en flåt i knæhasen. Hvordan er det nu, man fjerner en flåt? Og skal det være nu, eller kan det vente? Ved du, hvad skal du være særligt opmærksom på, hvis dit barn har fået et flåtbid? Og hvordan var det nu lige med den der TBE-virus, som der har været så stor fokus på de seneste par år?

Læs med i dagens indlæg og få genopfrisket din viden om flåtbid, så familien er klar til en tryg sommer i naturen.

Kort om flåter:   

Flåter er små mider, som lever i naturområder med skov og græs i hele Danmark og særligt i områder med rådyr. Flåtsæsonen i Danmark går typisk fra april til november. Flåter suger blod fra dyr og mennesker og kan i den forbindelse overføre sygdomme. Flåten bider sig ofte fast, der hvor huden er tynd og fugtig f.eks. i hårbunden, bag ørerne, i knæhaserne, i lysken eller i armhulen. Langt de fleste flåtbid er helt ufarlige og vil blot give anledning til en lokal irritation med rødme, hævelse, ømhed eller kløe 1-2 cm rundt om bidstedet uden at medføre sygdom.   

Kun ca. 2% af alle flåtbid medfører sygdom hos mennesker. Mest kendt er smitte med bakterien Borrelia, men der har de seneste par år, med rette, været øget fokus på smitte med TBE (Tick Borne Encephalitis), fordi der er set en stigning i antallet af tilfælde med TBE-smitte og en øget geografisk udbredelse af denne virus i Danmark.   

Borreliose:   

Borreliose er en sygdom, som skyldes infektion med bakterien “Borrelia Burgdorferi”. Den kan overføres til mennesker ved flåtbid. Sygdommen viser sig som regel ved et lokalt, rødt udslæt på huden, som breder sig ud fra, hvor flåten har bidt sig fast, og er som regel cirkulært og større end en 5-krone. Det er karakteristisk for udslættet, kaldet “Erythema Migrans”, at det lidt ligner en skydeskive. Det har en rød kant, er blegt i midten, mens der helt i centrum er en rød plet.  Hos andre er udslættet rødt uden blegt centrum, lidt hævet og har en uregelmæssig form. Udslættet ses hos 60-80 % af alle, som er smittet med borrelia. 

Udslættet kommer oftest 1-2 uger efter flåtbidet, men kan komme helt op til 30 dage efter. Det er ikke altid, man nødvendigvis opdager et flåtbid. I ca. halvdelen af alle tilfælde med klassisk erythema migrans, er der usikkerhed om flåtbid. Erythema migrans forekommer i ca. 5000 tilfælde om året for både børn og voksne. I sjældne tilfælde af borreliose kan nervesystemet angribes og føre til alvorlig sygdom. Der findes ingen vaccine mod borreliose, men tilstanden kan behandles med antibiotika. Du kan læse mere om Borreliose på Statens Serum Instituts hjemmeside her.   

TBE (Tick Borne Encephalitis):   

TBE skyldes en infektion med Tick Borne Encephalitis-virus. I Danmark forekommer TBE-inficerede flåter fortsat relativt få steder i landet, men har de seneste år bredt sig og findes nu i områderne:  

• Bornholm 

• Tisvilde Hegn og omegn (Halsnæs og Gribskov kommuner) 

• Lyngby-Taarbæk 

• Allerød 

• Fredensborg 

• Furesø 

• Helsingør 

• Hillerød 

• Hørsholm 

• Rudersdal 

• Vordingborg 

• Faxe 

• Egedal  

• Odsherred  

• Randers  

• Ikast-Brande

TBE findes ligeledes i Sverige, Finland og i centrale dele af Europa. TBE-virus kan overføres, så snart flåten har bidt sig fast. Symptomerne på sygdommen varierer fra ingen eller lette influenza-lignende symptomer til meget alvorlig sygdom med hjernebetændelse. Som regel er forløbet mildt hos små børn. Symptomerne kommer ofte 2-28 dage efter flåtbiddet. Der findes ikke nogen specifik behandling af TBE, men der findes en forebyggende vaccine til børn og voksne. Hvis man jævnligt færdes eller planlægger at tilbringe længere tid (flere uger) i et kendt risikoområde, bør man overveje at lade sig vaccinere. Du kan læse mere om vaccinen mod TBE her.  

