Det danske børnevaccinationsprogram

I Danmark takker de fleste forældre ja til at følge det danske børnevaccinationsprogram. Men hvorfor har vi egentlig et børnevaccinationsprogram og hvilke sygdomme beskytter vaccinerne imod? Bag de små stik gemmer der sig både historie, fælles ansvar og nogle ret alvorlige sygdomme, som vi sjældent ser i dag, netop fordi at mange lader deres børn vaccinere. Læs med i dagens indlæg og bliv klogere på det danske børnevaccinationsprogram.  

Hvad er det danske børnevaccinationsprogram?

Det danske børnevaccinationsprogram er et gratis og frivilligt tilbud til alle børn om vaccination mod 10 infektionssygdomme. Det drejer sig om sygdomme, som tidligere havde store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet – enten fordi de er meget smitsomme eller meget alvorlige. 

Der bliver løbende holdt øje med, om børnevaccinationsprogrammet virker efter hensigten, og om der er behov for ændringer. Programmet tilpasses derfor over tid – nogle vacciner udgår, og andre kommer til. Senest blev HPV-vaccination til drenge indført i 2019. Der findes også vacciner som ikke er en del af børnevaccinationsprogrammet fx vaccination mod COVID-19 og influenza. 

Hvorfor har vi et børnevaccinationsprogram?

Fordi vacciner er en af de allermest effektive midler til at forebygge sygdom og død. Det danske børnevaccinationsprogram har til formål at beskytte både den enkelte og de mange. Jo flere børn, der bliver vaccineret, desto færre kan bringe smitten videre. 

Nogle børn kan ikke tåle at blive vaccineret, enten fordi de er for små eller har bestemte sygdomme. Disse børn vil være beskyttede, hvis tilstrækkeligt mange andre børn vaccineres, så smitten ikke kan cirkulere. Dette kaldes ”flokbeskyttelse” eller “flokimmunitet”. 

Hvilke sygdomme beskytter vaccinerne imod? 

Følger et barn det danske børnevaccinationsprogram, er barnet beskyttet mod følgende 10 sygdomme: 

• Strubehoste (difteri), der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.  

• Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.  

• Kighoste (pertussis), der giver voldsom hoste og vejrtrækningsbesvær og kan være alvorlig især hos helt små børn.  

• Børnelammelse (polio), der kan medføre blivende lammelser.  

• Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre hjernehindebetændelse eller strubelågsbetændelse.  

• Pneumokoksygdom (nogle bestemte typer bakterier), der kan medføre blodforgiftning og meningitis.  

• Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.  

• Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre hjernehindebetændelse eller testikelbetændelse samt varige mén.  

• Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.  

• Infektion forårsaget af human papillomavirus (HPV), som kan give livmoderhalskræft, analkræft samt kønsvorter.  

Hvem vælger vaccinerne til børnevaccinationsprogrammet?

Sundhedsstyrelsen administrerer og rådgiver om det danske børnevaccinationsprogram. Når Sundhedsstyrelsen vurderer, hvilke vacciner der bør indgå i børnevaccinationsprogrammet, sker det blandt andet på baggrund af vaccinernes effekt og mulige bivirkninger samt etiske og sundhedsøkonomiske overvejelser. På den baggrund vurderes det, om en vaccine bør indføres eller ej. Her spiller det en væsentlig rolle, om den sygdom, vaccinen forebygger, er tilstrækkeligt alvorlig eller hyppig. Flere af de sygdomme, vi har vaccineret imod i mange år, er i dag næsten udryddet i Danmark, men de kan sprede sig igen, hvis tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet falder. 

Hvornår bliver man vaccineret?

Vaccinationerne gives hos barnets praktiserende læge, og nogle gives i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser. Nedenstående figur fra Statens Serum Institut illustrerer, hvilke vacciner der gives og hvornår: 

Kan der være bivirkninger til vaccinerne?

Der kan være bivirkninger til vaccinerne, langt de fleste er dog milde og kortvarige, som ømhed ved stikstedet, let feber eller utilpashed i et døgns tid. Det er tegn på, at kroppen er i gang med at opbygge beskyttelse mod sygdommen, den er blevet vaccineret imod.  

Mere alvorlige reaktioner er meget sjældne. Vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet er grundigt testet, før de tages i brug og sikkerheden følges nøje – også efter de er indført.  

Lægemiddelstyrelsen overvåger desuden løbende mistanke om bivirkninger ved lægemidler, herunder børnevacciner. Læger har pligt til at indberette mistanke om alvorlige eller uventede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. 

Kilder

Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsens pjece om Børnevaccinationsprogrammet 

Statens Serum Institut 

Statens Serum Institut om sygdomsforekomst før og efter vaccination 

Lægehåndbogen 

Sundhed.dk – bivirkninger ved vaccination 

Billede af Towfiqu barbhuiya på Unsplash.com  

Skrevet af Kim Foss (læge). Opdateret af Mathilde Musoni Donkild (læge), januar 2026.

Redigeret af Charlotte Pilh Arendsdorf Bengtsen (læge) og Johanne Villars Lolck (læge).