Meningitis (hjernehindebetændelse)

De fleste husker måske DR-dokumentaren fra 2017 om drengene, der fik meningitis og ikke overlevede. Forståeligt nok vækker den slags historier bekymring hos forældre. Man skal bestemt have respekt for sygdommen, men hvor hyppig er meningitis egentlig, og bør man frygte meningitis, hver gang ens barn har feber?

Hvad er meningitis, og hvad skal man holde øje med?

Hjernehindebetændelse (eller meningitis som den kaldes lægefagligt) er en betændelse i hinderne omkring hjernen. Betændelsen kan skyldes bakterier (hyppigst meningokokker og pneumokokker) virus og i mere sjældne tilfælde svampe. Meningitis forårsaget af bakterier er den mest alvorlige type meningitis, men heldigvis har antallet af smittede personer været faldende gennem en årrække i Danmark, og der bliver årligt typisk anmeldt knap 200 tilfælde af bakteriel meningitis.

Takket være børnevaccinationsprogrammet (hvor der bl.a. vaccineres mod bakterierne haemophilus influenzae og pneumokokker) er antallet af disse typer meningitis faldet. Læs mere om sygdommene, der vaccineres mod i børnevaccinationsprogrammet.

Bakterien eller virus kan trænge ind til hjernehinderne ad flere veje og kan udvikles fra en infektion et andet sted i kroppen, fx lunge- eller mellemørebetændelse. Hos små børn er knoglen mellem mellemøret og hjernen meget tynd, så bakterierne fra mellemøret kan nå ind til hjernen. Det sker heldigvis meget sjældent.

Symptomer

Meningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. De typiske symptomer på meningitis er høj feber (39-40 ⁰C), kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger og generelt påvirket almentilstand, f.eks. ændret adfærd og sløret bevidsthed hos barnet (læs mere om almentilstand og vores huskeregel SAFE!-cirklen)

Evt. også følgende faresignaler;

• Nakkestivhed (undersøges ved at bøje hovedet ned mod brystet/ hos spædbørn kan det bløde punkt på hovedet (kaldt fontanellen) være spændt)
• Småblødninger i huden (petekkier) der ikke svinder, når man trykker ned på huden. Disse udvikler sig dog hyppigst sent i forløbet.
• Lysfølsomhed (reagerer på stærk lys)
• Irritabilitet (Hvis du ikke kan trøste dit spædbarn, eller det skriger ved mindste berøring)
• Kramper

Generelt bør man altid søge læge ved høj feber og påvirket almentilstand, eller hvis du er i tvivl. Ikke sjældent får børn feber, og gerne høj feber, selvom der ikke nødvendigvis er tale om alvorlig sygdom.

Læs mere om feber hos børn.

Behandling

Meningitis er en alvorlig sygdom, men heldigvis er udsigterne gode, hvis der bliver behandlet hurtigt, og alene på mistanken gives antibiotika og flere andre behandlinger i drop, så medicinen kan virke hurtigst muligt.

Meningitis er anmeldelsespligtig

Dvs. at når der sikkert er tale om bakteriel meningitis, skal den behandlende læge anmelde sygdommen til embedslægen, som her afgør, hvilke personer der skal have forebyggende behandling med antibiotika. Dette gives for at hindre smittespredning. Der gives typisk behandling til de personer, som den smittede har været i meget tæt kontakt med, fx bor sammen med.

Hvor kan jeg læse mere?

https://www.laegerformidler.dk/category/tirsdagsinfo/vaccinationsprogrammets-sygdomme/

https://www.laegerformidler.dk/feber-hos-boern/

https://www.laegerformidler.dk/safe-cirklen/

Kilder

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-og-sygdomme/bakteriesygdomme/meningitis-og-encephalitis/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/n-nervesystem/akut-bakteriel-meningitis/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/tilstande-og-sygdomme/mellemoere/mellemoerebetaendelse-akut/

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/b/bakteriel-meningitis

https://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2017/2017%2012%20epinyt%2050%20purulent%20meningitis.aspx

Skrevet af Camilla Palmquist (læge).

Redigeret af Ida Biering-Sørensen (læge)