Læger Formidler
Du læser lige nu

Graviditetskvalme

2
Trygge maver blog

Graviditetskvalme

Åh, kvalme kan tage pusten fra de fleste – og lægge et slør over din glæde for den nye graviditet. Det kan virke uoverskueligt ikke at vide hvornår kvalmen stopper – vil det fortsætte alle ni måneder? Får barnet nok næring selvom man kun lever af krydderboller? Læs med her hvor vi har samlet, det vigtigste du skal vide om graviditetskvalme sammen med nogle gode råd til, hvordan du kommer igennem kvalmen.

De fleste gravide (omkring 85%) oplever en eller anden grad af kvalme fra omkring 4.-7. graviditetsuge, og ca halvdelen af alle gravide vil også opleve at have opkastninger. Det er altså meget normalt, men på den anden side oplever 15% altså ikke kvalme, og det er derfor også normalt og ikke et tegn på at noget er galt.

Kvalmen er for nogle værst om morgenen, men den kan sagtens være tilstede hele dagen eller værst senere på dagen. For de fleste aftager kvalmen i løbet graviditeten, ofte omkring 12. graviditetsuge, men hos få fortsætter det hele vejen igennem.

Hvorfor får man kvalme?

Selvom man ikke kender den specifikke årsag, så er man ret sikker på, at de forskellige graviditetshormoner på en eller anden måde spiller ind. Vi ved at højere niveauer af graviditetshormonet hCG øger risikoen for kvalme – det ser man fx. ved tvillingegraviditeter. Kvalme er derfor ikke et tegn på sygdom eller at noget er galt, men en naturlig reaktion.

Hvad kan man gøre?

De fleste finder deres egne “vaner” der virker mod kvalmen. Men for mange kan disse råd hjælpe:

  • Undgå tom mave – indtag mange små måltider fx med 2-3 timers mellemrum
  • Som små hyppige måltider anbefales proteinrige mellemåltider og lettere snacks, nødder, mejeriprodukter, bønner og tørre og salte kiks.
  • Spis lidt ”tørre” kulhydrater (fx kiks, knækbrød) i sengen om morgenen.
  • Kold mad er ofte bedre end varm.

Derudover er det en god idé at sørge for at få søvn og hvile nok. B6 vitamin kan trygt tages i graviditeten og kan have effekt på kvalmen. Selvom det måske er svært, så prøv at tænk positivt om kvalmen – den minder dig om barnet i maven.

I svære tilfælde kan medicinsk kvalmestillende behandling være nødvendigt ved egen læge. Behandlingen er uden påviste risici for fosteret, men der kan dog være nogle bivirkninger for moren. Det vil derfor altid være bedst at forsøge sig med de generelle ernæringsråd først.

Der findes også andre mulige behandlinger hvor effekten ikke er dokumenteret fx. akupunktur eller akupressur armbånd.

Ingefær er en anden traditionel behandling af graviditetskvalme, men selvom man har kunne påvise god effekt på kvalmen, ved man ikke om det er helt sikkert for fosteret. Dyrestudier har fx vist øget risiko for graviditetstab. Derfor anbefaler man ikke ingefær som kosttilskud til gravide før, at større videnskabelige studier på mennesker endeligt har bekræftet, at det ikke er skadeligt for fosteret. De mængder ingefær der bruges i madlavning udgør dog umiddelbart ingen risiko.  

Hos nogle er kvalmen og opkastningerne så alvorlige, at det kan give væskemangel, forstyrrelser i saltbalancen og/eller væsentligt vægttab, som det kan være nødvendigt at behandle på et hospital.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis du er voldsomt generet af din kvalme, bør du tage en snak med din egen læge om det. Det er også en god ide at kontakte læge hvis du taber dig eller ikke kan holde væske i dig og derfor bliver sløv og dårlig.

Kan barnet tage skade?   

Selvom du spiser mindre end normalt eller meget ensidigt i starten af graviditeten, så skal du ikke være bekymret for fosteret. Din krop sørger for at fosteret får sin næring – også selvom du måske taber dig lidt i starten af graviditeten. Hvis du har meget svært ved at holde væske og mad i dig, kan det dog være nødvendigt at få behandling på hospitalet. Men selv i de svære tilfælde har man ikke påvist øget dødelighed hos fosteret. Faktisk peger enkelte studier på let nedsat risiko for at tabe graviditeten – og det er da rart at vide.

Læs i øvrigt mere om graviditetskvalme i Patienthåndbogen.

Kilder:

Lægehåndbogen

Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) guideline

Skrevet af: Læge Anna Grynnerup

Redigeret af: Læge Ida Donkin

Forfatteren

Har arbejdet som læge siden 2014 og har sideløbende arbejdet med sundhedsoplysning og forsket i kvindelig fertilitet. Arbejder aktuelt på Gynækologisk afdeling på Rigshospitalet. Har desuden to små krudtugler derhjemme - Lily og Ella.

Follow @ Instagram