Hvordan håndterer man et sår?

Sommeren er over os! Solen skinner, børnebenene er bare, og der er masser af leg udenfor. Pludselig lyder et ordentligt hyl. Den bløde hud har taget en glidetur hen over asfalten, av av av! Det bløder og barnet græder. Måske har du allerede helt styr på, hvordan man håndterer et sår – hvis ikke, kommer der her en lille guide til, hvordan man bør gribe det an.  

Stop blødningen

Ved små sår og hudafskrabninger stopper blødningen for det meste af sig selv. Nogle gange skal man presse en ren klud eller bandage mod såret. Tryk konstant i mindst 5 minutter, og bliv ved indtil det stopper med at bløde. Hold eventuelt den kropsdel, der bløder, højere end hjerteniveau (dvs. armen over hovedet, benet løftes liggende). Hvis det bliver ved med at bløde efter 30 minutter, og konstant tryk ikke hjælper, er det en god idé at kontakte en læge.  

Så skal såret vaskes

Generelt gælder, at sår i hjemmet vaskes bedst i rent, lunkent vand. Det kan godt svie lidt, men det er vigtigt at få gjort alligevel. Man kan også bruge sterilt saltvand fra apoteket, men det er oftest ikke nødvendigt. Sidder der småting fast i såret (f.eks. en splint eller små glasskår), skal det også ud. Rengør en pincet (gerne med sprit eller vand og sæbe) og brug den til at fjerne det. Større fremmedlegemer, f.eks. store glasskår eller andre skarpe genstande, skal man ikke forsøge at fjerne selv.   

Hudafskrabninger

Skal renses grundigt. Sørg for at få alle småsten og grusrester væk. Hvis det ikke kan skylles væk, må du prøve med en skumklud, en vaskeklud eller en blød neglebørste og forsigtigt gnide til alt synligt snavs er væk.   

Plaster

Såret er renset og nu skal det duppes tørt med en ren, blød klud eller et håndklæde. Nogle har måske hørt om klorhexidin, som er et desinficerende middel. Det skader ikke at bruge, men det er ikke nødvendigt til almindeligt husbehov. Går der senere betændelse i såret, er det en anden sag, i så fald skal såret vurderes af en læge.   

Når såret nu er rent og tørt, mangler der kun et plaster eller en bandage. Mange tror måske, at et sår skal have luft, men hvis der er tale om et overfladisk og rent sår, er det bedste faktisk at sætte plaster på. Forskning tyder på at et fugtigt miljø fremmer helingen og mindsker risikoen for at der kommer ar. Plasteret hjælper med at holde såret rent og bakterier væk – og så har det en trøstende effekt på de små. 

Plastret bør skiftes, hvis det bliver vådt, hvis det lugter, og ellers én gang i døgnet. Vær dog opmærksom på, at hvis plasteret skiftes for ofte, risikere man at hive de nye hudceller af, hvilket kan forsinke helingen. For at undgå dette, bør man sikre at plasteret ikke klæber til såret.

Sår der gaber

Gaber såret kun en lille smule, kan man ofte slippe afsted med at sætte et par små plastre (fx steri-strips fra apoteket) på tværs af såret, så sårkanterne holdes mod hinanden. Gaber såret, er der synlig knogle, sene eller muskel, eller er du i tvivl om håndteringen, så kontakt en læge. I dag findes flere forskellige typerlokalbedøvelse til børn som ikke gør ondt at få anlagt. Et sår, der gaber for meget, og burde have været syet, kan give nogle brede og uskønne ar. Husk, at gabende sår som hovedregel skal sys hurtigst muligt og gerne indenfor 6-8 timer.   

Hvad skal man ellers være opmærksom på?

Bidsår fra dyr (og blødende bidsår fra mennesker) bør vurderes af en læge, da der ofte er behov for antibiotika. Både dyr og mennesker har nemlig mange spændende bakterier i munden, der kan give infektion i såret 

Hvis såret er blevet forurenet med jord, er det vigtigt at være vaccineret mod stivkrampe. Børn der følger børnevaccinationsprogrammet er dækket. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om, der er behov for en ny vaccination. Den skal helst gives inden for 48 timer.  

Vær opmærksom på, om der kommer betændelse i såret. Betændelsen opstår typisk 2-5 dage efter uheldet. Hold øje med, om det bliver rødt, varmt, hævet, lugter eller smerterne pludselig tiltager. Vær specielt opmærksom på større sår over led, da der kan være risiko for spredning til selve leddet. 

Har barnet slået hovedet, kan du læse om hovedskader her.   

Hvis barnet har brændt sig, så se vores indlæg om forbrændinger her.   

Kilder

Patienthåndbogen 

Lægehåndbogen 

Ugeskriftet for læger 

UPMC HealthShare 

Forfatter: Malene Jepsen (læge) 

Redigeret og opdateret af: Marc Seidler (læge) og Andreas Overby Ørsted (læge), august 2025, Alexandra Frydkjær (læge), juli 2024 og Mimmi Torp (læge), juni 2023