Læger Formidler
Du læser lige nu

Diabetes og KRAM-faktorer 

53
Tryg i livet infoblog

Diabetes og KRAM-faktorer 

diabetes

I denne måned skal vi fortælle om en sygdom, som cirka 280.000 danskere lever med. Hver eneste dag, er der mange danskere, der får konstateret sygdommen, nemlig diabetes. Dette blogindlæg skal ses som en introduktion til emnet, hvorfor indlægget vil være overordnet. I de følgende uger vil vi dykke ned i underemner relateret til diabetes.

De to hyppigste former for diabetes er type 1 og type 2, og det er disse former, der bliver omtalt i dette blogindlæg. Derudover findes en række sjældnere typer af diabetes, heriblandt graviditetsdiabetes. Ønsker du kan læse om graviditetsdiabetes, kan du læse med her https://www.laegerformidler.dk/graviditetsdiabetes/

Diabetes type 1: 

Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, som skyldes at de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin, er ødelagt, fordi kroppens eget immunforsvar har angrebet dem. Hos en rask person vil sukkeret, man indtager via kosten, blive optaget i kroppens celler ved hjælp af insulin. Herefter vil det enten omsættes til energi eller lagres, hvorved blodsukkeret holdes i et normalt niveau. Mangel på insulin hos en type 1 diabetiker gør, at blodsukkeret bliver højt, men at sukkeret ikke kan komme ind i cellerne, hvor det gør gavn. 

Man har endnu ikke fuldstændigt kortlagt , hvorfor nogle mennesker udvikler type 1 diabetes. Det kan opstå i alle aldre, men opstår hyppigst hos børn og unge under 20 år. Man ser desværre, at forekomsten af type 1 diabetes er stigende. Flere forskellige gener ser ud til at øge risikoen for at få sygdommen. Er man født ind i en familie uden type 1 diabetikere, er ens risiko for at udvikle det kun 0,5%. Modsat, hvis begge ens forældre har type 1 diabetes, er der cirka 20% risiko for, at man selv udvikler det. 

Diabetes type 2: 

Modsat type 1 vil type 2 diabetes typisk opstå efter 40-års alderen. I gamle dage kaldte man det gammelmandssukkersyge, men det er en forældet betegnelse, man ikke bruger længere. Faktisk er gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet 55 år. Der er langt flere danskere med type 2 diabetes, end der er med type 1 diabetes.  

Der er mange årsager til type 2 diabetes. En af årsagerne er, ligesom ved type 1 diabetes, gener. Hvis en af dine forældre har type 2 diabetes, er din risiko for at få diabetes fordoblet, sammenlignet med personer, hvis forældre ikke har haft diabetes. En anden vigtig årsag er livsstil. Man ved, at risikoen for at få type 2 diabetes øges med stigende grad af overvægt og usund levestil. Diabetes forekommer ofte sammen med andre livsstilsrelaterede sygdomme såsom fedme, højt kolesteroltal og højt blodtryk. 

Ved diabetes type 2 er der overordnet set to problemer: 

  1. Der transporteres mindre sukker ind i cellerne ved en given insulinmængde, end der gør hos ikke-diabetikere. Dette kaldes for insulinresistens. Insulinresistens vil kræve, at bugspytkirtlen producerer en øget mængde insulin for at kunne holde blodsukkeret i normalt niveau.
  2. Bugspytkirtlens evne til at producere insulin er påvirket, hvilket betyder, at bugspytkirtlen ikke kan producere nok insulin til at kompensere for insulinresistensen. Jo længere tid man har haft type 2 diabetes, jo mindre insulin producerer man. Nogle udvikler med tiden så meget insulinresistens, og så lav en egenproduktion af insulin, at de har brug for at blive behandlet som type 1 diabetikere med insulin i sprøjte. 

Symptomer på ubehandlet diabetes: 

De typiske symptomer er: 

  • Følelse af at være træt, mat og alment påvirket 
  • Øget tørst 
  • Hyppigere vandladning
  • Vægttab 
  • Kløe omkring kønsorganerne
  • Infektion i hud og/eller slimhinder
  • Synsforstyrrelser 
  • Omtågethed og bevidstløshed (i svære tilfælde)

Hvis man oplever ovenstående symptomer, bør man søge læge. 

Diagnostik og behandling: 

Diagnosen stilles med blodsukkermålinger. Ved hjælp af en række mere specifikke blodprøver samt sygehistorien kan man skelne mellem type 1 og type 2. 

Behandlingen af diabetes er både ikke-medicinsk og medicinsk. Den ikke-medicinske del relaterer sig til det, man kalder KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Det er vigtigt, at man spiser sundt og motionerer. Hos nogle nydiagnosticerede type 2 diabetikere kan kost og motion alene være tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret i niveau, men ofte skal der også medicinsk behandling til. 

Hvis man ikke selv producerer tilstrækkelig insulin, som er tilfældet ved alle med type 1 diabetes og mange patienter med type 2 diabetes, behandler man med at give insulin. Det gør man via en sprøjte, man stikker ind under huden. Der findes både langsomtvirkende og hurtigtvirkende insulin. Insulinbehandlingen er forskellig fra patient til patient, og justeres i samarbejde med en læge. 

For dem med type 2 diabetes, som primært har problemer med insulinresistens, kan man give lægemidler som øger kroppens følsomhed overfor den insulin, kroppen selv producerer. De fleste af disse behandlinger er i tabletform og virker på forskellig vis. Den hyppigste behandling er metformin. 

