Læger Formidler
Du læser lige nu

Kyssesyge

19
Trygge Forældre Infoblog

Kyssesyge

Hvad er kyssesyge?

Kyssesyge, som også hedder mononukleose, er en infektionssygdom, som er forårsaget af Ebstein-Barr-Virus (EBV). Kyssesyge har fået sit navn, fordi det smitter via spyt, og man derfor kan blive smittet gennem kys. 

EBV er en meget almindelig virusinfektion, som de fleste i den voksne befolkning har været smittet med. Sygdommen spredes gennem nogle bestemte hvide blodlegemer rundt i kroppen, særligt til lymfeknuder, milt og lever. Der går typisk mellem 1 og 7 uger fra smitte til, at man får symptomer. Efter infektionen kan virus forblive i halsen i op til 18 måneder, efter man er blevet rask, og det er derfor meget svært at forebygge smittespredning.  

Hvad er symptomerne?

Et typisk sygdomsforløb med kyssesyge starter med træthed, madlede, hovedpine og generel sygdomsfølelse. Efter nogle dage tilkommer halssmerter og feber. Mandlerne, der ligger bagerst i munden hæver i mange tilfælde op og kan få hvide belægninger. Symptombilledet varierer for forskellige aldersgrupper. Mindre børn får ikke nødvendigvis symptomer, hvis de er smittede med EBV. I nogle tilfælde vil de have symptomer på forkølelse eller influenza, og de er ikke nødvendigvis plaget af halssmerter i samme grad som ældre børn. Ældre børn får det mere klassiske symptombillede med høj feber, svær halsbetændelse, hævede lymfekirtler på halsen og udtalt træthed. Man kan også få mavesmerter, som skyldes forbigående infektion i lever og milt. EBV kan give langvarige symptomer med feber i flere uger. 

Hos de fleste er symptomerne væk efter 2-4 uger, men for nogle kan der gå måneder, før man føler sig helt rask igen. Uanset om man udvikler symptomer eller ej, så er man immun, når infektionen er overstået, hvilket vil sige, at man ikke får kyssesyge flere gange.

Hvordan ved man om det er kyssesyge?

Det kan være svært at vide, om ondt i halsen skyldes kyssesyge, andre vira eller bakteriel halsbetændelse. Man kan ofte stille diagnosen ud fra symptomerne og ved at kigge ind i munden og undersøge halsen. Hvis man skal være helt sikker, kan lægen stille diagnosen med en blodprøve. Der findes også en hurtigtest (der hedder mono-spot). Det er dog ikke alle praktiserende læger, der har udstyr til at lave denne prøve. Mono-spot er ofte falsk negativ tidligt i forløbet – især hos børn.

Hvordan behandler man kyssesyge?

Som ved de fleste andre virusinfektioner, findes der ingen behandling. Panodil kan dog lindre både smerter og feber. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet får nok at drikke. Hævede mandler kan give synkebesvær, og det er i så fald vigtigt at opsøge læge. Hold også øje med hvor meget barnet tisser. Færre og koncentrerede (mørke) vandladninger er et tegn på, at barnet er i væskeunderskud, hvilket betyder at væskeindtaget skal øges. Vær som altid opmærksom på barnets almene tilstand. Svært påvirkede børn (sløve, slappe) eller børn der har svært ved at trække vejret skal ses af læge med det samme. Du kan læse mere om SAFE-cirklen her. Den kan du bruge til at vurdere almentilstanden hos dit barn.

Ved vedvarende træthed eller vedvarende hævede lymfeknuder på halsen anbefales det også at blive kontrolleret hos lægen.

Hvad skal man ellers være opmærksom på? 

Hvad så med institution? Børn kan komme i institution og skole igen, når feberen er væk, og når almentilstanden tillader det. 

Man anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip, at børn afholder sig fra kontaktsport, hvor der er risiko for spark og slag mod maven, hvis de har påvirket lever eller milt. Det kan være en god idé at snakke med sin læge om dette.

For forældre til unge voksne  er det vigtigt at vide, at det anbefales at være tilbageholdende med alkohol ved kyssesyge. 

Kilder

Mononukleose (kyssesyge) – Patienthåndbogen

Mononukleose – Lægehåndbogen

Illustration af de mest almindelige symptomer på kyssesyge

Forfatter: Mimmi Torp (læge)

Redigeret af: Louisa Hebo Sparring (læge), Malene Toft (læge)

Om forfatteren

Læge siden 2018. Har klinisk erfaring fra almen praksis, intern medicin og reumatologi. Derudover frivillig for Kræftens Bekæmpelse.