Læger Formidler
Du læser lige nu

Feber hos børn

0
Tirsdagsinfo

Feber hos børn

Det er mandag morgen, junior har blanke øjne og er dvask og pylret. Du måler temperaturen og ja, rigtig nok, junior har feber!

Feber er en uundgåelig del af livet – især for småbørn, og feber giver anledning til mange bekymringer hos forældre samt henvendelser til læge.

Derfor har vi samlet nogle gode råd, omkring de hyppigste stillede spørgsmål til læger omkring feber hos børn:)

Man har feber, når kropstemperaturen er over 38 grader målt i endetarmen. Feber er i sig selv ikke farligt, medmindre temperaturen er over 41 grader eller mere. Feber er heller ikke en sygdom i sig selv, men er derimod en naturlig reaktion i kroppen der hjælper med at bekæmpe infektion, så man hurtigere bliver rask. Både infektion med virus og bakterier kan give feber, men den hyppigste årsag til feber hos børn er virussygdom der går i sig selv indenfor 3-4 dage.

Gode råd når børn har feber:

  • Klæd barnet af, det er vigtigt, at barnet kan komme af med varmen. Sørg desuden for at rummet, barnet ligger i, er køligt. Brug evt. et dynebetræk eller lagen i stedet for dyne. Læg evt. en kold klud på panden.  
  • Væske er vigtigt! Vi mister alle appetitten og måske også lysten til at drikke, når vi er syge. At spise mindre over nogle dage er ok, det skal barnet nok få indhentet, men barnet SKAL drikke. Feber betyder nemlig væsketab. Tilbyd små mængder væske, så ofte som muligt. De små har nemlig en lille mavesæk og kan ikke klare så meget vand af gangen. Skift også gerne mellem forskellige væsker, f.eks. vand, saft, mælk, juice og sodavand.
  • Hvad angår de mindste børn, kan du holde øje med bleerne. Når urinen bliver mørkere, eller barnet har færre våde bleer, i forhold til hvad det plejer, er det et tegn på, at barnet får for lidt væske. Der skal være minimum 2-3 godt våde bleer i døgnet. Hos større børn kan du holde øje med, om de tisser færre gange, end de plejer, eller om urinen bliver mørk. I så fald mangler de væske og skal have mere at drikke.
  • Hvis du har svært ved at få nok væske i dit barn, kan du forsøge at tilbyde væske i en sjov kop eller med sugerør, eller tilbyd isterninger eller is. Et godt trick at kende er, at en Filur-is indeholder 54 ml væske. Man kan også forsøge at give væske på en ske eller en sprøjte. Forsøg evt. at give barnet væske med en 10 ml sprøjte hver 10 min.
  • Babyer skal tilbydes bryst eller flaske hyppigere end vanligt.
  • Febersænkende/smertestillende medicin kan sænke feberen 0,5-1°C og tage ”toppen” af ubehaget. Det behandler ikke den egentlige sygdom, men kan hjælpe barnet til at sove bedre og indtage mere væske og mad. Hvis dit barn er upåvirket af feberen behøver du ikke give febersænkende medicin (husk på at feberen hjælper med at bekæmpe infektionen), men hvis du har indtryk af at dit barn har ondt eller er klattet pga. feberen, så prøv at give paracetamol. Det skjuler ikke nogle alvorlige tegn, men husk altid at følge indlægssedlen; det er vigtigt, at dosis er korrekt og at det ikke gives oftere end hver 6. time.
  • Et barn med feber må godt lege og være ude af sengen, hvis det har lyst.
  • Det er en god ide at kigge til dit barn om natten, hvis det har høj feber.  
  • Temperaturen måles bedst i endetarmen. Øre-, mund- og hudtermometre er mere upræcise.

Hvad skal jeg holde øje med, når mit barn får feber?

Børn og voksne reagerer forskelligt på feber. Børn vil ofte være mere upåvirkede end voksne. Derfor kan man ikke bruge tallet på termometeret til særlig meget andet end at konstatere, at der ER feber, mens almentilstanden – er meget vigtigere at holde øje med.

Ofte er årsagen til feberen oplagt, fx hoste og løbende næse eller kvalme, opkastning og diarre. Disse symptomer skyldes oftest virusinfektioner, som går over af sig selv, og som kan behandles hjemme, men:

Tag hurtig kontakt til en læge, hvis barnet ud over feber har:

  • Ændret adfærd
    • Hvis du har dårlig kontakt til barnet, når det er vågent, eller hvis barnet er sløvt eller slapt.
  • Irritabilitet
    • Hvis du ikke kan trøste dit spædbarn eller det skriger ved mindste berøring.
  • En gusten/bleg hud
  • Udslæt, der ikke forsvinder ved tryk
    • Se billeder af petekkier her.
  • Kraftig hovedpine
  • Vejrtrækningsbesvær
    • Der er besværet vejrtrækning, hvis det er barnet bruger mavemusklerne til at trække vejret eller hvis der er indtrækninger, dvs. hvis huden mellem og under ribbenene går indad eller hvis det bløde punkt nederst på halsen mellem kravebenene trækker sig ind. Hvæsende, pustende eller pibende vejrtrækning kan også være tegn på besværet vejrtrækning, mens det er helt normalt at børn med feber trække vejret hurtigere end de plejer.
  • Færre end 3 våde bleer over 24 timer (hos spædbørn)
  • Feber der er 41 grader eller over

Husk, at du som forældre er den bedste til at vurdere dit barns tilstand. Er du utryg, så kontakt en læge.

Desuden skal børn, der har feber og er under 3 måneder altid ses af en læge, eller hvis de også samtidig har smerter. Hvis feberen har varet mere end 3 dage, da kontaktes egen læge.

For børn ældre end 3 måneder med rolig, ubesværet vejrtrækning, god kontakt (som f.eks. gerne vil lege eller se fjernsyn), og som drikker og tisser, er det helt ok at se situationen an hjemme (også selvom temperaturen overstiger 40 grader).

Der er ingen grund til at opholde sig unødigt hos lægevagten, hvor ventetiden kan være lang, og hvor der er risiko for at få en ny virusinfektion med sig hjem, fordi venteværelset er fyldt med syge børn ?

Vi håber selvfølgeligt, at I slipper uden om infektionerne (husk at god håndhygiejne kan reducere smitte betydeligt), men skulle uheldet være ude, så håber vi, at I kan finde hjælp og tryghed til at vurdere jeres børn og måske undgå en unødvendig tur i børnelægevagten!

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om almentilstand, og hvordan man vurdere sit syge barn, med vores  SAFE!-cirkel, så læs mere her eller lyt til vores podcast episode 2.

Se Region Midtjyllands film om feber.

Lyt også til vores podcast episode om feber. Eller lyt til vores mange andre podcast f.eks. den om snot, hoste og vejrtrækningsbesvær, øresmerter, diarre og opkast  eller det røde udslæt.

Du kan også læse om feberkramper, væskemangel eller febersænkende/smertestillendebehandling.

Kilder:

Patienthåndbogen: feber hos børn, råd ved feber, feber.

Forfatter: Ida Biering-Sørensen (læge) og Tina Gerbek (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge)

Forfatteren

Læge siden 2015. Lægeerfaring inden for børn, voksne og ældre. Har to drenge, og aktuelt på barsel med den mindste.

Follow @ Instagram