Læger Formidler
Du læser lige nu

Refluks

40
Tirsdagsinfo

Refluks

Har du en “glad gylper”? En der spiser flot, gylper det meste op, smiler, tager fint på og hygger sig, som om intet er hændt. Eller virker dit barn generet af sin gylpen? Utilfreds, ked af det, måske forpint, og tænker du, at det kan være gylpen, der er årsag til dine frustrationer over manglende søvn, ammeproblemer og måske trivselsproblemer hos dit barn. 

Alle børn gylper i en eller anden grad, men er gylp det samme som refluks? Kan et barn gylpe for meget og blive syg af det? Hvornår er der grund til bekymring, hvornår er det nødvendigt at få sit barn undersøgt, og hvad kan lægerne egentlig gøre? 

Hvad er refluks?

Refluks er ikke i sig selv en sygdom, men betegner det fænomen, at det maveindhold, der findes i mavesækken hos spædbørn (fordøjet eller ufordøjet mælk) kommer op i spiserøret. Dette maveindhold er ikke lige så surt, som vi kender det, når vi får sure opstød. Nogle gange kommer det ud af munden og til syne (så kalder vi det for gylp), andre gange ryger det ned i mavesækken igen (så kalder vi det for stille eller “silent” refluks). Begge dele er helt normalt i spædbarnsalderen. Alle børn har i en eller anden grad refluks, som plejer at forsvinde senest ved 1,5 års alderen. 

Hos nogle børn giver det dog problemer eller gener, og i værste fald påvirker det deres trivsel, giver vejrtrækningsproblemer eller ødelægger slimhinden i spiserøret. Her kalder man det reflukssygdom

Hvorfor får børn refluks?

Lukkemusklen mellem spiserøret og mavesækken hos spædbørn er slappere/mere umoden end hos større børn og voksne, hvilket er med til at forklare, hvorfor så mange spædbørn har refluks. Derudover er spædbørns måltider primært flydende og relativt store i forhold til deres størrelse. Det fylder derfor meget i maven og har nemmere ved at løbe tilbage. 

Man kan sammenligne mekanismen med en fuld flaske, hvor låget ikke slutter tæt. Da børnene ligger meget ned, vil mælken “skvulpe” ud. 

Denne slaphed kan være mere udtalt hos børn, der er født for tidligt, børn udsat for tobaksrøg eller koffein via modermælken og børn med neurologiske sygdomme. Desuden disponerer store måltider, fx hos mødre med meget mælk, og en flad/liggende position under amning. Der kan være en sammenhæng med komælksallergi og genetik (arvelighed), og meget sjældent hænger det sammen med en anatomisk misdannelse.

De fleste børn vokser fra refluks i 6-18 måneders alderen, blandt andet fordi maden bliver fastere og barnet helt naturligt befinder sig i en mere oprejst stilling i løbet af dagen.

Symptomer på reflukssygdom

Et barn, der gylper eller har mælk i maven, der “skvulper” op i spiserøret har per definition refluks. Dette er i sig selv helt normalt, og hvis barnet i øvrigt har det godt, så giver det ikke grund til bekymring. Typisk starter gylpen, når barnet er et sted mellem 2 uger til 3-4 måneder gammel (50% af alle børn gylper de første 3 levemåneder). Dog er det ikke normalt, at refluks starter inden for den første leveuge eller efter barnet er fyldt 6 måneder. 

Hvis der udover refluks er bekymrende symptomer, kan der være tale om reflukssygdom, som bør undersøges og behandles. 

De bekymrende symptomer kan være:

  • Dårlig trivsel (barnet vokser og udvikler sig ikke som forventet)
  • Spiseproblemer (barnet har fx synkebesvær eller nægter at spise)
  • Blod i gylp/opkast
  • Vejrtrækningsproblemer (hoste, hvæsende vejrtrækning)
  • Flitsbue-anfald under måltider
  • Uforklarlige skrigeture/ubehag/irritabilitet

Hvis smerter/ubehag/irritabilitet er de eneste bekymrende symptomer, kan der være tale om meget andet end reflukssygdom. Derudover vil symptomer som fx feber, voldsom opkast og langvarig diarré også tyde på anden sygdom (fx infektioner).

Under alle omstændigheder bør du tale med din sundhedsplejerske eller læge, hvis du oplever symptomer, som gør dig bekymret.

Hvordan undersøger man for reflukssygdom?

Diagnosen stilles ud fra, hvad forældrene fortæller om barnets symptomer og sygehistorie. Man kan ikke tage en blodprøve eller lave anden sikker diagnostisk test for at stille diagnosen. Ofte vil lægen eller sundhedsplejersken fokusere på barnets vægt og udvikling, da det er et alvorligt tegn, hvis barnet ikke vokser, som det forventes. Egen læge kan på baggrund heraf henvise til en hospitalsafdeling. Er der tvivl omkring barnets symptomer og sygehistorie kan barnet indlægges til observation under måltiderne.

