Hvad er leversvigt og hvad skyldes det? Hvad sker der, når leveren ikke fungerer, som den skal som følge af leversvigt? I den vestlige verden er de hyppigste årsager alkohol, kronisk leverbetændelse og overvægt. Læs med og bliv klogere på det livsnødvendige organ.
Leverens funktion
Leveren er et blødt og svampet organ, som sidder opad og til højre i bughulen, lige under mellemgulvet og det meste ligger gemt bag ribbenene. Hos voksne vejer leveren cirka 1,5 kg.
Leveren er et essentielt, multifunktionelt organ. Den har mange vigtige funktioner og spiller en kritisk rolle i at opretholde kroppens ligevægt. Her et udpluk af leverens mange funktioner:
- Leveren har stor betydning, når kroppen skal udskille og nedbryde affaldsstoffer. Bl.a. bilirubin, som er et restprodukt af gamle røde blodceller.
- Leveren har en afgiftningsfunktion og fjerner fremmedstoffer, fx alkohol og medicin/lægemidler
- Leveren omsætter de næringsstoffer vi indtager (protein, fedt og kulhydrat) og oplagrer energi.
- Leveren producerer galde (fordøjelsesenzymer), der er nødvendige, for at tarmen kan optage fedt og fedtopløselige proteiner.
- Leveren er en sensor for blodsukkeret. Hvis blodsukkeret er højt optager leveren sukker og laver det om til glykogen som energidepot. Er blodsukkeret lavt nedbryder leveren glykogen og sender sukker ud i blodet som energikilde til kroppen
- Leveren er bl.a. med til at standse blødning ved at danne en række proteiner (koagulationsfaktorer), hvis rolle er at størkne blodet så en blødning standses.
- Leveren spiller en rolle ved bekæmpelse af infektioner. Ved en infektion, producerer leveren proteiner, som er aktive i kroppens immunforsvar og hjælper kroppen med at bekæmpe infektionen.
- Filtrering af blodet: Blodet fra mave-tarm-kanalen passerer leveren inden det sendes ud tilbage til hjertet og videre ud i kroppen.
Leversvigt
Leversvigt kan overordnet inddeles i akut og kronisk leversvigt. Ved leversvigt kan leveren ikke fungere optimalt og opretholde kroppens mekanismer, og dette kan ligeledes påvirke andre organer i kroppen. I alvorlige tilfælde kan det føre til svigt af andre organer (multiorgansvigt), som kan føre til koma og død.
Kronisk leversvigt
Ved kronisk leversvigt aftager leverens funktion over længere tid. Levercirrose – også kendt som “skrumpelever” – er en tilstand, som opstår efter længere tids kronisk leversygdom. Levercirrose kan opstå, når leveren i enten kortere eller længere tid har været udsat for irritation. Denne irritation kan medføre en betændelsestilstand i leveren, hvor der bliver dannet arvæv der består af bindevæv, og som medfører at leveren skrumper og den normale arkitektur og normale funktion bliver ødelagt. I Danmark er der omkring 1000 nye tilfælde om året. En stor del (60-70%) skyldes alkoholmisbrug/overforbrug. 30-40% skyldes autoimmune, arvelige leversygdomme, kronisk hepatitis (leverbetændelse), lægemidler, medfødte tilstande, cystisk fibrose og galdevejsobstruktion.
Symptomer på kronisk leversvigt og komplikationer
Levercirrosen kan være uden symptomer og tilstanden kan opdages tilfældigt ved blodprøver eller billeddiagnostiske undersøgelser.
Symptomerne kan i starten være uspecifikke, fx i form af træthed, svaghed, nedsat appetit og uønsket vægttab.
Ved fremskreden sygdom kan der opstå komplikationer, der skyldes enten nedsat leverfunktion eller vanskelig blodgennemstrømning gennem leveren.
Komplikationer til levercirrose:
- Ascites, (væske i bughulen), behandles med vanddrivende midler, og nogle gange må væsken tappes ud af bughulen. Ascites kan give øget maveomfang
- Peritonitis (betændelse i bughulen) er en alvorlig og livstruende tilstand, som kan forårsages af væske i bughulen. Betændelse i bughulen kan behandles med antibiotika
- Esophagusvaricer er åreknuder, der laver udposninger af blodkar i spiserøret. Udposningerne opstår, da der opstår øget modstand af blodgennemstrømningen gennem leveren grundet skrumpelever. Disse blodkar kan briste og medføre livstruende blødning, som skal stoppes øjeblikkeligt på hospitalet
- Øget risiko for blødning alle steder i kroppen
- Øget risiko for infektioner
- Dårlig ernæringstilstand, nedsat muskelfylde
- Ikterus (gulsot) er gulfarvning af hud, øjeæblet og slimhinder på grund af øget ansamling af galdepigment (bilirubin) i kroppen
- Hudkløe
- Leverencephalopati, leversvigtshjerne. Er hjernes reaktion på nedsat leverfunktion. Der kan være problemer med hukommelsen, koncentration og opstå ændringer i personligheden. Tilstanden kan bl.a. behandles med afføringsmiddel og antibiotika.
