Læger Formidler
Du læser lige nu

Type 2 sukkersyge

15
Tryg i livet infoblog

Type 2 sukkersyge

Claus er en 62-årig mand med et stillesiddende kontorjob. Begge hans børn er flyttet hjemmefra for nogle år siden, og derfor lever han lidt ekstra godt med sin hustru. Claus har aldrig tidligere fejlet noget særligt, udover et lidt højt blodtryk, men han har taget en del på de seneste år. Han har bestilt en tid hos sin læge i dag, fordi han den seneste tid har været træt og utilpas. Hans hustru har desuden lagt mærke til, at Claus’ bukser sidder løsere, end de har gjort de seneste år. Han tænker selv, at det måske bare er alderdomstegn, men hans hustru har presset ham til at tage til læge. Claus’ læge mistænker, at Claus kan have type 2 sukkersyge. 

Hvad er sukkersyge og hvad skyldes det? 

Sukkersyge kaldes også diabetes mellitus, og er en livslang, kronisk sygdom. Sukkersyge deles overordnet op i type 1 og type 2. Type 2 rammer flest mennesker. Tidligere har man kaldt type 2 sukkersyge for gammelmandssukkersyge, da den hovedsageligt ramte ældre. I dag ved man, at den betegnelse er misvisende, da type 2 diabetes også rammer yngre. 

Har man type 2 diabetes, producerer man ikke nok insulin, og på samme tid er kroppen dårlig til at udnytte det insulin, der dannes. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Når man spiser kulhydratholdig mad, omdannes kulhydraterne til sukkerstoffer. Sukkerstoffet kommer ud i blodbanen, hvorefter det transporteres ind i kroppens celler ved hjælp af insulin. Diabetikeres mangel på insulin gør, at sukkeret bliver i blodbanen i stedet for at give energi til kroppens celler. 

Symptomerne på sukkersyge

Ofte har man i starten af sygdommen få og uspecifikke symptomer. Efterhånden medfører det forhøjede blodsukker, at der udvikles symptomer såsom:

  • Øget tørst 
  • Hyppig vandladning 
  • Øget infektionstendens 
  • Vægttab 
  • Mavesmerter 
  • Kvalme 
  • Kløe 
  • Træthed 
  • Dårlig sårheling 
  • Syns- og føleforstyrrelser 

Hvordan diagnosticeres sukkersyge?

Diagnosen stilles ved at måle langtidsblodsukkeret (kaldet HbA1c). Dette er en blodprøve, der angiver et gennemsnitligt blodsukker over de seneste tre måneder. Er langtidsblodsukkeret over 48 mmol/mol (6.5%) ved to forskellige målinger, har man per definition diabetes. 

Hvad kan jeg gøre for at mindske min risiko for at udvikle sukkersyge?  

Type 2 diabetes er arveligt, men ikke alle, der har forældre med diabetes, udvikler selv diabetes. Modsat kan man også godt udvikle diabetes, selvom man ikke har diabetes i familien. Type 2 diabetes udløses i mange tilfælde af usund livsstil med fysisk inaktivitet og usund mad. Hvis man er overvægtig, er vægttab en af de mest effektive måder at undgå udviklingen af type 2 diabetes.

Behandling af sukkersyge 

Den primære, og ikke-medicinske behandling af sukkersyge består i sund kost, vægttab (såfremt man er overvægtig), regelmæssig motion og rygestop. Metformin er førstevalg til medicinsk behandling af type 2 sukkersyge. Behandlingen påbegyndes ofte samtidig med den ikke-medicinske behandling. Metformin øger optagelsen og virkningen af insulin i kroppen. Der findes også en lang række nyere præparater til behandling af diabetes, som kan anvendes i stedet for eller sammen med metformin. Din egen læge kan hjælpe dig med at finde det præparat, der er bedst for dig. 

Mange type 2 diabetikere vil med tiden også få brug for at tage insulin. Insulin gives som indsprøjtninger lige under huden, oftest på låret eller i maven. 

Langtidsudsigterne 

Diabetes kan med tiden give følgesygdomme. Jo dårligere, man gennem årene har været til at passe sin sukkersyge, jo større er risikoen for at udvikle en følgesygdom. Følgesygdomme ses oftest i nervesystemet, øjnene og nyrerne. Desuden har man som type 2 diabetiker en øget risiko for at udvikle hjerte- og karsygdomme, særligt hvis man også er ryger. Derfor skal man som diabetiker sørge for at holde sig aktiv og sund, og ikke mindst undgå rygning.

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af type 2 diabetes og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Forfatter

Camilla Jøhnk Christensen, læge 

Redaktion

Anneline Seegert, læge

Her kan du læse mere:

https://diabetes.dk

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/diabetes-mellitus/type-2-diabetes/

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os