Læger Formidler
Du læser lige nu

Naturlig prævention

10
Trygge Kvinder blog

Naturlig prævention

Naturlig prævention

Kan man beskytte sig mod uønsket graviditet helt uden brug af kondom, medicinske hormoner eller andet? Det korte svar er ja, men det kræver disciplin og anbefales ikke til alle. Læs her om naturlig prævention og i hvilken grad du kan forvente beskyttelse. 

Gratis og bivirkningsfri prævention

Der findes mange måder, hvorpå man kan undgå at blive uønsket gravid. De mest kendte præventionsformer er kondom og p-piller, men der findes også andre metoder, som er uden medicinske bivirkninger og endda er gratis. Der er her tale om det, man betegner som naturlig prævention. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og ja, det er det måske også?  

Naturlig prævention er en kategori af metoder, hvor man ved at observere sin menstruationscyklus kan bestemme tidspunktet for ægløsning. Ved ægløsning frigiver æggestokkene et æg til befrugtning. Dermed kan man bestemme, hvornår man har størst risiko for at blive gravid, hvis man dyrker ubeskyttet samleje. Da sædceller kan forblive levende i æggelederne nogle dage efter et samleje, er perioden med risiko for graviditet både nogle dage før og nogle dage efter ægløsningen. På den måde bestemmes også den “sikre” periode, hvor man kan dyrke ubeskyttet sex med en mindre risiko for at blive gravid. Dette kaldes også for periodisk afholdenhed. 

Men hvorfor bruger kvinder så andre former for prævention?

Naturlig prævention anbefales kun til kvinder, som har betydelig kendskab til metoden. Man skal have meget nøje kendskab til sin naturlige menstruationscyklus UDEN anvendelse af fx. p-piller over 6-12 måneder. Man skal også være disciplineret og dygtig til at observere sin menstruationscyklus. Herudover skal man gøre sig klart, hvad man vil gøre i tilfælde af uønsket graviditet, for det er der fortsat en øget risiko for. Endvidere skal man i dagene før og efter ægløsning selvfølgelig anvende anden prævention eller afstå fra samleje, hvis man ikke ønsker at blive gravid. Nogle oplever, at det er stressende at overvåge sin menstruationscyklus dagligt og angsten for uønsket graviditet fylder meget. Naturlig prævention anbefales generelt ikke til kvinder, som har sex med skiftende partnere, da der stadig vil være risiko for kønssygdomme.

Forskellige metoder til naturlig prævention

Der findes forskellige metoder, som kan hjælpe med at observere din menstruationscyklus, og det anbefales at kombinere de forskellige metoder. Risikoen for at blive gravid, når man anvender metoden, er dog fortsat større end, hvis man anvender kondom eller p-piller som prævention.

·      Kalender/rytme-metode

Denne metode baserer på udregning af den frugtbare periode (dagene før og efter ægløsning) ud fra antallet af dage i menstruationscyklussen. For at kunne anvende denne metode skal man have regelmæssig menstruation med mere end 27 dage imellem hver menstruation. Den frugtbare periodes start bestemmes ved at fratrække 18 dage fra cykluslængden. Den frugtbare periodes slutning bestemmes ved at fratrække 11 dage fra cykluslængden. For eksempel, hvis en kvinde har en cyklus på 28 dage, er den fertile periode fra dag 10 til dag 17 i menstruationscyklussen. Her skal hun afstå fra samleje eller beskytte sig mod graviditet på anden måde. Ved denne metode alene er der en risiko for uønsket graviditet på 12-15%.

·      Temperaturmetoden

Når en kvinde har ægløsning, stiger kropstemperaturen med 0,3-0,6°C. Ved at måle kropstemperaturen på samme tidspunkt hver morgen med samme metode (i munden eller i endetarmen) før anden aktivitet, kan man bestemme den frugtbare periode. Hvis kropstemperaturen stiger med mindst 0,2°C gennem mindst 3 dage sammenlignet med de foregående 6 dage, så har man med høj sandsynlighed ægløsning. Den frugtbare periode vil være 7 dage før ægløsning og til 2 dage efter. Hvis man ikke ønsker graviditet, så skal man i denne periode undgå ubeskyttet samleje. Man skal dog være meget opmærksom på, at en lang række situationer kan gøre temperaturmetoden usikker – herunder måleteknik, alkohol, afbrudt søvn, natarbejde, sygdom, stress og andet, hvorfor metoden er forbundet med en del usikkerhed. OBS: Temperaturmetoden identificerer, når ægløsning har fundet sted. Metoden kan derfor først anvendes til at forudsige tidspunkt for ægløsning efter, at man har lært sin cyklus at kende.

