Våde bukser med hjem fra børnehaven. Igen. I har formodentlig været der. Alle børn gør det nemlig – tisser i bukserne. Nogle kommer ret hurtigt over det, men andre kan være længere tid om at blive “renlige”. Men hvorfor har nogle børn tilsyneladende sværere ved at smide bleen end andre? Læs med og bliv klogere.
Hvad er urinkontinens?
Urininkontinens er ufrivillig vandladning eller læk af urin om dagen hos børn over 5 år. Det er helt normalt hos mindre børn i forbindelse med, at de smider bleen, så det er først, når børn er over 5 år, man vil begynde at behandle det. Ca. 10 % af børn er urininkontinente ved skolestart, det er altså meget almindeligt. Den hyppigste årsag er problemer i samspillet mellem blæren og lukkemusklen. Det skyldes oftest dårlige toiletvaner, fx at barnet er så optaget af leg, at det holder sig og glemmer at tisse, før det er for sent. I sjældnere tilfælde kan urininkontinens skyldes andre årsager såsom forstoppelse, blærebetændelse eller misdannelser i urinvejene.
Hvad kan man selv gøre?
Da det ofte skyldes uhensigtsmæssige toiletvaner, er behandlingen ofte en langvarig og aktiv pædagogisk indsats. Et par gode råd til forældre kan være:
- Sørg for at barnet drikker nok. Det virker mærkeligt og nærmest selvmodsigende, men hvis barnet ikke får nok at drikke i løbet af dagen, så lærer det ikke blærens signaler at kende. Man skal derfor “træne sin blære” ved at sørge for at drikke nok for sin alder og jævnt fordelt på dagen. Vær opmærksom på, at der kommer flere uheld i starten, når man begynder at drikke mere, men det skal nok vende!
- Det kan være nyttigt at skrive ned, hvor meget væske barnet drikker i løbet af dagen, hvor mange gange barnet tisser og hvor mange uheld der er. Gerne over flere dage. Børns væskebehov beregnes efter deres vægt. Et barn på 10 kg = 1 liter i døgnet, 20 kg = 1,5 liter, 30 kg = 1,7 liter, 40 kg = 1,9 liter og >50 kg = 2 liter i døgnet.
- Gode tisserutiner. Børn glemmer at tisse, hvis de er optaget af noget spændende, fx en god leg (det kender du sikkert også selv). Derfor kan det være en god idé at lave faste tisserutiner med regelmæssige toiletbesøg eller egentlige “tissetider” fx hver anden/tredje time.
- Gode toiletforhold. Toiletsæde og skammel til mindre børn, så de kan have en ordentlig toiletstilling. Sørg desuden for en ordentlig hygiejne, så toilettet er “indbydende”.
- Undgå forstoppelse, idet det – udover at være træls i sig selv – også kan give urininkontinens. Læs vores tirsdagsinfo eller hør vores podcast om forstoppelse.
- Børn tisser ikke i bukserne med vilje. Ofte kan de endda blive kede af det eller synes, at det er pinligt, også selv om de måske griner når de gør det/har gjort det. Så undgå at skælde barnet ud over det. Nogle børn har det godt med belønningssystemer, fx kan man give barnet et klistermærke for hver dag de klarer uden at tisse i bukserne.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis der er smerter når barnet tisser bør urinen undersøges for, om det skyldes blærebetændelse. Tal med jeres egen læge om det.
Da urininkontinens i øvrigt er en helt almindelig del af det at blive renlig, så giver det først mening at begynde at behandle barnet, når det er over 5 år. Og kun hvis både barnet og forældrene er motiveret for at gøre noget ved det.
Inden man tager til lægen, kan man med fordel udfylde et “væske og vandladnings-skema” over nogle dage, dvs. en oversigt over hvor meget man drikker og tisser i løbet af en dag. Det kan også være, at lægen vil sende jer hjem med sådan et skema til at udfylde. Det giver et godt indblik i, hvor meget barnet drikker og tisser i løbet af dagen. Lægen kan på baggrund af sygehistorien og undersøgelsen af barnet vælge at undersøge urinen og måske henvise til andre undersøgelser.
Hvad så med nattevæderiet?
Nattevæderi, altså urininkontinens om natten, er en ganske hyppig ting blandt børn og aftager med alderen; 10 % tisser i sengen når de er 6 år, 5 % når de er 10 år og 1-2 % når de er 15 år.
Der er ofte et stort element af arvelighed. Hos over halvdelen af børn med dette problem har forældre haft samme problem. Nogle børn tisser i sengen om natten, fordi de producerer for meget urin i forhold til blærens størrelse, andre fordi blæren er for lille. Generelt er det dog en god idé, at barnet drikker alderssvarende jævnt fordelt på dagen. Ca. ⅔ af væskebehovet bør dog indtages inden kl. 16 og intet efter kl. 18.
Nattevæderi er en hyppig tilstand, men aftager af sig selv med alderen. Selv om det kan være opslidende for forældre og måske også barnet, er det kun hvis barnet er generet af det, man behøver at tale med sin egen læge om det.
Kilder
Patienthåndbogen om urininkontinens og sengevædning
Lægehåndbogen om urininkontinens og sengevædning
Forfatter: Kim Foss (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge) og Camilla Palmquist (læge)