Hvordan behandler man reflukssygdom?

Desværre findes der endnu ingen specifik behandling af tilstanden, hvorfor behandlingen er rettet mod symptomerne. Generelt bør man altid starte med ikke-medicinsk behandling. En stor del af spædbørnene har effekt af dette. Til at starte med anbefaler man:

  • Give ro og holde overkroppen hævet i 1 time efter måltider (bleskift og leg før et måltid, fx sidde hos mor eller far i bæresæle efter måltidet)
  • Undgå rygning omkring barnet
  • Mindre, men hyppigere måltider for at undgå store mængder af mælk i de små maver
  • Evt. starte lidt tidligere (fra 4 måneders alderen) med overgangsmad så som grød. Hvis barnet kan lide grøden, kan man give 1-2 grødmåltider dagligt 
  • Fortykning af mælk med fx johannesbrødkernemel (fås i håndkøb på apoteket). Børn, der bliver ammet kan få et lille “shot” af dette efter amning
  • Hæve hovedgærdet, så barnet sover med hovedet højt eller lejre barnet i venstre sideleje (kun påvist effekt på børn over 12 måneder)

OBS lejring i autostol forværrer typisk refluks, da trykket i maven stiger.

Hvis man har forsøgt ovenstående, men der stadig er problemer, bør barnet ses af en børnelæge. Næste skridt i behandlingen er nemlig, at man forsøger 2-4 ugers komælksfri diæt (til moderen, hvis barnet ammes, ellers højt hydrolyseret modermælkserstatning til barnet), da symptomerne kan skyldes komælksallergi. Hvis behandlingen ikke har haft effekt i løbet af de 2-4 uger, så er det ikke komælksallergi, der er problemet, og man vil ikke have gavn af at fortsætte den komælksfrie diæt.

Hvis intet af ovenstående har virket, findes medicinsk behandling med protonpumpehæmmere (fx Nexium), som kun bør opstartes af en børnelæge. Der er dog ingen videnskabeligt dokumenteret virkning af dette hos spædbørn, og mulige bivirkninger er endnu ikke klarlagte. Derfor anbefaler man ikke at protonpumpehæmmere bruges til børn, der trives og tager på, og hvor gylp eller refluks kan behandles på anden vis. Virker behandlingen, fortsætter man i yderligere 2 måneder (og kan evt. gentage behandlingen). Såfremt der ikke er væsentlig symptombedring indenfor 4-8 uger, bør denne behandling også stoppes, og evt. videre behandling eller udredningsforløb planlægges i samarbejde med en børnelæge.

Er det dét? Findes der ikke anden behandling?

Man har til trods for mange forskellige undersøgelser ikke kunne dokumentere effekt af andre behandlingsmetoder. Nyere studier tyder på at mælkesyrebakterier (som fås i håndkøb på apoteket) kan have en gavnlig effekt på gylpe-hyppigheden, men det er stadig for tidligt til at dette indgår i behandlingsvejledningerne.

Det har blandt andet været foreslået at klipning af det bagerste tungebånd kan afhjælpe symptomerne. Der er dog ikke lavet store studier af høj kvalitet, der kan be- eller afkræfte denne hypotese. Derudover har man heller ikke klarlagt eventuelle risici og senfølger efter dette.

Vi håber på, at der i fremtiden kommer bedre og mere veldokumenterede behandlingsmetoder. Vi håber også, at vi i fremtiden kan blive klogere på hvorfor nogle børn udvikler reflukssygdom, og hvilke mekanismer, der ligger bag.

De gode nyheder!

Refluks og reflukssygdom svinder eller mindskes næsten altid med alderen i takt med at barnets mave-tarmsystem modnes og barnet får fast føde. Derudover er der intet, der tyder på, at refluks giver varige mén for børnene, hvilket er dejligt at vide for os forældre, selvom det er hårdt mens det står på.

Forældre til børn, der græder ofte, sover dårligt og har svært ved at spise er ofte konstant på overarbejde, uanset om problemerne skyldes refluks eller ej. Her er det vigtigt at åbne op om problemerne og søge hjælp og aflastning fra både familie, gode venner og fagpersoner. Pas på jer selv og husk, at jeres velbefindende også er vigtigt for jeres små mennesker.

Links

Vi har tidligere lavet en podcast med overlæge Gitte Leth Møller og læge og phd-studerende Mikkel Malham, der begge arbejder på børneafdelingen på Hvidovre Hospital og er vant til at undersøge og behandle børn, som man mistænker har reflukssygdom:

https://www.laegerformidler.dk/refluks-hos-spaedboern

Forfattere: Anna Amalia Jepsen (læge) og Anna Grynnerup (læge).

Redigeret af: Laura Kverneland (læge) og Malene Toft (læge).

Kilder

www.vip.regionh.dk (Hvidovre Børneafdelings guideline)

www.paediatri.dk (Dansk Pædiatrisk Selskab)

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os