Hvad er reflux?
Maveindhold, der løber tilbage i spiserøret, kaldes reflux eller gastroesphagal reflux (GER). Reflux er faktisk helt normalt hos spædbørn. Nogle gange kommer maveindholdet (der hos spædbørn består af fordøjet/ufordøjet mælk) ud af munden, og så betegner vi det som gylp. Dette maveindhold er ikke lige så surt, som vi kender det, når vi får sure opstød. Mange bruger betegnelsen “silent reflux” for reflux uden gylp. Reflux med eller uden gylp er helt normalt i spædbarnsalderen og plejer at forsvinde ved 1,5 års alderen.
I nogle tilfælde udvikles refluxsygdom, som opstår når barnets daglige funktion er påvirket og/eller der opstår komplikationer såsom manglende vægtøgning.
Episodens gæster
I denne episode interviewer Anna fra Læger Formidler overlæge Gitte Leth Møller og læge og phd-studerende Mikkel Malham som begge arbejder på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. De er vant til at undersøge og behandle børn, som man mistænker har refluxsygdom. I episoden fortæller de blandt andet om, hvornår der er grund til at kontakte læge og hvilke behandlinger, der findes.
Vil du vide lidt mere om refluxsygdom, så læs med her…
I podcastepisoden fortæller Mikkel kort om den internationale vejledning omkring refluxsygdom, der er skrevet af sammenslutningen af børnelæger i Europa og Nordamerika. Den udkom i marts 2018 og anbefalingerne bygger på erfaring fra mange forskningsstudier. Den har vi fundet frem sammen med den danske lægehåndbog og bringer et sammendrag derfra.
Hvorfor får børn reflux?
Spædbørns lukkemuskel mellem spiserøret og mavesækken er slappere end hos større børn og voksne, og man mener, at det spiller en stor rolle i forklaringen på, hvorfor så mange børn har reflux. Denne slaphed kan være mere udtalt hos børn, der er født for tidligt og børn med neurologisk sygdom. Derudover er spædbørns måltider relativt store i forhold til deres størrelse og fylder derfor meget i maven.
Reflux aftager oftest i løbet af 1. leveår bl.a. fordi maden bliver fastere og barnet oftere befinder sig mere i oprejst stilling.
Symptomer på refluxsygdom
Et barn, der gylper eller har mælk i maven der “skvulper” op i spiserøret, har per definition reflux. Dette er i sig selv helt normalt, og hvis barnet i øvrigt har det godt, så giver det ingen grund til bekymring. Dog er det ikke normalt at reflux starter inden for den første leveuge eller efter barnet er fyldt 6 måneder.
Hvis der udover reflux er bekymrende symptomer, kan der være tale om refluxsygdom, som bør undersøges og behandles. De bekymrende symptomer kan være:
- Dårlig trivsel (barnet vokser og udvikler sig ikke som forventet)
- Spiseproblemer (barnet har fx synkebesvær eller nægter at spise)
- Blod i gylp/opkast
- Vejrtrækningsproblemer
- Uforklarlige skrigeture/ubehag/irritabilitet
Hvis smerter/ubehag/irritabilitet er de eneste bekymrende symptomer, kan der være tale om meget andet end refluxsygdom. Derudover vil symptomer som f.eks. feber, voldsom opkast og kronisk diarre også tyde på anden sygdom.
Under alle omstændigheder bør du tale med din sundhedsplejerske eller læge hvis du oplever symptomer som gør dig bekymret!
Hvordan undersøger man for refluxsygdom?
Diagnosen stilles ud fra, hvad forældrene fortæller om barnets symptomer og hele sygehistorien. Man kan ikke tage en blodprøve eller anden diagnostisk test for at stille diagnosen. Ofte vil lægen eller sundhedsplejersken fokusere på barnets vægt og udvikling, da det er et alvorligt tegn, hvis børn ikke vokser. Hvis der er nogle alvorlige symptomer, der fx kan skyldes andre sygdomme, vil egen læge ofte henvise videre eller selv bestille forskellige undersøgelser.
Hvordan behandler man refluxsygdom?
Der findes ingen specifik behandling af tilstanden, så man behandler symptomerne. Generelt bør man altid starte med ikke-medicinsk behandling. En stor del af spædbørnene vil have effekt af dette. Til at starte med anbefaler man:
- Hæve hovedgærdet, så barnet sover med hovedet højt (At lægge børnene på maven eller i venstre side-leje er også gavnligt for at mindske reflux, men dette anbefaler man ikke, da det øger risikoen for vuggedød)
- Holde overkroppen hævet efter måltider.
- Mindre, hyppigere måltider for at undgå overspisning.
- Fortykning af mælk med f.eks. Johannesbrødkernemel. Børn, der bliver ammet kan få et lille “shot” af dette efter amning.
Hvis man har forsøgt ovenstående, men der stadig problemer, bør barnet ses af en børnelæge. Næste skridt i behandlingen er nemlig, at man forsøger 2-4 ugers komælksfri diæt (til moren hvis barnet ammes, ellers højt hydrolyseret modermælkserstatning til barnet), da symptomerne kan skyldes komælksallergi. Hvis behandlingen ikke har haft effekt i løbet af de 2-4 uger, så er det ikke allergi der er problemet, og man vil ikke have gavn af at fortsætte den komælksfrie diæt.
Hvis intet af ovenstående har virket, findes medicinsk behandling med protonpumpehæmmere (PPI) – det der i podcastepisoden omtales som nexium. Der er dog ingen dokumenteret virkning af PPI hos spædbørn, og mulige bivirkninger er ikke klarlagte (hør Gitte og Mikkel fortælle mere om denne behandling i podcastepisoden). Derfor anbefaler man ikke at PPI bruges til børn, der udover gråd/ubehag ved reflux, er sunde og raske, ej heller ikke til børn, der udover gylp, er er sunde og raske. Såfremt der ikke er væsentlig symptombedring indenfor 4-8 uger, bør denne behandling også stoppes, og evt. videre behandling eller udredningsforløb planlægges i samarbejde med en børnelæge.
Er det det? er der ikke anden behandling….?
Man har til trods for mange forskellige undersøgelser ikke kunne dokumentere effekt af andre behandlingsmetoder. Nyere studier tyder på at mælkesyrebakterier (som kan fås i håndkøb på apoteket) kan have gavnlig effekt på gylpe-hyppigheden, men det er stadig for tidligt til at dette indgår i behandlingsvejledningerne.
Det har blandt andet været foreslået at klipning af det bagerste tungebånd kan afhjælpe symptomerne. Derfor spurgte vi Gitte og Mikkel om netop dette (hør deres svar i podcastepisoden). Kort sagt er svaret, at man desværre ikke har lavet studier, der kan be- eller afkræfte denne hypotese. Derudover har man heller ikke klarlagt eventuelle senfølger efter dette.
Vi håber på, at der i fremtiden kommer bedre og veldokumenterede behandlingsmetoder. Vi håber også, at vi i fremtiden kan blive klogere på hvorfor nogle børn udvikler refluxsygdom og hvilke mekanismer der ligger bag.
Gode nyheder?
De gode nyheder er, at reflux og refluxsygdom næsten altid går væk eller mindskes med alderen i takt med at barnets mavetarmsystem modnes og barnet får fast føde. Derudover er der intet der tyder på at reflux i sig selv giver varige mén for børnene, hvilket er dejligt at vide for os forældre.