- Forstørret lever og milt
- Hepatorenalt syndrom, Nyresvigt som følge af leversvigt.
- Hudforandringer i form af blodsprængninger, rødme af håndflader
- Negleforandringer
- Testikelatrofi (indskrænkning af testikler)
- Øget risiko for at udvikle kræft i leveren ved levercirrose. Det kaldes hepatocellulært karcinom
Prognosen er meget individuel og er afhængig af årsag, sværhedsgrad, komplikationer og generel helbredstilstand. Dødeligheden blandt personer med alkoholisk leversygdom er betydeligt højere end hos mennesker med andre former for skrumpelever.
I Danmark dør ca. 10-15 personer per 100.000 af skrumpelever og af kronisk leversvigt. Såfremt man har fået konstateret skrumpelever skal man holde sig helt fra alkohol, ligeledes skal man være forsigtig med medicin, som primært omsættes i leveren. Der tilrådes at man taler med sin læge.
For personer uden skrumpelever eller risko herfor anbefales at holde sig indenfor Sundhedsstyrelsens maksimale grænser på maksimalt 10 genstande om ugen og ikke mere end 4 genstande på en dag. Unge under 18 år frarådes alkohol på samme måde som gravide (eller kvinder der forsøger at blive gravide).
Generelt om behandlingen
Såfremt det er muligt at finde årsagen til leversvigt, vil behandling i første omgang være, at fjerne den udløsende årsag, såsom alkohol, et lægemiddel eller virus. Derudover, er målet at forsinke eller forhindre yderligere udvikling af sygdommen. Dårlig ernæringstilstand kan rettes op med en særlig proteinrig kost. Komplikationer skal behandles. Behandlingen af svær leversvigt varetages af intensive afdelinger. Ved alvorlige tilfælde kan eneste mulighed for helbredelse være en levertransplantation.
Akut leversvigt
Ved akut leversvigt aftager eller ophører leverens funktioner over kort tid (dage til uger) som følge af leverskade hos oftest personer uden tidligere kendt leversygdom. Leverens celler dør og kan ikke nå at gendanne sig tilstrækkeligt hurtigt. Leverens funktion vil herefter aftage og dette kan påvirke bl.a. kredsløbet, immunforsvaret, metabolismen og endeligt kan det medføre svigt af øvrige organer og kroppen kan stå af.
Alle former for leverbetændelse, hepatitis, uanset årsagen (bl.a. virusbetinget, *medicininduceret, autoimmun, medfødt) kan føre til sygdomsbilledet. I danmark er paracetamol (fx Panodil) ansvarlig for mere end halvdelen af tilfældene, men i mange tilfælde kan man ikke finde årsagen.
Symptomerne kan i begyndelsen være almensymptomer med træthed, ukarakteristiske smerter og madlede. Nogle kan have gulsot. Hjernen kan være påvirket i form af lette forstyrrelser i personligheden, intellektuelle forstyrrelser og i nogle tilfælde kan der være tale om sværere tilstande som nedsat bevidsthed eller koma. Ved akut leversvigt der har stået på gennem nogle uger kan man se komplikationer som ved levercirrose og kronisk leversvigt såsom ascites, svær gulsot, forstørret milt, blødning, infektioner osv. De fleste kommer sig dog efter en akut leversvigt uden mén og uden behov for levertransplantation og leverens funktion og struktur gendannes oftest fuldstændigt.
*Medicininduceret kan skyldes bl.a. lægemidler, urter eller plantesubstanser
Levertransplantation
Er en kompleks operation som betyder, at den syge lever fjernes og erstattes med en lever fra en donor. Hos børn fjernes kun den del af leveren, der er syg. Lægerne vurderer, hvem der er kandidat til en levertransplantation. I Danmark udføres ca 50 levertransplantationer årligt, og de foretages kun på Rigshospitalet. Efter operationen skal man behandles med medicin for at hindre at den nye lever afstødes. Prognosen er overordnet god.
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af leversvigt og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter:
Niloofar Sherazi Dreyer, læge.
Redaktion:
Maria Dencker, læge
Kilder:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/behandling/levertransplantation/