Antallet af TBE-infektioner i Danmark er generelt steget, siden den først blev opdaget, og der er også set en øget geografisk udbredelse af virussen. I 2023 var der i Danmark 28 tilfælde med formodet smitte, mens der i 2024 var formodet smitte i 22 tilfælde. Selvom der ses et generelt stigende antal smittede med sygdommen, er det vigtigt at huske på, at TBE fortsat er en sjælden sygdom i Danmark. Du kan læse mere om TBE på Statens Serum Instituts hjemmeside her, og om deres risikoberegning for sygdommen her.    

Hvordan undgår man flåtbid?   

• Terræn: Følg stierne i skoven, som er uden højt græs eller buske. Sørg for at græsset i haven og evt. sommerhuset er klippet.   

• Tøj: Tildæk huden med lange ærmer, lange bukser og sokker, hvis du opholder dig i områder med flåter. Tag lyst tøj på, så flåterne er lettere at se på tøjet. Brug evt. insektmidler f.eks. myggemidler, som også virker afskrækkende overfor flåten. Vask tøjet, når I kommer hjem fra skovtur – flåterne kan ikke overleve en tur i vaskemaskinen.  

• Tjek: Det er vigtigt at tjekke kroppen for flåter hver dag, særligt de fugtige og varme steder på kroppen: i hårbunden, bag ørerne, i lyske, armhuler, knæhaser og mellem ballerne. Er der en flåt, skal man fjerne hurtigst muligt. Hvis man har børn, der ofte færdes i skoven, er det godt med faste rutiner for flåttjek f.eks. inden bad, eller når dit barn skal have nattøj på.   

Hvordan fjerner man en flåt?  

1. Fjern flåten så hurtigt som muligt  

2. Brug en pincet, en flåttang (kan købes på apoteket) eller neglene  

3. Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt, og træk flåten direkte ud eller vrid den langsomt ud af huden  

4. Hvis en lille rest af flåten sidder tilbage, gør det ikke noget. Det vil falde ud af sig selv i løbet af nogle dage, og der er ingen risiko for smitte forbundet med det.   

5. Gamle råd om at smøre flåten ind i olie, smør, vaseline eller lignende for at “få den til at slippe taget”, kan ikke anbefales, da det forsinker fjernelsen af flåten  

Hvornår skal man søge læge efter et flåtbid?  

Det er helt normalt, at huden efter et flåtbid reagerer med lokal rødme, hævelse, ømhed eller kløe 1-2 cm rundt om bidstedet – ligesom et myggestik. Det skyldes irritation fra biddet – og ikke infektion. Hold øje med bidstedet i dagene og ugerne efter, gerne helt op til 30 dage efter.   

Kontakt lægen:   

• Hvis rødmen breder sig og bliver større end en 5-krone   

• Hvis dit barn får feber eller føler sig alment syg  

• Hvis dit barn får hævede, ømme led  

• Hvis dit barn klager over smerter i musklerne  

Det er dog værd at huske, at infektioner efter flåtbid er meget sjældne. Vi skal hellere give vores børn et godt og sundt forhold til naturen og skoven, end at vi skal holde dem fra naturoplevelser af frygt for flåtbid. Med ovenstående råd kan man med stor sandsynlighed undgå flåtbårne sygdomme og samtidig nyde godt af alt det, som skoven har at tilbyde.   

Kilder:   

Patienthåndbogen – Flåtbid   

Lægehåndbogen – Flåtbid, førstehjælp   

Lægehåndbogen – Borreliose  

Statens Serum Institut – TBE   

Statens Serum Institut – Ny risikovurdering for den flåtoverførte sygdom TBE  

Statens Serum Institut – Flåtbårne sygdomme   

Statens Serum Institut – Borrelia   
 

Statens Serum Institut – TBE – Opgørelse over sygdomsforekomst 2017-2019 

   

Forfatter: Trine Witzner Hessel (læge)   

Redigeret og opdateret juli 2023 af: Mimmi Torp (læge), Viktoria Helt Eggers-Lura (læge) og Mette Hartmann Nonboe (læge)    

Redigeret og opdateret juni 2024 af: Sara Pind Pilegaard (læge), Andreas Overby Ørsted (læge) og Cecilie Clemmesen (læge)  

Redigeret og opdateret Juli 2025 af: Maj Ósk Brun Stangegård (læge), Mette Soelberg Schjødt (læge), Josefine Lund (læge) 

Billede: Photo by Erik Karits on Unsplash