Du har garanteret hørt om ADHD. Måske er der også én blandt dine nærmeste, som har diagnosen? ADHD er nemlig den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Omkring 5% af børn opfylder kriterierne for ADHD. I denne uges tirsdagsinfo forsøger vi at give dig et overblik over årsagerne til og symptomerne på ADHD. Læs med og bliv klogere på ADHD!
Hvad er ADHD egentlig?
Hvis man har ADHD (som står for ”attention deficit hyperactivity disorder”) har man som udgangspunkt svært ved at koncentrere sig, og man er hyperaktiv og impulsiv i forhold til jævnaldrende børn.
Koncentrationsproblemerne viser sig ved, at barnet let bliver distraheret af indtryk og derfor har sværere ved at holde sin opmærksomhed på én ting. Det kan gøre det svært at høre efter i skolen eller at følge instrukser, som forældre eller lærere giver barnet.
Hyperaktivitet kan indebære, at man føler uro i kroppen og har besvær med at sidde stille. I skolen/institutionen kan det medføre, at barnet forlader sin plads og løber, eller klatrer omkring, larmer og har svært ved at være stille.
Impulsivitet kan komme til udtryk ved, at barnet afbryder og svarer på spørgsmål, før de er stillet færdigt, at barnet ”taler som et vandfald” eller har svært ved at vente på sin tur.
ADHD kan se ud på mange måder
Der er stor variation i, hvordan symptomerne på ADHD viser sig hos den enkelte. Om det er koncentrationsbesvær, hyperaktivitet eller impulsivitet, der fylder mest er forskelligt. Hvilke symptomer der er mest fremtrædende hos den enkelte kan også ændre sig med tiden. Der findes også en søsterdiagnose til ADHD, der hedder ADD. Her ser man de samme problemer i forhold til opmærksomhed og impulsivitet, men uden hyperaktivitet.
Tegn på ADHD opstår inden 7-årsalderen, men kan i nogle tilfælde blive opdaget langt senere. Børn med ADHD vil ofte (men ikke altid) have indlæringsvanskeligheder – ikke fordi de er mindre kloge end andre børn, men fordi de f.eks. har problemer med at tage imod kollektive beskeder eller koncentrere sig om opgaveformuleringer. Nogle børn har problemer med at begå sig socialt, f.eks. fordi de kommer til at afbryde deres venner, eller på anden måde handler impulsivt uden at overveje konsekvenserne. Mange børn og unge med ADHD har også svært ved at falde i søvn. Det kan der være flere årsager til, såsom tankemylder eller uro i kroppen.
ADHD er en udviklingsforstyrrelse, der rammer flere områder af barnets liv – både hjemme og i skole eller institution. Der er 3 gange så mange drenge som piger, der får diagnosen ADHD, men man mener, at der er en vis underdiagnosticering af piger. For omkring halvdelen vil symptomerne vare ved op gennem voksenlivet, men hvordan de kommer til udtryk og påvirker dagligdagen kan ændre sig. Særligt typisk er det, at hyperaktiviteten aftager, mens koncentrationsbesvær og impulsivitet vedvarer.
Årsager til ADHD
ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge, og det skønnes, at ca. 5 % af danske børn har diagnosen – det er mange!
De fleste tilfælde af ADHD skyldes en blanding af genetik og miljøpåvirkninger tidligt i livet. På den måde er de mest afgørende forudsætninger for om man vil udvikle ADHD allerede til stede før man bliver født. Hvis man som forælder har ADHD, er der 25 % sandsynlighed for, at ens barn også vil få det. Der er i øvrigt fundet sammenhæng mellem for tidlig fødsel og udvikling af ADHD, ligesom man har mistænkt lav fødselsvægt og en række påvirkninger under graviditeten, for at øge risikoen for ADHD.
Årsagen til ADHD har altså ikke noget at gøre med dårlig opdragelse eller et stressende samfund, men det er klart, at de krav og betingelser, som en person med ADHD stilles over for, vil påvirke hvordan symptomerne kommer til udtryk – og netop dét er vigtigt at tage højde for, når hverdagen med ADHD skal tilrettelægges bedst muligt.
Skal du være bekymret for om dit barn har ADHD?
Kort sagt, er svaret nej, ikke så længe dit barn trives. Alle børn kan være urolige, ukoncentrerede eller have “krudt bag i” – men børn med ADHD vil alligevel oftest skille sig ud fra sine jævnaldrende. De er altså mere urolige, mere ukoncentrerede og mere impulsive – og dét kan desværre føre til mistrivsel og konflikter. At være åben og tale med pædagogerne, en skolelærer og/eller din læge om jeres udfordringer, er vejen frem og kan hjælpe jer med at finde frem til de løsninger, som passer til jeres individuelle situation.
Kilder:
Hyperkinetiske forstyrrelser – sundhed.dk
Børne- og ungdomspsykiatri 4. udgave, Per Hove Thomsen, Charlotte Ulrikka Rask og Niels Bilenberg, FADL’S forlag
Jonathan Posner et al. Attention-deficit hyperactivity disorder. The Lancet. 2020.
Stephen V Faraone et al. The World Federation of ADHD International Consensus Statement: 208 Evidence-based conclusions about the disorder. Neurosci Biobehav Rev. 2021.
Forfatter: Malene Toft (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge), Laura Kverneland (læge), Kristina Aagaard (læge), Maria Kirstine Wethelund (læge)
