Du har garanteret hørt om børn med ADHD. Måske kender du også et der har det? ADHD er en diagnose, som desværre er omgivet af en del misforståelser og fordomme. ADHD kommer ikke af ‘ikke at blive set’ eller ‘ikke få nok pauser’, som en kendt dansker fik sagt for åben skærm for nylig. I denne uges tirsdagsinfo forsøger vi at give dig et overblik over årsagerne til og symptomerne på ADHD. Læs med, hvis du vil vide mere!
Hvad er ADHD egentlig?
Hvis man har ADHD (som står for ”attention deficit hyperactivity disorder”) har man som udgangspunkt svært ved at koncentrere sig, og man er hyperaktiv og impulsiv, i forhold til jævnaldrende børn.
Koncentrationsproblemerne viser sig ved, at barnet nemt bliver afledt af andre indtryk, og derfor har sværere ved at holde opmærksomheden på én ting. Det kan gøre det svært at høre efter eller at følge instrukser.
Hyperaktiviteten kan indebære, at man føler uro i kroppen, og besvær med at sidde stille. I skolen kan det medføre at man forlader sin plads, og løber eller klatrer omkring, larmer og har svært ved at være stille. Nogle gange vil man allerede i børnehaven se tegn på at barnet har sværere ved at sidde stille end sine jævnaldrende.
Impulsivitet kan komme til udtryk ved, at barnet afbryder og svarer på spørgsmål før de er stillet færdigt, at barnet ”taler som et vandfald” eller har svært ved at vente på sin tur. Små børn kan have vanskeligt ved at deltage i lege med deres jævnaldrende, da de bliver distraheret af hvad der i øvrigt foregår omkring dem – måske har de gang i flere lege på én gang, og får ikke engageret sig nok.
ADHD kan se ud på mange måder
Der er betydelig variation i hvordan de tre kernesymptomer viser sig hos den enkelte person med ADHD. Om det er koncentrationsbesvær eller hyperaktivitet og impulsivitet der fylder mest er forskelligt – ligesom dette kan ændre sig med tiden. Der findes også en søsterdiagnose til ADHD, der hedder ADD. Her ser man de samme problemer i forhold til opmærksomhed og evt. impulsivitet, men uden hyperaktivitet.
Symptomerne opstår som udgangspunkt inden 7-årsalderen, men ADHD kan godt blive opdaget langt senere. Børn med ADHD vil ofte (men ikke altid) have indlæringsvanskeligheder – ikke fordi de er mindre kloge end andre børn, men fordi de f.eks. har problemer med at tage imod kollektive beskeder eller koncentrere sig om opgaveformuleringer. Nogle børn har problemer med at begå sig socialt, f.eks fordi de kommer til at afbryde deres venner, eller på anden måde handler impulsivt uden at overveje konsekvenserne. Mange børn og unge med ADHD har også problemer med at falde i søvn. Det kan der være flere årsager til, såsom tankemylder eller besvær med at finde ro i kroppen.
ADHD er altså en sygdom der rammer flere aspekter af barnets liv – både hjemme og i skole eller institution. Der er 3 gange så mange drenge som piger der får diagnosen ADHD, men man mener, at der er en vis underdiagnosticering af piger. For manges vedkommende vil symptomerne vedvare op i voksenårene, men karakteren vil som nævnt kunne ændre sig.
Årsager til ADHD
ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge, og det skønnes, at ca. 5 % af danske børn har diagnosen – det er mange!
ADHD er en hjerneudviklings-sygdom, hvor man har set tegn på, at modningen af visse hjerneområder og -netværk er forsinket. De mest afgørende forudsætninger for om man vil udvikle ADHD, er til stede før man bliver født. Den mest betydningsfulde risikofaktor er ens genetiske sammensætning, og der ses en høj grad af arvelighed ved ADHD. Hvis man som forælder har ADHD, er der 25 % sandsynlighed for, at ens barn også vil få det. Der er i øvrigt fundet sammenhæng mellem for tidlig fødsel og udvikling af ADHD, ligesom man har mistænkt lav fødselsvægt og en række påvirkninger under graviditeten, for at øge risikoen for ADHD.
Årsagen til ADHD har altså ikke noget at gøre med dårlig opdragelse eller et stresset samfund. Men det er klart at de krav og betingelser som en person med ADHD stilles over for, vil påvirke hvordan symptomerne kommer til udtryk, hvilket er vigtigt at tage højde for, når hverdagen med ADHD skal tilrettelægges.
Skal du være bekymret for om dit barn har ADHD?
Ikke så længe dit barn trives. Alle børn kan være urolige og ukoncentrerede eller have “krudt bag i” – men har man ADHD vil man oftest skille sig ud fra sine jævnaldrende. Man er altså mere urolig, mere ukoncentreret og mere impulsiv – og det kan desværre føre til mistrivsel og konflikter. At være åben og tale med pædagogerne, en skolelærer og/eller din læge om jeres udfordringer er vejen frem, og kan hjælpe jer med at finde frem til de løsninger, som passer til jeres individuelle situation.
Læs mere om udredning og behandling af ADHD i del 2, som vi forventer at udgive i starten af foråret!
Kilder:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/adhd/adhd-oversigt
Børne- og ungdomspsykiatri 4. udgave, Per Hove Thomsen, Charlotte Ulrikka Rask og Niels Bilenberg, FADL’S forlag
Jonathan Posner et al. Attention-deficit hyperactivity disorder. The Lancet. 2020.
Photo by Gautam Arora on Unsplash
Forfatter: Malene Toft (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge), Laura Kverneland (læge)
