Læger Formidler
Du læser lige nu

Hvordan håndterer man et sår?

11
Tirsdagsinfo

Hvordan håndterer man et sår?

Sommeren er over os! Det betyder bare ben og masser af leg uden for. Men pludselig lyder et ordentligt hyl. Den bløde barnehud har taget en glidetur henover asfalten, av. Det bløder, barnet græder og kartoflerne koger over. Måske har du allerede helt styr på, hvordan man håndterer et sår – hvis ikke, kommer der her en lille guide til, hvordan man kan gribe det an.

Stop blødningen

Ved små sår og hudafskrabninger stopper blødningen for det meste af sig selv. Nogle gange skal det hjælpes lidt på vej. Det gør man ved at presse en ren klud eller bandage mod såret. Tryk i mindst 5 minutter eller til det stopper med at bløde. Hold evt. den kropsdel der bløder højere end hjerteniveau (dvs. armen over hovedet, benet løftes liggende). Hvis det bliver ved med at sive efter 20-30 min er det en god idé at snakke med en læge.

Så skal såret vaskes

Generelt gælder, at sår i hjemmet vaskes bedst i rent, lunkent vand. Det kan godt svie lidt, men det er vigtigt alligevel at få gjort. Man kan også sagtens bruge sterilt saltvand fra apoteket, men det er ikke nødvendigt. Sidder der småting fast i såret (fx en splint eller små glasskår) skal det også ud: Rengør en pincet (gerne med sprit) og brug den til at fjerne det. Større fremmedlegemer, fx store glasskår, skal man ikke forsøge at fjerne selv. Det er en god idé at vaske huden omkring såret med mild parfumefri sæbe, men undgå sæbe direkte i såret. Kommer der alligevel sæbe i såret, skyller du bare med vand.

Hudafskrabninger

Skal renses grundigt. Sørg for at få alle småsten og grusrester væk. Hvis det ikke kan skylles væk, må du have gang i en grov vaskeklud eller en blød neglebørste og forsigtigt gnide til synligt snavs er væk. Ellers kan man få en såkaldt asfalttatovering (små blåsorte pletter dybt i huden), hvilket er et træls minde. Kan du ikke få det hele væk, må man kontakte en læge der kan vurdere såret, og evt. rense det i lokalbedøvelse.

Plaster

Første step er klaret og såret er rent. Nu skal det duppes tørt med en ren, blød klud eller et håndklæde. Nogle har måske hørt om klorhexidin, som er et desinficerende middel. Det skader ikke at bruge, men det er ikke nødvendigt til almindeligt husbehov, med mindre en læge eller sygeplejerske har vurderet at det skal anvendes. Går der senere betændelse i såret, er det en anden sag, men få i så fald såret vurderet af en læge først. Ligeledes kan nogen have hørt om antiseptisk salve (fusidin). Det kan lægen i nogle tilfælde vælge at supplere (din glimrende sårvask) med, hvis vedkommende er bekymret for betændelse. 

Kartoffelkogningen er efterhånden endt ud i en større operation på badeværelset. Men frygt ej, du er ved at være der. Du står nu med et rent, tørt sår og mangler kun et plaster eller bandage. Det er vigtigt for at holde såret rent og holde bakterier væk – og så har det også en vis placeboeffekt på de små 🙂 Plastret bør skiftes hvis det bliver vådt, hvis det lugter og ellers én gang i døgnet. Mange tror måske at et sår skal have luft, men det bedste er faktisk at sætte plaster på (sår-myten: https://www.facebook.com/sundhed.dk/videos/2108713312497016/UzpfSTEwNDE4Njk3MDEyNjAxNjo0MTA3NTQzMzI4MDI2MTA/). Man kan også bruge flydende plaster til småskrammer.

Sår der gaber

Gaber såret kun en lille smule, kan man ofte slippe af sted med at sætte et par små plastre (fx steri-strips) på tværs af såret, så sårkanterne holdes mod hinanden. Man skal dog ikke eksperimentere alt for meget her. Gaber såret og er du i tvivl om det skal sys, så kontakt en læge. Et sår der gaber for meget, og burde have været syet, kan give nogle brede, træls udseende ar. De lidt større sår, og gabende sår i ansigtet, bør derfor altid vurderes af en læge. Husk at gabende sår som hovedregel skal sys indenfor 24 timer, hvis de skal sys. Er sårkanterne flossede bør det også vurderes af læge. Kan du se fedtvæv eller muskler i bunden af såret, skal du ligeledes forbi en læge.

Hvad skal man ellers være opmærksom på

Bidsår fra dyr (og blødende bidsår fra mennesker) bør vurderes af en læge, som kan vurdere om der er behov for antibiotika for at undgå infektion. Dyr har virkelig mange spændende bakterier i munden.

Når man har slået hul på huden (særligt hvis såret har været beskidt) er det vigtigt at være vaccineret mod stivkrampe (https://www.laegerformidler.dk/stivkrampe-tetanus/). Det er man, hvis man er barn og har fulgt børnevaccinationsprogrammet (https://www.laegerformidler.dk/ufaqs/hvornaar-skal-mit-barn-vaccineres/). Man vaccineres som udgangspunkt mod stivkrampe når man er 3, 5 og 12 måneder, og igen når man er 5 år. Som regel siger man at sidste stivkrampevaccination skal være givet inden for 10 år. Spørg en læge hvis du er i tvivl om der er behov for en ny vaccination. Den skal helst gives inden for 48 timer.

Sidst, men ikke mindst, skal man være opmærksom på, om der kommer betændelse i såret. Hold øje med om det bliver rødt, varmt, hævet eller om det begynder at væske eller lugte. I så fald skal du kontakte en læge.

Har barnet slået hovedet kan du læse om hovedskader (https://www.laegerformidler.dk/hovedskader/).

Hvis barnet har brændt sig, så se vores indlæg om forbrændinger (https://www.laegerformidler.dk/forbraendinger/).

Forfatter: Malene Jepsen (læge)

Redigeret af: Stine Foss (læge)

Kilder

Lægehåndbogen, patienthåndbogen, sst.dk

Follow @ Instagram

Følg os