Mange husker nok dokumentaren om drengene, der fik meningitis og ikke overlevede. Forståeligt nok vækker den slags historier bekymring hos forældre. Man skal bestemt have respekt for sygdommen, men hvor hyppig er hjernehindebetændelse egentlig? Og bør man frygte det, hver gang ens barn har feber?
Hvad er meningitis?
Meningitis kaldes også hjernehindebetændelse og betyder, som navnet antyder, betændelse i hinderne omkring hjernen. Sygdommen rammer både børn og voksne, men ses oftest hos børn og unge samt ældre eller svækkede. Betændelsen kan skyldes bakterier (hyppigst meningokokker og pneumokokker), virus og i sjældne tilfælde svampe. Meningitis forårsaget af bakterier er den mest alvorlige type, men heldigvis har antallet af smittede personer været faldende gennem tiden. Der bliver typisk anmeldt knap 100 tilfælde af bakteriel meningitis om året.
I børnevaccinationsprogrammet bliver børn vaccineret bl.a. mod bakterierne Haemophilus influenza og pneumokokker (i alderen 3, 5 og 12 måneder), hvilket har bevirket, at antallet af disse typer meningitis er faldet. Læs mere om sygdommene, der vaccineres mod, i børnevaccinationsprogrammet.
Bakterier eller virus kan trænge ind til hjernehinderne ad flere veje og kan udvikles fra en infektion et andet sted i kroppen, f.eks. lunge- eller mellemørebetændelse. Hos små børn er knoglen mellem mellemøret og hjernen meget tynd, så bakterierne fra mellemøret kan nå ind til hjernen. Det sker heldigvis meget sjældent.
Symptomer
Meningitis kan udvikle sig hurtigt i løbet af få timer, men sker ofte over nogle dage. De typiske symptomer er høj feber (39-40 grader), kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger. Disse symptomer kan være svære at skelne fra symptomer ved mange andre sygdomme f.eks. influenza. Ved meningitis vil der derudover typisk være ét eller flere af nedenstående faresignaler:
- Nakkestivhed. Det er svært og smertefuldt at bøje hovedet ned mod brystet. Hos spædbørn kan det bløde punkt øverst på hovedet (fontanellen) være spændt.
- Små blødninger i huden (petekkier), der ikke forsvinder, når man trykker på huden. Dette kan f.eks. undersøges ved at trykke et glas mod huden. Disse udvikler sig ofte sent i forløbet.
- Påvirket almen tilstand. Læs mere om almen tilstand og vores huskeregel SAFE!-cirklen.
- Sløret bevidsthedsniveau. Barnet er sværere at få kontakt til og reagerer ikke normalt på tiltale.
Generelt bør du altid søge læge hvis dit barn har høj feber og påvirket almen tilstand – eller hvis du er i tvivl eller utryg. Børn får ofte feber – og også gerne høj feber – selvom der ikke er tale om alvorlig sygdom. Læs mere om feber hos børn.
Hvordan smitter det?
Smitten spredes afhængig af årsag. Virus spredes ligesom ved anden sygdom, dvs. dråbesmitte efter nys/host eller ved direkte fysisk kontakt. Meningokokker og pneumokokker er bakterier, som mange naturligt har i deres næse/hals uden at give symptomer. Det er ikke farligt at være rask smittebærer, men det sker, at den syge er blevet smittet af en rask smittebærer.
Behandling
Meningitis er en alvorlig sygdom, men heldigvis er udsigterne gode, hvis der bliver behandlet hurtigt. Alene på mistanken gives antibiotika og flere andre behandlinger i drop, så behandlingen kan virke hurtigst muligt. Behandlingen foregår altid på hospitalet.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis du har mistanke om, at dit barn har meningitis, skal barnet ses af en læge akut. Hvis dit barn følger børnevaccinationsprogrammet, er risikoen for meningitis på baggrund af Haemophilus influenza og pneumokokker mindre. Der findes også vacciner mod meningokok-meningitis, men disse bruges ikke rutinemæssigt, da de primært er rettet mod personer i særlig risiko, f.eks. ved sygdom i husstanden eller forud for rejser med risiko for smitte.
Meningitis er anmeldelsespligtig
Og hvad betyder det? Når der er tale om bakteriel meningitis forårsaget af meningokokker, skal den behandlende læge anmelde sygdommen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen afgør herefter hvilke personer, der skal have forebyggende behandling med antibiotika – typisk kun personer i samme husstand.
Afsluttende kommentar
Det er vigtigt at kende symptomer og faretegn på meningitis – men husk, det er en meget sjælden sygdom. Nu går vi vinteren i møde, med alt hvad det indebærer af snot, hoste, maveinfektioner og mellemørebetændelse. Du skal som udgangspunkt ikke bekymre dig om meningitis hver gang junior får udslæt eller har feber. Du skal selvfølgelig altid være opmærksom på dit barns almen tilstand og kontakte læge ved faretegn eller bekymring.
Kilder
Styrelsen for Patientsikkerhed
Skrevet af Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af Ida Biering-Sørensen (læge)
Opdateret af: Mimmi Torp (læge) og Stine Schaldemose (læge), november 2023
