Læger Formidler
Du læser lige nu

Hjertebanken – er det farligt?

68
Tryg i livet infoblog

Hjertebanken – er det farligt?

Hjertebanken

”Jeg sad helt stille og afslappet i sofaen og så Den store bagedyst. Pludselig kunne jeg mærke mit hjerte galopere, og det føltes som om, kroppen rystede. Da det blev ved, bad jeg min kæreste at lægge sit hoved på mit bryst og ja, han kunne da også godt høre, hvordan det slog hurtigt og mærkeligt. Da det stadig galoperede efter en time, så ringede jeg – og ja, nu er jeg her på hospitalet. ”

Ovenstående er en fiktiv historie, som ligner mange henvendelser på den akutmodtagelse, jeg arbejder på. Men hvad kan hjertebanken skyldes? Kan det være farligt? Hvornår skal man søge læge, og hvordan udreder man for det? Det kigger vi nærmere på i nedenstående blogindlæg. 

Hvad er en normal hjerterytme?

En ”normal” hjerterytme er en regelmæssig rytme, hvor forkammer og hovedkammer samarbejder for at få blod ud i kroppens kredsløb. Hjertets rytme bestemmes af et ledningssystem med elektriske signaler, som begynder et sted i højre forkammer og spredes til begge hovedkamrene, hvilket medfører at hjertet trækker sig sammen og kan drive blodet videre i systemet. 

I ledningsbanerne kan der komme forstyrrelser, som giver ophav til rytmeforstyrrelser – såkaldte arytmier. Der findes mange typer af forstyrrelser i hjerterytmen og symptomerne varierer afhængigt af, om der er tale om en hurtig eller langsom rytme, og hvorfra i hjertet rytmen starter – i et af forkamrene eller hovedkamrene.

Hvorfor får jeg hjertebanken?

Vi har nok allesammen følt, at hjertet banker ekstra hurtigt og hårdt engang imellem. Det kan være når vi pludselig rejser os op fra sofaen, når vi er løbet efter bussen, når vi er forelskede eller ophidsede. Det er helt normalt og et sundt tegn på, at hjertet reagerer på de forskellige belastninger og følelser kroppen udsættes for.

Mange af jer har nok også følt at hjertet pludselig slår et hårdt slag, eller holder en kort pause/springer et slag over. Årsagen er ofte såkaldte “ekstraslag”. Ekstraslag er hjerteslag, som kommer tidligere end de skulle – og medfører en længere pause før det næste hjerteslag end vanligt. Det er typisk denne pause, der medfører ubehaget, samt det efterfølgende slag, som kan føles mere kraftigt, da hjertet har haft længere tid til at fyldes. Ekstraslag er meget hyppige – men heldigvis er de også et ufarligt fænomen, som optræder hos os allesammen – bare i forskellige grader. De fleste lægger ikke engang mærke til dem, men for nogle kan ekstraslagene være rigtig generende og kræve behandling med rytmeregulerende medicin, som holder hyppigheden nede.

Hvornår skal jeg reagere på hjertebanken? 

På trods af, at hjertebanken i de fleste tilfælde er harmløs, kan de også være tegn på rytmeforstyrrelser som kræver behandling. Men hvilke faresignaler er der? Og hvornår skal du søge læge?

Når du oplever hjertebanken, kan du med fordel besvare følgende spørgsmål for at komme årsagen nærmere:

1. Varer din hjertebanken mere end få minutter?
2. Er din hjertebanken ledsaget af svimmelhed, træthed, åndenød, brystsmerter eller besvimelse?
3. Er det noget som kunne have udløst* din hjertebanken? (*Stillingsændringer, stress, diskussioner, andre følelser)
4. Er det første gang det sker, eller hvor hyppigt oplever du episoder af hjertebanken?

Har du hyppige episoder af hjertebanken (flere gange per måned), hvis din hjertebanken kommer uprovokeret, varer flere minutter eller endda giver dig symptomer såsom svimmelhed eller åndenød, kan det være en god idé at søge læge for at blive undersøgt nærmere. 

Hjertebanken beskrives på mange forskellige måder, men de hyppigste fortællinger jeg har hørt er at det kan føles som:

  • At det galloperer i brystet
  • At der er uro i hele kroppen
  • At hjertet slår kolbøtter 
  • At hjertet springer et slag over
  • At det føles som hjertet er på vej ud af brystet

Hvis du er i tvivl om, hvad du oplever, kan du altid tale med din læge!

Hvordan udreder man for hjertebanken?

Hvis hjertebanken ikke kan forklares ud fra naturlige omstændigheder, kan der være brug for videre udredning. Dette plejer at foregå ved hjælp af:

1.    En billedlig fremstilling af hjertets rytme – også kaldet for EKG (elektrokardiogram). Et EKG viser den elektriske ledning i hjertet i et afgrænset tidsinterval. Da hjertebanken hyppigt kommer i korte episoder ad gangen, kan det være svært at ”fange” rytmen, som giver dig dine symptomer.

2.    En båndoptagelse af hjerterytmen –  også kaldet for Holter-monitorering. Denne undersøgelse udføres, hvis man ønsker at få en længere tidsoptagelse af hjerterytmen. Båndoptagelsen kan foregå i flere dage, og der er derfor en øget chance for at “fange” den hjerterytme, som giver dig dine symptomer.

Hvordan behandler man hjertebanken? 

Behandlingen af hjertebanken tilpasses den underliggende årsag samt sværhedsgraden og hyppigheden af symptomerne. 

Ved milde tilfælde af hjertebanken uden faretegn så som åndennød eller besvimelse kan du selv prøve følgende tiltag for at se om det kan mindske hyppigheden at episoderne med hjertebanken: 

  • Undgå stress
  • Få tilstrækkelig søvn 
  • Begræns dit indtag af koffein og alkohol
  • Få undersøgt dit stofskifte

Hvis ikke-medicinske tiltag ikke hjælper på din hjertebanken, kan der være brug for at påbegynde medicinsk behandling for at få styr på hjerterytmen. Derudover kan der nogle gange være brug for at indtage blodfortyndende medicin (dette er ikke nødvendigt i tilfældet af ekstraslag). 

Tal med din læge, for at finde ud af, hvad der ligger til grund for din hjertebanken og for at finde den passende behandling. 

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af hjertebanken og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl. 

Gode links til dig som vil vide mere: 

https://hjerteforeningen.dk

https://sundhed.dk

Forfatter:

Hanna Ratcovich, læge, Ph.d.-studerende inden for Hjertemedicin 

Redaktion:

Nina Nouhravesh, læge, i Introduktionsstilling inden for Hjertemedicin

Laura Kverneland, medstifter af Læger Formidler, kommende Ældremediciner

Forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Oprindelig fra Tyskland. Læge siden 2014. Erfaring inden for børn, voksne og ældre. Mor til lille Gabriel på 1,5 år

Følg os