Når vores små børn falder og slår knæene, puster vi på såret og siger, at de skal løbe videre. Men med alderen bliver det sværere og sværere at rejse sig op, og risikoen, for at der sker alvorlig skade på vores krop, tiltager. Der er årligt 110.000 mennesker i Danmark, der er ude for en faldulykke. Heldigvis slipper mange med småskrammer, men omkring 40-60% af faldulykker fører til skader, og fald er årligt årsag til 750 dødsfald. Hvis du er faldet bare en enkelt gang, har du 2 til 3 gange større risiko for at falde igen indenfor et år, hvis der ikke sættes ind overfor årsagen til faldet. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor du faldt.
Faldudredning?
På ortopædkirurgisk afdeling har jeg set mange brækkede hofter, ankler, skuldre og håndled som følge af fald, og årsagerne hertil varierer meget. De fleste læger har mulighed for at henvise dig til faldudredning. Så hvis du er i tvivl om, hvorfor du faldt, kan en henvisning være en god idé. Fald med bevidsthedstab bør altid blive udredt. Derudover kan man forebygge risikoen for at brække noget, hvis man falder. Hvis du brækker en knogle, efter du er faldet, kan du spørge din læge, om du muligvis kunne have knogleskørhed – dette kan og bør nemlig behandles.
Forebyggelse af fald
Er du allerede faldet og er bange for at falde igen? Bliver du derfor måske hjemme mere end tidligere. Hvis det er tilfældet, er du ikke alene. For at komme igang igen, kan du prøve at kontakte din praktiserende læge, lokale fysioterapeut eller kommune og høre, hvad de har af muligheder for træning. Faktisk kan du nedsætte risikoen til 52% ved at træne balance og styrke tre gange om ugen kombineret med to ugentlige gåture. Så selvom det er hårdt og svært at komme i gang med træning, så har forskning flere gange vist, at det gør en forskel for forebyggelsen af nye fald.
Andre gode tips til forebyggelse af fald
- Få hørelse og syn undersøgt. Måske det er tid til at få et høreapparat eller nogle nye briller?
- Er din bolig fri for fælder? Løse tæpper, lave møbler, trin… gå værelserne igennem og se, om der er noget, som kan optimeres.
- Har du diabetes eller karsygdom med nedsat følesans eller kroniske smerter i ben og fødder? Søg egen læge og få undersøgt dine ben og få eventuel sat udredning og behandling i gang.
- Hvordan går det med blodtrykket? Få tjekket blodtrykket hos egen læge. Både for højt og for lavt blodtryk kan resultere i faldepisoder.
- Har du brug for gangredskaber? Måske er en rollator eller stok en mulighed for, at du bliver mere sikker på gaden eller derhjemme.
- Kast et blik på din medicinliste. Tager du sovepiller? Morfin eller anden stærk smertestillende medicin? Blodtrykssænkende medicin? Der er mange præparater, som potentielt kan udløse svimmelhed og fald. Tal eventuel med din egen læge om muligheden for nedtrapning eller skifte til et andet præparat.
- Drikker du nok væske? Fald og svimmelhed kan skyldes væskemangel – som eksempelvis kan føre til lavt blodtryk. Stil imod at drikke mindst 1,5 liter om dagen.
- Bliver du svimmel, når du rejser dig? Der er mange mennesker, som lider under det, vi som læger kalder for “ortostatisk hypotension”, hvilket kendetegnes ved et stort blodtryksfald i forbindelse med positionsskifte fra siddende/liggende til stående position. Her hjælper bl.a. støttestrømper og rigelig væskeindtagelse, og et kig på medicinlisten er igen en god idé.
- Træn! Især styrketræning er utrolig værdifuld til at forebygge fald. Eksempelvis kan målrettet fysioterapi også hjælpe.
Forfatter:
Cecilie Kiel, Læge i Forsvaret samt Lungemedicinsk afdeling.
Redaktion:
Laura Kverneland, medstifter af Læger Formidler, kommende ældremediciner
Mimi Thyregod, Læge, PhD og bred intern medicinsk erfaring, sundhedsformidler i Læger Formidler,