Målet med at behandle diabetes er at undgå komplikationer til sygdommen, at undgå symptomer på for højt eller for lavt blodsukker, at bevare en god livskvalitet og at leve længere. 

KRAM-faktorer: 

KRAM er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion. Disse fire faktorer spiller en væsentlig rolle for udviklingen af en lang række sygdomme, samt for hvor længe vi lever. Herunder gennemgås de fire faktorer. 

Kost:

En sund og varieret kost er vigtig for kroppens velbefindende. Det er via kosten, at kroppen får energi og næring. Sund kost kan være med til at forebygge livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme og diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed og overvægt. Derudover vil en sund og varieret kost bidrage til trivsel og energi i hverdagen. Diabetikere behøver ikke at spise en særlig kost, men bør følge de generelle kostråd. 

I 2021 lancerede Fødevarestyrelsen følgende syv kostråd: 

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget 
  • Spis flere grøntsager og frugter 
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk 
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede 
  • Sluk tørsten i vand 

Rygning: 

Vi ved efterhånden alle, at rygning er skadeligt og øger risikoen for hjerte-kar sygdom og tidlig død. Når man har diabetes, er risikoen for hjertekarsygdom i forvejen øget. Derfor er gevinsten ved rygestop særligt stor. Du kan læse mere om rygeophør her (Rygestop – i år igen? – Læger Formidler (laegerformidler.dk))

Alkohol: 

I Danmark har cirka hver femte voksne dansker et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, og der er årligt 4000 dødsfald grundet alkoholmisbrug og alkoholrelaterede sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker maximalt 10 genstande om ugen, og maximalt 4 genstande på én dag. Dette gælder uanset om man lider af diabetes eller ej. Du kan læse mere om alkohols virkning på kroppen i dette blogindlæg (link til indlæg fra januar 2021). 

Motion: 

Fysisk aktivitet sænker blodsukkeret, fordi vi forbruger sukkeret. Derudover er motion vigtigt for at forebygge overvægt og hjertekarsygdom.  Du kan læse mere om, hvorfor motion er vigtigt i dette blogindlæg (link til indlæg fra blogindlæg 2021). 

Er diabetes farligt? 

Diabetes er en livslang sygdom, som ubehandlet kan medføre skade på kroppens organer. Det kan ske som både akutte komplikationer med blodsukkerniveauet eller langvarige komplikationer. 

Akutte komplikationer: 

Kan helt overordnet skyldes to ting: 

  1. Lavt blodsukker (hypoglykæmi): dette kan forekomme hos diabetikere, som bruger bestemte typer af medicin, heriblandt insulin, hvis der tages mere insulin, end der er behov for .
  2. Højt blodsukker (hyperglykæmi): kan f.eks. opstå ifm. en infektion eller anden sygdom i kroppen. Derudover kan det ses hos diabetikere, som indtager store mængder sukkerholdige læskedrikke eller mad, og som samtidig ikke tager nok diabetesmedicin. Nogle personer med højt blodsukker kan udvikle det, man kalder for en syreforgiftning (en ketoacidose). En ketoacidose er en ændring i blodets pH-værdi, hvor blodet bliver mere surt. En person med ketoacidose vil have hurtig vejrtrækning og ofte have en ånde, der lugter af acetone. Ketoacidose kræver hurtig indlæggelse og behandling. 

Senkomplikationer: 

Hvis man har ringe blodsukkerkontrol over længere tid, øges risikoen for senkomplikationer. Modsat vil sund livsstil og god blodsukkerkontrol mindske risikoen for sådanne komplikationer. Senkomplikationer kan være forandringer i de store kar, der giver åreforkalkning og risiko for blodpropper. Der kan ligeledes være forandringer i de små kar, hvilket kan skade nyrer, øjne og nerver. Grundet skade på følenerverne i fødderne, er man desuden særlig udsat for at få sår og infektioner på fødderne. I løbet af oktober måned vil vi skrive mere om nogle af disse senkomplikationer. 

Diabetikere har øget risiko for hjertekarsygdom, også på trods af god blodsukkerkontrol. Derfor er det vigtigt, at man lever sundt og har fokus på KRAM-faktorerne. Læs mere om dette nedenfor. 

Opfølgning

Uanset om man har type 1 diabetes eller type 2 diabetes, er det vigtigt, at man går til regelmæssige kontroller, enten i et diabetesambulatorium på sygehuset eller hos sin egen læge. Derudover er det vigtigt, at man kan måle sit eget blodsukker (eller at man kan få hjælp til det f.eks. at hjemmeplejen). 

Til en diabeteskontrol vil man blandt andet kontrollere blodtryk og vægt, måle langtidsblodsukkeret og tale om hjemmeblodsukkermålinger. Man vil også tage en række blodprøver. Minimum én gang om året bør man få testet blodcirkulation og følesans i fødderne, undersøge nyrefunktionen vha. en urinprøve og en blodprøve og tage et hjertekardiogram. Derudover bør man som diabetiker gå til øjenlægekontrol.

Hvis man selv eller ens pårørende har diabetes, kan man tage kontakt til Diabetes Foreningen. Her kan man modtage hjælp og rådgivning. 

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig en generel information om diabetes og KRAM-faktorer og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

 

Forfatter:

Camilla Jøhnk, læge.

Redaktion:

Astrid Baumann, læge 

Kilder: 

Diabetesforeningen

Sundhed.dk 

UpToDate