Sommeren er over os! Solen skinner, børnebenene er bare, og der er masser af leg udenfor. Pludselig lyder et ordentligt hyl. Den bløde hud har taget en glidetur hen over asfalten, av av av. Det bløder og barnet græder. Måske har du allerede helt styr på, hvordan man håndterer et sår – hvis ikke, kommer der her en lille guide til, hvordan man kan gribe det an.
Stop blødningen
Ved små sår og hudafskrabninger stopper blødningen for det meste af sig selv. Nogle gange skal man presse en ren klud eller bandage mod såret. Tryk konstant i mindst 5 minutter, og bliv ved indtil det stopper med at bløde. Hold eventuelt den kropsdel, der bløder, højere end hjerteniveau (dvs. armen over hovedet, benet løftes liggende). Hvis det bliver ved med at bløde efter 30 minutter, og konstant tryk ikke hjælper, er det en god idé at kontakte en læge.
Så skal såret vaskes
Generelt gælder, at sår i hjemmet vaskes bedst i rent, lunkent vand. Det kan godt svie lidt, men det er vigtigt at få gjort alligevel. Man kan også bruge sterilt saltvand fra apoteket, men det er ikke nødvendigt. Sidder der småting fast i såret (f.eks. en splint eller små glasskår), skal det også ud: Rengør en pincet (gerne med sprit) og brug den til at fjerne det. Større fremmedlegemer, f.eks. store glasskår, skal man ikke forsøge at fjerne selv.
Hudafskrabninger
Skal renses grundigt. Sørg for at få alle småsten og grusrester væk. Hvis det ikke kan skylles væk, må du prøve med en skumklud, en vaskeklud eller en blød neglebørste og forsigtigt gnide til synligt snavs er væk. Ellers kan man få en såkaldt asfalttatovering (små blåsorte pletter dybt i huden), hvilket er et ærgeligt minde.
Plaster
Såret er renset og nu skal det duppes tørt med en ren, blød klud eller et håndklæde. Nogle har måske hørt om klorhexidin, som er et desinficerende middel. Det skader ikke at bruge, men det er ikke nødvendigt til almindeligt husbehov. Går der senere betændelse i såret, er det en anden sag, i så fald skal såret vurderes af en læge.
Når såret nu er rent og tørt, mangler der kun et plaster eller en bandage. Mange tror måske, at et sår skal have luft, men hvis der er tale om et gange overfladisk og rent sår, er det bedste faktisk at sætte plaster på. Forskningen viser at et fugtigt miljø fremmer helingen og mindsker risikoen for ar dannelse. Plasteret hjælper med at holde såret rent og bakterier væk – og så har det også en vis placeboeffekt på de små.
Plastret bør skiftes, hvis det bliver vådt, hvis det lugter, og ellers én gang i døgnet. Vær dog opmærksom på, at hvis plasteret skiftes for ofte, risikere man at hive de nye hudceller af, hvilket kan forsinke helingen. For at undgå dette, bør man sikre at plasteret ikke klæber til såret.
Se en video om sår-myten lavet i samarbejde med sundhed.dk her.
Sår der gaber
Gaber såret kun en lille smule, kan man ofte slippe afsted med at sætte et par små plastre (fx steri-strips) på tværs af såret, så sårkanterne holdes mod hinanden. Gaber såret, kan du se knogle eller muskel eller er du i tvivl om, det skal sys, så kontakt en læge. I dag findes masser af lokalbedøvelse til børn som ikke gør ondt at få anlagt og et sår, der gaber for meget, og burde have været syet, kan give nogle brede og uskønne ar. Husk, at sår som hovedregel skal sys hurtigst muligt og gerne indenfor 6-8 timer.
Hvad skal man ellers være opmærksom på?
Bidsår fra dyr (og blødende bidsår fra mennesker) bør vurderes af en læge, da der ofte er behov for antibiotika. Både dyr og mennesker har nemlig mange spændende bakterier i munden.
Hvis såret er blevet forurenet med jord, er det vigtigt at være vaccineret mod stivkrampe. Børn der følger vaccinationsprogrammet er dækket. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om, der er behov for en ny vaccination. Den skal helst gives inden for 48 timer.
Vær opmærksom på, om der kommer betændelse i såret. Betændelsen opstår typisk 2-5 dage efter uheldet. Hold øje med, om det bliver rødt, varmt, hævet, lugter eller smerterne pludselig tiltager. Vær specielt opmærksom på større sår over led, da der kan være risiko for spredning til selve leddet, hvilket i værste fald kan medføre alvorlige skader.
Har barnet slået hovedet, kan du læse om hovedskader her.
Hvis barnet har brændt sig, så se vores indlæg om forbrændinger her.
Kilder
Forfatter: Malene Jepsen (læge)
Redigeret og opdateret af: Alexandra Frydkjær (læge), juli 2024 og Mimmi Torp (læge), juni 2023
