Svangerskabsforgiftning
Trygge Maver Infoblog

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning

I løbet af graviditeten får du målt dit blodtryk flere gange både hos lægen og ved besøg hos jordemoderen. Du vil også blive bedt om at aflevere urinprøver til undersøgelse for bl.a. protein. Men hvorfor er det vigtigt at holde øje med blodtrykket og mængden af protein i urinen under graviditeten, uanset om du føler dig sund og rask? 

Det skyldes blandt andet, at du kan udvikle svangerskabsforgiftning – også uden at føle dig syg. Læs med her, hvis du vil blive klogere på, hvad svangerskabsforgiftning er, hvilke symptomer svangerskabsforgiftning kan give, og hvordan man behandler tilstanden.

Hvad er svangerskabsforgiftning, og hvorfor får man det?

Ca. 3% af gravide i Danmark udvikler svangerskabsforgiftning. Svangerskabsforgiftning er en tilstand, hvor kvinden i løbet af sin graviditet udvikler et højt blodtryk med udskillelse af proteiner i urinen. Der er altså ikke tale om en reel “forgiftning”, men dette ord stammer fra gamle dage, hvor man opfattede graviditeten som giftig for den syge kvinde. Svangerskabsforgiftning er vigtigt at opdage, da det bl.a. kan påvirke fosterets vækst, og fordi kvinden kan blive meget syg. Svangerskabsforgiftning kan opstå fra man er halvvejs gennem graviditeten (fra ca. 20. graviditetsuge), men langt de fleste får først svangerskabsforgiftning i slutningen af graviditeten.

Årsagen til svangerskabsforgiftning er ikke fuldt klarlagt, men forskning har vist, at moderkagen spiller en vigtig rolle. Desuden har moderens immunsystem og kredsløb betydning for, om hun udvikler svangerskabsforgiftning. Man ved også, at risikoen for svangerskabsforgiftning er større, hvis man i forvejen har forhøjet blodtryk, er blevet gravid i enten i en meget tidlig alder, i en senere alder, ved ægdonation, venter tvillinger, er overvægtig, har sukkersyge, har en auto-immun sygdom eller hvis man er hjerte- eller nyresyg. Hvis du selv, din mor eller din søster har haft svangerskabsforgiftning, er risikoen også forøget.

Symptomer på svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kan vise sig på rigtig mange måder, fordi næsten alle kroppens organer kan blive påvirket. Nogle kan slet ikke mærke, at de er syge, og så opdages svangerskabsforgiftningen tilfældigt i forbindelse med et læge- eller jordemoderbesøg, fordi man finder et forhøjet blodtryk over 140 (øverste blodtryk) eller over 90 (nederste blodtryk) og evt. finder øget mængde protein i din urin.

Andre føler sig rigtig syge fra start. De typiske symptomer er hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, ondt i maven, åndenød, ondt i brystet, kraftig kvalme eller meget vand i kroppen. Disse symptomer kan forveksles med andre sygdomme, fx influenza, og derfor går nogle kvinder et stykke tid med svangerskabsforgiftning, før de kommer til læge. Endelig er der nogle kvinder, der opdager, at de har svangerskabsforgiftning, fordi barnet i maven ikke vokser, som det skal.  

Hvordan behandler man svangerskabsforgiftning?

Den eneste ”behandling”, som kan kurere svangerskabsforgiftning, er fødsel af moderkagen og dermed også fødsel af barnet. Den øvrige behandling ved svangerskabsforgiftning kan dæmpe symptomerne, men altså ikke kurere tilstanden. Hvilken behandling man vælger, afhænger af, hvor syg man er, samt hvor langt henne i graviditeten man er.

Ved let svangerskabsforgiftning kan symptomerne holdes i skak ved at give blodtrykssænkende medicin. I disse tilfælde vil indlæggelse oftest ikke være nødvendigt, men man skal komme til hyppige kontroller på sygehuset. Hvis man er tæt på terminen, vil man typisk blive anbefalet igangsættelse af fødslen. Hvis man er så uheldig at få svangerskabsforgiftning tidligt i graviditeten, hvor barnet ikke er klar til at blive født, indlægges den gravide oftest på hospitalet. På hospitalet kan den gravide nøje overvåges, så man finder det bedste fødselstidspunkt for både den syge mor og for barnet.

Efter en graviditet med svangerskabsforgiftning er mange indlagt et par dage efter fødslen, da det kan tage lidt tid, før sygdommens påvirkning af kroppen er aftaget helt, og der lægges en plan, så man kan komme ud af den blodtrykssænkende medicin igen.

Forebyggelse af svangerskabsforgiftning

Som nævnt findes der ingen behandling, som kan kurere svangerskabsforgiftning, når først tilstanden er opstået. Derfor har forskning gennem de sidste årtier haft fokus på at finde en forebyggende behandling af svangerskabsforgiftning, så tilstanden slet ikke opstår. Man har fundet, at forebyggende behandling med Hjertemagnyl (Acetylsalicylsyre) reducerer risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning med ca. 60%. På denne baggrund bliver kvinder, som er i høj risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, tilbudt behandling med Hjertemagnyl i første trimester. Hvis du er gravid og har én eller flere af de ovenfor nævnte risikofaktorer, så bør du oplyse det til din læge, så denne kan vurdere, om du skal have forebyggende behandling for svangerskabsforgiftning.

Seneste nyt

Et nyligt forskningsprojekt, PRESIDE, viste, at det er muligt at identificere ca. 75% af de gravide, der ville udvikle svangerskabsforgiftning ved en tidlig screening. Det har ført til, at flere hospitaler i landet deltager i et nationalt projekt, PREPRED, hvor de alle gravide bliver screenet for svangerskabsforgiftning ved deres første trimester scanning. Kvinder med høj risiko får tilbudt opstart af Hjertemagnyl fra omkring 10-16. graviditetsuge for at forebygge udviklingen af svangerskabsforgiftning. Du kan læse mere om studiet, hvordan screeningen foretages, samt om screeningen tilbydes på det hospital, du hører til, her.

Mistanke om svangerskabsforgiftning? Søg læge!

Hvis du oplever pludseligt at få meget vand i kroppen, kraftig kvalme, kraftig eller tiltagende hovedpine, synsforstyrrelser, ondt i den øverste del af maven, åndenød eller ondt i brystet, er det en god idé at søge læge hurtigst muligt – dette for at undersøge, om du har begyndende svangerskabsforgiftning.

Få mere inspiration og viden

Mere information om svangerskabsforgiftning kan findes i Patienthåndbogen.

På Læger Formidleres hjemmeside kan du bl.a. finde information om hvilke graviditetsundersøgelser, der tilbydes hos egen læge og jordmoderen. Udover svangerskabsforgiftning kan du også læse om mange andre tilstande i graviditeten, eks. graviditetsdiabetes.

Forfatter

Læge Hanne Trap Wolf (2019), revideret af læge Iben Riishede (2023) og læge Anna Lando Talbot (2026)

Redigeret af:

Læge Anne-Sofie Ahlers Rechnagel

Kilder:

Lægehåndbogen

https://prepred.dk/


Har arbejdet som læge siden 2010 og har sideløbende forsket i for tidlig fødsel. Arbejder aktuelt på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital. Er travlt beskæftiget efter arbejdstid som mor til tre børn på henholdsvis to, fem og otte år.