RS-virus
RSV rammer hvert år tusindvis af børn. For langt de fleste børn er det en simpel forkølelse, men for andre børn kan det ende med en indlæggelse på hospitalet. Men hvad er RSV egentlig? Læs med, hvis du vil vide lidt mere om, hvad det er, og hvad du skal være opmærksom på.
Hvad er RSV?
RSV er en forkortelse for Respiratorisk Syncytial-virus. Det er en forkølelsesvirus, der er meget udbredt i vinterhalvåret. RSV-infektion starter typisk som en almindelig forkølelse med tilstoppet næse, let feber og hoste med klart slim. De fleste får det bedre efter 3-5 dage, men hosten kan godt fortsætte i flere uger.
Udover de almindelige forkølelsessymptomer, kan RSV også give lungebetændelse eller betændelse i slimhinden i de mindste grene af luftrørene i lungerne. Betændelsen gør, at slimhinden hæver op og samtidig produceres en masse tykt og sejt slim. Hos mindre børn kan det sågar boble ud af næsen og munden med klart snot og slim, når de trækker vejret.
Hævelse og slim giver forsnævringer af luftrørene. Det kan gå særligt hårdt ud over mindre børn, der i forvejen har små luftrør. De kan få vejrtrækningsbesvær, der ligner det, man får ved astma; en besværet, pibende og hvæsende vejrtrækning. Symptomerne udvikler sig gradvist over dage og topper typisk efter 4-6 dage.
Er RSV farligt?
For langt de fleste børn er RSV en ufarlig forkølelse. De fleste har haft RSV, inden de fylder to år, og kun få procent har behov for indlæggelse. Det er primært spædbørn (særligt dem under 6 måneder) og børn med kroniske lungesygdomme, som kan blive hårdt ramt og få brug for indlæggelse.
Der findes flere typer RSV og immuniteten er kortvarig – derfor kan man være uheldig at blive smittet flere gange i den samme sæson og få adskillige infektioner gennem barndommen.
Hvad skal jeg reagere på?
- Se på vejrtrækningen; den kan godt være lidt hurtigere end normalt, hvis barnet har feber. Hvis barnet samtidig har besværet vejrtrækning eller små pauser i vejrtrækningen (apnøer), skal det vurderes af en læge.
- Hvis dit barn bliver udtrættet, udmattet eller slapt.
- Hvis det ikke kan spise ved brystet eller af flasken.
- Hvis bleerne er tørre.
Du kan bruge SAFE-cirklen til at vurdere dit barn. SAFE!-cirklen er en huskeregel til det lille sløje og småsyge barn.
Hvad gør lægen?
Lægen kan ofte stille diagnosen på sygehistorien og evt. med en podning fra næsen. Hvis barnet bliver indlagt på hospitalet, består behandlingen af sugning af snot og slim, inhalationer af saltvand og evt. ilt-tilskud. Nogle får også behov for CPAP-behandling, hvor en maske over næsen skaber et konstant lille overtryk i lungerne, så luftvejene foldes helt ud.
Små børn kan også have behov for at få mad gennem en sonde i næsen, hvis de ikke har kræfter nok til at spise selv. Antibiotika virker ikke på RSV, men kan gives, hvis der er mistanke om en bakteriel infektion oveni.
Hvad kan jeg selv gøre?
Ved tilstoppet næse kan man dryppe saltvandsdråber i næsen og evt. bruge en “næse-suger” til at fjerne slimen efterfølgende. I disse links finder du Ida Sneppens (laege_for_boern) guide til at give saltvandsdråber i næsen samt en opskrift på en saltvandsopløsning.
Under et hosteanfald kan du tage dit barn op og holde det oprejst, mens du beroliger barnet.
Lad barnet sove køligt. Løft hovedgærdet på sengen en smule, læg fx en pude under madrassen eller en tyk bog under sengens ben. Generelt er det en god idé at lufte ud et par gange dagligt og undgå tobaksrøg i hjemmet.
God håndhygiejne og afstand virker forebyggende mod virusinfektioner.
Kilder
Billede af Diana Polekhina på Unsplash
Skrevet af Kim Foss (læge). Opdateret januar 2025 af Cecilie Clemmesen (læge), redigeret af Elisabeth Linde Grove (læge) og Sara Pind Pilegaard (læge).