·      Udflåd-metoden

Daglig observation af konsistensen på sit udflåd kan også være en måde at bestemme, hvornår man har ægløsning og derfor, hvornår man er frugtbar. Udflåd kan studeres mellem lange- og pegefinger ved at stikke disse fingre dybt i skeden og hente udflåd øverst fra skeden. Op til ægløsning vil udflåd være tyndtflydende, klar og elastisk (som æggehvide). Hvorimod udflåd før ægløsning ses som tyk, uklar og uelastisk. Når man har menstruation, kan konsistensen af udflåd ikke bedømmes. Perioden, hvor man skal undgå ubeskyttet samleje, er derfor fra menstruationens første dag til 4 dage efter ændring i konsistens på udflåd. Ved denne metode alene er der en risiko for uønsket graviditet på næsten 20%, så den anbefales generelt ikke.

Udover ovenstående naturlig præventionsmetoder findes der også en række andre metoder i denne kategori. De er på samme måde gratis, tilgængelige og uden medicinske bivirkninger. Disse metoder er ligeledes med større usikkerhed end fx. kondom og P-piller/minipiller og der er risiko for seksuelt overførte sygdomme, hvis man har skiftende partnere. Herunder er beskrevet de hyppigst anvendte.

·      Amning

De fleste gravide og ammende har hørt om, at amning kan anvendes som prævention. Og det er i store træk rigtigt nok. Amning kan beskytte mod uønsket graviditet ved, at hormonerne, som frigives ved amning, kan forhindre ægløsning. En række kriterier skal være opfyldt for, at du som ammende kan være sikker på, at amning kan anvendes som en sikker prævention. Menstruation må ikke være begyndt igen efter fødslen. Du skal amme hyppigere end hver 4. time om dagen og hyppigere end hver 6. time om natten. Derudover det skal være mindre end 6 måneder siden, at du fødte. Hvis disse 3 kriterier er er opfyldt, kan den ammende med høj sikkerhed undgå graviditet. Ammende kvinder anbefales dog stadig at supplere med anden form for prævention, da et højt antal uønskede graviditeter finder sted hos nybagte mødre.

·      Afbrudt samleje

De fleste har hørt om ”at stå af i Roskilde” – altså at manden undgår udløsning i skeden. Denne metode er dog meget usikker, da der kan være sædceller i væsken, som udskilles fra penis før selve klimaks. Denne metode anbefales generelt ikke at benytte som beskyttelse mod uønsket graviditet. Der en risiko for uønsket graviditet på op til 21-27%, hvilket næsten det samme som anden ubeskyttet sex, hvor risikoen er ca. 30%.

Få mere viden

Som du kan læse her, findes der flere præventionsformer, som er gratis og uden medicinske bivirkninger. Hvis du har spørgsmål til naturlig prævention eller ønsker hjælp til opstart, kan du søge råd hos din egen læge. Du kan også læse mere om naturlig prævention på patienthåndbogens hjemmeside her.

Find flere indlæg fra Læger Formidler om prævention på Trygge Kvinder bloggen eller lyt til Østrogenial podcasten.

Kilder

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis guideline ”Naturlig kontraception”

Patienthåndbogen

Forfatter: Læge Mette Østergaard Thunbo
Redigeret af: læge Camilla Klastrup, læge Marte Saupstad,  læge Cæcilie Weber Thomsen, læge Mads Langager Larsen

Om forfatteren

Bor i Aarhus. Læge siden 2018 og forsker aktuelt på Aarhus Universitetshospital i anvendelsen af flere typer medicin samtidigt under graviditeten og hvordan det påvirker risikoen for misdannelser og vækstforstyrrelser hos fosteret. Har erfaring fra arbejde i akutmodtagelse og almen praksis - og fra et års barsel.

Følg os