Læger Formidler
Du læser lige nu

Tidligt fødte børn

0
Trygge Forældre Infoblog

Tidligt fødte børn

Hvornår er et barn født tidligt?

Den almindelige graviditet varer 37-40 uger, men føder man før 37 uger, er der tale om en tidlig fødsel. Fosterets alder, kaldet gestationsalderen, har stor betydning for forløbet, når barnet er født tidligt (præmaturt). Kort sagt, jo tidligere barnet er født, desto flere komplikationer kan der støde til. Derfor skelner man mellem moderat tidligt fødte (gestationsalder 32-36 uger), meget tidligt fødte ( 28-31 uger) og ekstremt tidligt fødte ( <28 uger). Moderat tidligt fødte kan måske klare sig med kortvarig støtte til vejrtrækning og spisning, indtil de er modne til at komme hjem med forældrene. De ekstremt tidligt fødte har så umodne organer, at de har brug for intensiv pleje i mange uger. Fødselsvægten for de ekstremt tidligt fødte kan være fra <500 g til omkring 1 kg. 

Hvad sker der op til og efter fødslen? 

Så vidt muligt skal ekstremt tidligt fødte fødes på en afdeling med specialistfunktion (der er 4 i Danmark). Derfor kan nogle gravide med truende ekstrem tidlig fødsel opleve at blive flyttet fra sit stamsygehus. Der er som oftest minimum en børnelæge til stede, når et barn fødes præmaturt, og ved meget- og ekstremt tidligt fødte er der stort set altid et hold af sygeplejersker og læger omkring barnet til behandling de første timer. 

De første minutter efter fødslen fokuseres på barnets vejrtrækning. Her får barnet ofte en maske over næse og mund. Masken kan både give luftmodstand, der hjælper med at holde lungerne udfoldede (kaldet CPAP), men kan også bruges til at trække vejret for barnet som kunstigt åndedræt. I sjældnere tilfælde er der behov for at trække vejret for barnet i længere perioder. Det sker via en plastiktube gennem barnets næse, som kan tilkobles en respirator. 

Efter fødslen fokuseres også på, at barnet ikke bliver afkølet. Hos de mindste børn bruges en plastikpose omkring barnet til at holde på varme og fugt lige efter fødslen. De mindste og tidligst fødte vil hurtigt blive lagt i en kuvøse, der kan regulere temperaturen efter barnets kropstemperatur, hvor de større børn kan nøjes med en varmemadras i en vugge.

Større børn kan typisk få modermælk (eller modermælkserstatning) i løbet af de første timer, mens de tidligst fødte har brug for et drop til at give sukkervand direkte i blodbanen. De ekstremt tidligt fødte vil få en meget lille mængde mad de første dage (f.eks. 1 ml modermælk 8-12 gange i døgnet), da for meget mad kan være farligt for barnets umodne tarmsystem. 

Som tommelfingerregel vil et indlæggelsesforløb med et tidligt født barn vare frem til den tid barnet oprindeligt var forventet at blive født (terminstidspunktet). 

Hvorfor er vejrtrækningen udfordret ved de tidligt fødte?

Før uge 33-34 er fostrets lunger særligt umodne. Derfor får gravide med en forestående tidlig fødsel et lungemodnende stof (binyrebarkhormon), hvis barnet forventes at blive født inden uge 34. Stort set alle tidligt fødte har behov for hjælp til vejrtrækningen med CPAP, som børnene kan have behov for i kortere eller længere tid, nogle gange i uger eller måneder. Man er ved tidligt fødte forsigtig med at give ekstra ilt, da det kan give en særlig øjensygdom.Tænk på Stevie Wonder, der er født tidligt, hvis blindhed netop skyldes for meget ilt, og som med nutidens viden og behandling kunne have bevaret sit syn. Alle børn født før uge 32 undersøges rutinemæssigt af øjenlæger for at undgå og behandle denne øjensygdom.

Ved besværet vejrtrækning har nogle tidligt fødte børn behov for lungemodnende medicin (surfaktant), der gives direkte ned i lungerne via en plastiktube. Det er ikke ualmindeligt at tidligt fødte har brug for lungemodning, også selvom moren fik den lungemodnende indsprøjtning inden fødslen. Behandling med surfaktant kan være livreddende for de tidligt fødte og har været med til at øge overlevelsen markant blandt tidligt fødte over de seneste 20-30 år. 

Mad til tidligt fødte 

Tidligt fødte har ofte behov for hjælp til at spise da de kan have svært ved at sutte, eller har andre problemer der gør dem for trætte. Derfor er det almindeligt at tidligt fødte får mad gennem et lille rør (sonde) fra næsen til mavesækken. Barnet kan på trods af sonden lære at die ved mors bryst, når det er ældre og har kræfter til det. Ved de ekstremt tidligt fødte er man mere forsigtig med at give mad, da tarmene er umodne. Derfor får disse børn oftest et supplement af sukkervand eller mere ernæringsrig væske i et drop direkte i blodbanen. Hos tidligt fødte kan der i sjældne tilfælde opstå en sygdom i tarmene kaldet NEC (Nekrotiserende Enterocolitis), som behandles med madpause, antibiotika og i nogle tilfælde operation med fjernelse af de påvirkede dele af tarmen. 

På trods af den tidlige fødsel og sondeernæring kan man sagtens få en god amning. Når barnet ikke kan die selv ved mors bryst, udmalkes mælken med en pumpe og gives i sonden. Mange tidligt fødte børn kan fuldammes ved terminstidspunktet. 

Gulsot 

Gulsot er hyppigere forekommende hos tidligt fødte. For yderligere læs: Læger formidler, Trygge forældre – Gulsot hos nyfødte 

Senfølger og prognose 

De fleste børn der fødes tidligt i Danmark får en normal tilværelse med skole, uddannelse, job og familie. Jo tidligere fødsel desto større risiko er der dog for senfølger. 

Cirka 3 ud af 4 ekstremt tidligt fødte gennemfører 9. klasse i Danmark, men andelen der ikke gennemfører en normal skolegang eller har brug for betydelig støtte i skolen, stiger ved fødsler før uge 26. Der kan være mange årsager til at tidligt fødte børn får senfølger. De hyppigste  senfølger er af psykologisk/pædagogisk karakter, lette udviklingsforstyrrelser, autisme og ADHD. De alvorlige senfølger hos tidligt fødte skyldes ofte påvirkning af hjernen, der især kommer til udtryk som svære udviklingsvanskeligheder og handicap som cerebral parese (som tidligere hed spastisk lammelse). Det er typisk hjerneblødninger, der er skyld i disse typer af senfølger, men husk at risikoen for hjerneblødning aftager væsentligt med stigende gestationsalder ved fødslen. Børn der fødes efter uge 32, altså moderat tidligt fødte, undersøges ikke rutinemæssigt for hjerneblødninger, da risikoen herefter er så lille. 

Kilder

Ugeskrift for læger – Behandling og opfølgning af tidligt fødte børn i Danmark

UpToDate

Andre henvisninger 

Læger Formidler. Trygge Maver – For tidlig fødsel 

Hjernekassen på P1 (podcast) – Nyfødte Børn

TV2 (Dokumentar) – Mit lille liv 

Forfatter: Ole Haubjerg Nielsen (læge)

Redigeret af: Mimmi Torp (læge) og Mette Hartmann Nonboe (læge) 

Foto: DR

Om forfatteren

Læge siden 2016. Far til to (en dreng fra 2021 og en pige fra 2019). På vej til at blive børnelæge med tidligere erfaring fra almen praksis, kirurgiske og medicinske afdelinger.